Førstehjælp
Lærer uddanner 7.-klasser til førstehjælpere:
”De skal være klar, når kammeraterne kommer til skade”

For tredje år i træk har Lars Møller fyldt Næshøjskolens idrætshal med førstehjælpsdukker, alutæpper, forbindingsruller og begejstrede elever til skolens årlige, prisbelønnede førstehjælpsdag.
”Hold albuerne strakt, brug hele jeres kropsvægt, og tryk, mens I siger alfabetet”.
Frederik fra 7.x er i gang med at demonstrere hjerte-lunge-redning for fem piger fra 4. klasse på en beige førstehjælpsdukke, som han og hans gruppe har døbt ”Mikkel”.
Dukken, der består af et udtryksløst ansigt på en nøgen torso, siger et lille klik, hver gang Frederik trykker sine flettede hænder i brystet på den.
Pigerne ser på ham med store øjne og halvåbne munde.
”Den behøver ikke at sige klik. Så længe I gør jeres bedste, hjælper det”, fortæller han, da en af pigerne skal forsøge at genoplive Mikkel.
Redningsaktionen foregår i Næshøjskolens idrætshal i Harlev, vest for Aarhus, hvor Frederik og resten af 7. årgang er i gang med at afvikle den store årlige førstehjælpsdag.
Bag initiativet står udskolingslærer Lars Møller, der for tredje gang er tovholder på skolens særlige førstehjælpsforløb. Han mener, at førstehjælpsundervisning er underprioriteret, da kun hver tredje folkeskoleklasse modtager undervisning i livreddende førstehjælp.
Lars Møller uddanner først 7. årgang til førstehjælpskorps. Derefter planlægger eleverne sammen med ham førstehjælpsundervisning, som de prøver af på deres forældre en aften. Og til sidst underviser de skolens 2.- og 4.-klasser.
Eleverne gør sig mere umage
Lars Møller forklarer, at forløbet tvinger eleverne til at tage ejerskab over det, han lærer dem om førstehjælp. Hvis man ønsker at forstå noget, er det ypperste nemlig selv at kunne undervise i det, for som han siger: ”Man kan ikke undervise i noget, man ikke selv forstår”.
Desuden opstår der en helt særlig dynamik mellem eleverne, når de selv står for undervisningen.
”De ældre elever gør sig mere umage, fordi de kan mærke, at de yngre elever ser op til dem. Samtidig er de yngre elever mere motiverede og lytter bedre efter, når det er de store elever, der underviser – og ikke en lærer”, siger han.

Lærer på 2. årgang Mie Morgan, der også er med i hallen for at overvære undervisningen, kan nikke genkendende til dynamikken og fortæller, at hendes elever altid nyder at være sammen med 7.-klasserne, der også er deres venskabsklasser.
”Vi lærere kan godt pakke sammen, når de ældre elever kommer på banen. Det er helt fantastisk at kunne trække sig tilbage, og så foregår der læring”, siger hun.
Husk hjelmen, ellers ender du som Bo


Før Frederik demonstrerede hjerte-lunge-redning for 4.-klasserne, var det 2.-klassernes tur til at få undervisning. Her havde han og hans gruppe fået opgaven at forklare, hvordan man ringer 112.
Men han ville egentlig hellere have været på en anden station.
Mens hans kammerat Casper står med en lamineret papirtelefon i hånden og agerer alarmcentral, spejder Frederik misundeligt over mod nabostationen, hvor han kan høre højlydte grin.
“KLASK!” lyder det gennem idrætshallen, da et hvidt æg med et smilende tuschansigt splatter ud på gulvet til tre 2.-klassers store begejstring.
Ægget hedder Bo og skal vise børnene, hvad der sker, hvis man styrter på cykel uden cykelhjelm.
Mens Frederik står og spejder, er Casper ved at gå ud af sit gode skind over de urolige 2.-klasser, der er ved deres station.
”Hallo, Lars, de kaster med telefonen!” råber han frustreret efter Lars Møller, der reagerer med et stort smil.
De to drenges gruppe var nemlig blandt dem, der havde lidt svært ved at koncentrere sig tidligere på dagen, da hele årgangen skulle lave de sidste forberedelser i hallen inden 2.-klassernes ankomst.
”Nu forstår jeg bedre, hvorfor lærerne nogle gange synes, vi er lidt trælse”, siger Casper, mens Frederik med et grin tilføjer:
”Jeg kommer helt klart til at tænke over det i fremtiden”.
Når ulykken er ude
Igennem dagen lærer 2. årgang, hvad man skal gøre i en nødsituation – at ringe 112 eller at hente en voksen. De øver sig i at rense sår, lægge en forbinding og i, hvordan man lægger en person i stabilt sideleje. De bliver også klogere på, hvad der er i en førstehjælpskasse, og hvorfor det er vigtigt at bruge cykelhjelm.


