Det kræver mange timers øvelse og mange siders læsning at blive en god læser. Derfor hjælper det at have lyst til at læse. Det har ordblinde elever sjældent. Deres læsning er ofte forbundet med bøvl og ulyst, så er det overhovedet muligt at motivere dem til at læse? Kan det lykkes at få dem til at læse af lyst? Og bliver de bedre læsere af det?

De spørgsmål satte pædagogisk leder Stine Kejser Prip fra Beder Skole syd for Aarhus sig for at undersøge i forbindelse med sin master i positiv psykologi på Aarhus Universitet.

Sammen med læsevejleder Mona Kjær Nedergaard på Beder Skole etablerede hun et forløb for otte ordblinde elever på 6. klassetrin med selvbestemmelse som fundament. Hver uge i otte uger mødtes de med læsevejlederen i to lektioner, hvor de først og fremmest blev præsenteret for spændende bøger på mange niveauer og om forskellige emner.

Ny bog sætter fokus på ordblinde elevers motivation og robusthed

"Sammen med eleverne drejede vi lyset mod, hvorfor læsning giver mening i deres liv. Var det læsning af tekster på tv? Menukortet på en restaurant? En rollemodel i familien? En helt bestemt bog, som de bare gerne ville kunne læse selv? Så ud over at præsentere bøger talte vi med eleverne om deres valg af mål for læsning, og om at der er flere måder at læse på. Vi gav dem også positiv feedback på deres læsning", fortæller Stine Kejser Prip, som selv har en fortid som læsevejleder i Norddjurs og Aarhus Kommuner.

Fra 69 til 76 rigtige ord i en læseprøve

Eleverne læste mellem nul og 30 sider om ugen, da forløbet begyndte. Efter de otte uger var tallet steget til mellem 30 og 120 sider. Vel at mærke af lyst.

"Der var undervejs ingen tvang, kun opfordring, støtte og opfølgning. På samme måde fik forældrene til opgave ikke at sige 'du skal', men i stedet at interessere sig for børnenes bøger og tilbyde hjælp til at etablere gode læsestunder", siger Stine Kejser Prip.

Eleverne blev spurgt, om de nød at læse, og om de syntes, det var sjovt og interessant at læse. Før forløbet svarede seks ud af otte 'ikke så tit'. Efter otte gange to lektioner svarede fem-seks 'lidt' eller 'meget' til de samme spørgsmål. 

Eleverne tog også en læseprøve, hvor man skal læse så mange ord som muligt på fire minutter. Her læste de i gennemsnit 69 ord rigtige før forløbet. Efter forløbet steg det til 76.

"Det lyder måske ikke af meget, men sammenlignet med referencenormer er det en noget større udvikling på to måneder, end elever typisk oplever på et halvt år", siger Stine Kejser Prip.

Eleverne kom i nærheden af at synes, det er rart at læse en bog

Spørgsmålet er, om læseudviklingen så holder - om eleverne bliver ved med at læse lige så meget.

"Det har jeg ikke undersøgt, men jeg gætter på, at effekten aftager, hvis den ikke fortsat understøttes. Men det er en hypotese, at eleverne med relativt små greb fortsat vil kunne støttes i at finde bøger, som netop de synes er interessante, måske som en differentieret indsats på årgangen, hvor der fokuseres på læselyst for alle elever", siger Stine Kejser Prip og peger på, at Aarhus Kommune er i gang med at udvikle bogkasser med fokus på spændende litteratur på mange niveauer. Her skal der også være bøger, som ordblinde elever får lyst til at læse.

Forfatter med dysleksi skriver bog til lærere om at være ordblind elev

Trods indsatsen blev eleverne på Beder Skole hverken bogslugere eller bogelskere.

"Med undtagelse af en enkelt elev i gruppen, så nej. Men de kom i nærheden af at synes, det er interessant og rart at læse en bog, de selv vælger for fornøjelsens skyld. Og så er der rent faktisk en chance for, at de får læst langt flere sider, end det ellers var tilfældet - og dermed øger muligheden for at blive bedre læsere", siger Stine Kejser Prip.

Motivation vil virke for de fleste ordblinde elever

Det virker næppe på alle ordblinde elever at motivere dem til at læse af lyst, for andre vanskeligheder og omstændigheder end udfordringer med at læse kan spænde ben for dem. Men det er Stine Kejser Prips påstand, at det vil virke for de fleste, at skolen fokuserer på deres lyst til at læse ved at motivere dem gennem selvbestemmelse og understøttelse af samhørighed og kompetence.

»Dejligt, når lærerne spørger til min ordblindhed«

"Det er mit håb, at mange får lyst til at undersøge og afprøve, hvordan de som lærere, pædagoger forældre, skoleledere og politikere kan understøtte læsemotivation hos ordblinde og ad den vej hjælpe dem med at blive så dygtige læsere som muligt. Langt de fleste ordblinde kan udvikle deres læsekompetence, det er bare mere besværligt, kræver længere tid og mere støtte. Og vejen dertil kunne meget vel være gennem et fokus på, hvad der driver lysten til læsning", siger hun.

Ordblinde har stadig brug for it-værktøjer

Stine Kejser Prip understreger, at hun ikke argumenterer for, at en motivationsindsats skal træde i stedet for it-værktøjer til ordblinde elever.

"Det er fantastisk, at børn og voksne, som er udfordrede med selv at læse, kan få tekster læst højt. Men flere undersøgelser peger på, at de kan have udfordringer med læseforståelsen, når læsningen bliver en yderstyret proces, og en digital stemme overtager oplæsningen. Der er også udfordringer med at få didaktikken til at flyde rundt om redskaberne, men derfor skal man ikke undlade it-støtte til ordblinde, for det er ikke et spørgsmål om enten eller, men om både og, så man kan vælge måde at læse på afhængigt af situationen", siger Stine Kejser Prip, som ser for sig, at motivationsforskning bliver kombineret med forskning i ordblindhed.

"Det her er ikke raketvidenskab, men en anderledes tilgang til ordblindes læseudvikling, hvor små greb har stor virkning", siger Stine Kejser Prip.