"Dejligt, når lærerene spørger til min ordblinded"

"Nu er det Philips tur. Så Nicoline, så… mig. Hvor langt skal de læse? Nicoline er god, så hun skal nok læse en del… Hvor er de nået til?", tænkte Jesper, mens hans øjne hurtigt kiggede over på Lasses pegefinger, som viste, hvor langt han var nået i teksten.

"Der… … Okay, det ord kendte jeg slet ikke… … … Nu er det Nicolines tur, hun kommer til at læse ned til bunden… så må jeg skulle læse her… Jeg må hellere prøve at læse det først inde i mig selv".

Jespers fingre flyttede sig hurtigt over på næste side.

"Tak Nicoline, det er nok. Så er det din tur, Jesper", sagde læreren.

Kroppen frøs til is, mens ordene fløj ud af Jesper: "Mig, men Nicoline har ikke læst hele siden… Hvor er vi nået til?"

"Vågn nu lidt op og følg med. Du kan ikke bare sidde og dovne den og kigge ud i luften".

Forvirret så Jesper ned i bogen.

"Følge med… jeg har siddet og prøvet at gøre mig klar… jeg er slet ikke klar. Hvor er vi nået til…?… Jeg har ikke øvet mig på det afsnit… hun skulle have læst længere end det… Hvad gør jeg…?"

Der var blevet helt stille i klasselokalet, og Jesper følte det som om, tiden var gået i stå, samtidig med at alles øjne var rettet mod ham.

Det mentale kan hindre ordblinde i at bruge deres hjælpemidler

Handlingen udspiller sig i kapitlet 'Jesper skal læse højt i klassen' i den nye bog 'Et liv som ordblind i folkeskolen', der skal føre lærere ind i, hvordan ordblinde elever tænker og føler.

"Du behøver ikke være ekspert for at hjælpe ordblinde elever"

Bogen er skrevet af Jesper Sehested, som selv er ordblind og driver bloggen etlivsomordblind.dk, hvorfra han hjælper ordblinde videre i livet. Han tilbyder blandt andet at holde foredrag på skoler og biblioteker for at skabe forståelse for ordblindhed blandt lærere og forældre, og han udgiver også bøger. Sidste år debuterede han med 'Michael og Bogstavbjerget'.

Ny bog skal hjælpe elever til at tale om deres ordblindhed

"Jeg skrev Michael og bogstavbjerget til børn, unge og forældre. I den nye bog sætter jeg fokus på den mentale del, som blandt andet kan hindre ordblinde elever i at bruge deres hjælpemidler", siger den 32-årige forfatter.

De andre ser på mig, som om jeg snyder

Et andet kapitel handler om netop om en elev, Kristoffer, hvis mor hjemme ved middagsbordet undrer sig over, at han ikke har brugt oplæsning og ordforslag i klassen.

"Gider hun ikke snart stoppe med at spørge om det!?... Den dumme computer virker for en gang skyld. Hun forstår det ikke. Hvorfor skal jeg bruge den? Jeg er den eneste, og alle sidder og kigger på mig…", tænkte han og lukkede sine øjne.

"De ser på mig, som om jeg snyder… Som om de ville ønske mig et andet sted hen… som om jeg er ny i klassen… hver dag… Som om jeg ikke hører hjemme i klassen!!"

Kristoffer trak armene ind til sig og foldede dem helt oppe under brystkassen.

"… Hvad hvis hun selv skulle gå rundt med en stor rød pil, der blinkede over hovedet hele tiden?... Så stor, at hun skulle dukke sig, hver gang hun gik ind i klassen… Hvordan tror du så, at hun ville have det?"

Hjælpemidlet var smart, men ikke rart

Jesper Sehested havde selv en dårlig oplevelse med sine hjælpemidler i skolen.

"Da jeg gik i skole i 1990'erne, var computerne langsomme, og den bærbare larmede og skulle have strøm efter en halv time. Derfor følte jeg mig underlig. Hjælpemidlet var smart, men ikke rart. Jeg fik hele tiden at vide, at det var godt for mig at bruge mit hjælpemiddel, men jeg blev trodsig. Nu giver jeg min viden om, hvad der kan foregå i ordblinde elevers hoveder, videre til lærerne, så de ved, at der kan ligge noget bag, når elever ikke bruger deres hjælpemidler".

I dag har Jesper Sehested accepteret, at han er ordblind.

"Du kan ikke finde et menneske uden problemer. Det er bare blevet mere synligt at være ordblind i folkeskolen, men du kan sagtens få et spændende job alligevel, så det handler om at finde ud af, hvad man er god til".

Lærere har altid kunnet bogstaverne

'Et liv som ordblind i folkeskolen' bygger på oplevelser, Jesper Sehested enten selv har haft eller har fået fortalt af andre ordblinde. Rent skriveteknisk giver han et indblik i elevernes følelser ved at føre læserne ind i tankerne hos kapitlernes hovedpersoner.

Det går fremad for ordblinde elever - men ikke i alle fag

"Hvis man ikke ved noget om, hvad det vil sige at være ordblind, vil man gerne ind i hovedet på ordblinde. Sådan skrev jeg også 'Michael og Bogstavbjerget', og jeg hører tit forældre og børn sige, at de har det på samme måde som Michael. Derfor vil jeg bygge fremtidige bøger op på samme måde. Det er det, jeg kan tilbyde, for jeg ved dels, hvilke tanker jeg selv har siddet med, dels har jeg hørt andre fortælle om det samme, som jeg selv har oplevet".

Bogen er rettet mod lærere for at give dem en forståelse af, hvad det vil sige at være ordblind.

"Lærere har altid kunnet bogstaverne, så de har svært ved at sætte sig ind i ordblindes verden. Jeg kan heller ikke forstå, at min farveblinde kammerat ikke kan se de samme farver som mig, og jeg har også svært ved at sætte mig ind i, at en talblind ikke kan forstå, at der er forskel på mønter og sedler", siger Jesper Sehested.

Sammenhold hjælper ordblinde til at bruge deres hjælpemidler

Bogen er ikke kun tænkt til læreres indvortes brug. Jesper Sehested forestiller sig, at de også kan bruge den i undervisningen.

"Lærere kan bruge bogen til at få en snak med deres ordblinde elever, men også til en debat i hele klassen om, om at alle mennesker, også eleverne selv, har udfordringer. Ved at åbne for det kan læreren skabe et godt klassemiljø og et godt sammenhold blandt eleverne, og det er vigtigt i forhold til, at ordblinde elever tør bruge deres hjælpemidler", siger Jesper Sehested.

Han næste bog bliver målrettet forældre med ordblinde børn og kommer til at handle om, hvad der foregår uden for skolen - i samspillet mellem deres ordblinde barn og vennerne. For eksempel når den ordblinde ikke kan nå at forklare sig overfor vennerne på Messenger.

'Et liv som ordblind i folkeskolen', af Jesper Sehested, udgivet på etlivsomordblind.dk, 124 sider, pris: 199 kroner.