4.-klasserne lærer at skabe sikkerhed, hvordan man vurderer en persons tilstand og tilkalder hjælp. De skal også prøve at give både almindelig og livreddende førstehjælp på førstehjælpsdukker.
”Statistisk set vil der altid være børn, der kommer til skade i løbet af et skoleår. De skal være klar, når kammeraterne kommer til skade. Her er det en kæmpe fordel, at de har lært førstehjælp, så de kan træde til hurtigt og på den rigtige måde”, siger Lars Møller og fortsætter:
”Det bliver meget nemmere at tale om bagefter, fordi man har en fælles referenceramme. Det gælder selvfølgelig for den tilskadekomne, men især også for de elever, der står og ser ulykken ske”.
Brug for ildsjæle
Lars Møller fik oprindeligt ideen til initiativet i 2022, da han hørte om Skolernes Førstehjælpspris. Prisen uddeles af Røde Kors og GF Fonden til projekter, der gør førstehjælp til en del af hverdagen og styrker elevernes handlemod i nødsituationer.
”Jeg tænkte, at konkurrencen var en oplagt mulighed for at få ledelsen, de andre lærere og eleverne med – fordi engagementet altid stiger, når der er noget på spil. Men jeg havde også en bagtanke om at lave noget, jeg kunne gøre til en fast tradition”, siger han.
De daværende 7.-klasser og Lars Møller lykkedes med deres mission og vandt prisen. Med den fulgte dengang 20.000 kroner, som blev brugt på at tage hele årgangen med på lejrskole – noget, der ikke har været råd til på skolen i mange år.
Prisen var en anerkendelse af skolens indsats på førstehjælpsområdet, men ifølge Lars Møller er der stadig et stykke vej at gå for landets folkeskoler.
”Kun hver tredje klasse bliver undervist i livreddende førstehjælp. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, specielt når det er et krav”, siger han og henviser til en rapport fra 2024 om implementering af førstehjælpsundervisning i grundskolen fra Statens Institut for Folkesundhed.
I samme rapport vurderer kun 16 procent af de 378 9.-klasselærere, der har svaret, at de på nuværende tidspunkt i meget høj eller høj grad har kompetencerne til at undervise elever i livreddende førstehjælp på 6.-9. klassetrin.
”Først og fremmest handler det om at turde gøre det. Mange skoler overholder ikke reglerne, fordi det tager tid at undervise i førstehjælp, og mange lærere er usikre på, om de er kompetente nok – normalt er man jo uddannet i det, man underviser i. Hvis flere havde den faglige baggrund, tror jeg også, de ville turde springe ud i det”, siger han.
Lars Møller blev selv uddannet førstehjælpsinstruktør i 2017, fordi Aarhus Kommune tilbyder kurset til skoler og institutioner. Han så gerne, at flere kommuner gør som Aarhus.
”Det er et super tiltag, som sørger for, at skolen har lokale kræfter, der kan skræddersy undervisningen, så den passer til den enkelte skole, og det sikrer, at der er en på skolen med netop den rette faglige baggrund”, siger han og uddyber:
”Det har vi brug for. For ud fra hvad jeg hører fra andre lærere, er der stort set ikke noget fast system for førstehjælpsundervisningen på skolerne”.
Ros fra 4.-klasserne
Tilbage i hallen får Frederik og Casper ros for dagens undervisning.
”Jeg kan rigtig godt lide vores normale lærere, men drengene er også meget gode”, fortæller Laura fra 4.a om sine nye førstehjælpsundervisere.
”Det er sjovt! Og så er man ikke så bange for de ældre elever, når bare man snakker med dem”, stemmer hendes klassekammerat Maria i.
Mange skoler overholder ikke reglerne, fordi det tager tid at undervise i førstehjælp, og mange lærere er usikre på, om de er kompetente nok.
Lars Møller, lærer og førstehjælpsinstruktør, Næshøjskolen
Lars Møller mener selv, at undervisningsformen hjælper med at skabe et stærkere fællesskab på skolen.
”De er meget omsorgsfulde over for de små. Når de ældre og yngre elever bruger en hel time sammen i hallen, hvor de snakker, hygger og lægger forbinding på hinanden, så opstår der i højere grad et fællesskab på tværs af årgange, og dynamikken på hele skolen bliver bedre”, siger Lars Møller.
Han nævner også, at elever som Frederik og Casper fungerer godt i den her form for undervisning, hvor de får lov til at komme op af stolen.
Frederik synes da også, dagen har været sjovere end normalt.
”Jeg føler, jeg ved, lige hvad jeg skal gøre, hvis der sker en ulykke, selvom jeg håber aldrig at få brug for det. Det har også været fedt at undervise de små og føle os lidt mere som de store”.
Han griber en fodbold og klemmer den ind under armen. Lige inden han spurter ud for at spille, tilføjer han:
”Og så er det altid dejligt at være ude af klassen – jeg er ikke så god til at sidde stille”.