Forslag fra STUAlliancen
- Det gøres lovpligtigt, at de unges ønske og valg af uddannelseskal skrives ind i uddannelsesplanen. Hvis kommunen træffer enafgørelse, som adskiller sig herfra, skal der gives en fagligbegrundelse for denne beslutning.
- Det ikke skal være muligt for kommunens eget STU-tilbud atdeltage i myndighedsafgørelser i visitationsprocessen.
- I ministerielt regi etableres en informationsportal, hvor alleSTU-tilbud står beskrevet med relevante oplysninger ogsøgekriterier. Denne portal skal rumme alle de tilbud, som anvendesaf kommunerne.
- Et overordnet uddannelsestilsyn skal føre et dialogbaseretkvalitetstilsyn og samtidig bidrage til kvalitetsudvikling af detenkelte STU-tilbud.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sagen om 17-årige Lasse fra Silkeborg, som måtte vente i næsten ti måneder på at få at vide, at han er i målgruppen for STU, havde sammen med politisk utålmodighed fået Venstre-politikerne Anni Matthiesen og Ellen Trane Nørby til sammen med Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti til at indkalde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU.
Ny STU-sag i Silkeborg: 17-årig har ventet siden februar på at blive godkendt til STU
Det en time lange samråd kredsede om tre emner:
- Er det rimeligt, at en ung skal vente ti måneder på at få afklaret sin sag?
- Hvornår vil undervisningsministeren indkalde til forhandlinger om en justering af STU-loven?
- Hvad skal justeringen indeholde?
STU er blevet firkantet for de unge
Det sidste først: I 2017 viste en evaluering af STU, at i hver tredje kommune får unge ikke mulighed for at vælge mellem forskellige uddannelsestilbud, men kanaliseres ind på kommunens eget tilbud.
Siden er der kommet en række sager frem i medierne om unge, som ikke har kunnet få opfyldt deres ønske om at uddanne sig i en anden retning end det, deres kommune kan tilbyde.
"Desværre er der en del, som ikke fungerer godt nok. Visitationen kan gøres bedre, indholdet af uddannelsen er ikke optimal alle steder, og når unge kun får et-to tilbud af kommunen, er det vanskeligt for dem og deres forældre at finde ud af, hvad der ligger af muligheder uden for kommunegrænsen", indledte Anni Matthiesen på vegne af de tre politikere bag samrådet. Hun er medlem af børne- og undervisningsudvalgt og kommunalordfører.
Forældre til folketingspolitikere: Vores datter må kun vælge kommunens STU-tilbud
Partifællen Ellen Trane Nørby savner at se regeringens udspil til, hvordan STU-loven kan ændres.
"Vi har en gruppe børn og unge, som oplever, at det uddannelsessystem, der er lavet til dem, er endt med at blive firkantet. Alle kommuner kan ikke have alle tilbud på hylderne, og derfor nytter det ikke, at vi bliver ved med at se sager, hvor unge kun kan få kommunens eget STU-tilbud", sagde ungdomsuddannelsesordføreren.
I kan høre slagretningen i det, jeg siger
Pernille Rosenkrantz-Theil mener også, der er noget galt, når unge får tilbudt noget helt andet end det, de rømmer om.
"STU skal være individuelt tilrettelagt, fordi der er forskel på, hvad de unge kan, og hvad de ønsker. Det har aldrig været meningen, at det kommunale tilbud skulle passe til alle i målgruppen", sagde ministeren.
Tidligere STU-elev til politikere: Hvad vil I gøre for at rette op på uddannelsen?
Hun løftede en flig af, at ansvaret for STU måske ikke længere skal være placeret i kommunerne.
"Jeg har ikke lagt mig fast på, at vi ikke skal have en kommunal model, men I kan høre slagretningen i det, jeg siger: Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi har skabt en struktur, som giver kommunerne incitament til at gøre det modsatte af det, lovgivningen lægger op til, nemlig at det skal være individuelt tilrettelagte forløb", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsatte:
Klokkeklar STU-afgørelse: Kommune skal opfylde 18-årigs ønske om landbrugsuddannelse
"Og så laver kommunerne one fits all-løsninger, fordi det er den billigste måde at gøre det på. Det er dybt uhensigtsmæssigt, og derfor skal vi tænke os grundigt om i forhold til, om man lagde de rigtige skinner ud fra STU. Det er jeg ikke sikker på, man gjorde", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil om det Folketing, som vedtog STU-loven i 2007.
Dansk Folkeparti foreslår omvendt argumentation
Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti præsenterede et forslag til, hvordan man kan stille unge stærkere i forhold til at få en individuel handleplan, som tilgodeser deres behov.
"I dag skal man argumentere vældig meget for at få det tilbud, man mener, er det rigtige. Det kan vi vende om, så kommunen skal have virkelig gode argumenter for at ændre den unges ønske. Hvis uddannelsesplanerne yderligere skal godkendes i ministeriet, vil det få kommunerne til at tage arbejdet alvorligt", sagde ordføreren.
Trods tydelige regler kniber det for kommuner at inddrage unge i deres uddannelsesplan
Anni Matthiesen opfordrede ministeren til at tage udgangspunkt i et oplæg fra STU Alliancen, som DLF indgår i.
"Hvis regeringen gør det til sit udspil, er vi nået langt. Nu har vi talt om en revidering af STU i årevis, og jeg vil så gerne, at vi kan fortælle unge og forældre, at nu rykker vi", sagde hun.
Der er ikke noget af det, STU-Alliancen kommer med, politikerne ikke kan tage afsæt i, svarede Pernille Rosenkrantz-Theil.
"Selvfølgelig skal uddannelsesplanen afspejle den unges ønsker, og det skal heller ikke værre muligt for kommunens eget STU-tilbud at deltage i visitationsudvalget. Det er også oplagt at lave en portal over, hvilke uddannelsestilbud der findes. Så vi står ikke på bar bund. Samtidig lyder det til, at alle partier er med ombord".
Lasse har ventet urimeligt længe på Silkeborg Kommune
Jens Henrik Thulesen fra Dansk Folkeparti førte debatten over på Lasse fra Silkeborg, som i 2020 måtte vente ti måneder på en afklaring af, om han er i målgruppen for STU. Ydermere er det endnu ikke lykkedes ham at få den tjeneruddannelse, han har drømt om i et par år.
Professor: Kommune afviser at hjælpe STU-elev med sin drømmeuddannelse på forkert grundlag
"Vi har en ung mand, som ved, hvad han vil, men kommunen finder alle mulige smuthuller for at undgå det. Hvordan sikrer vi, at de unge og deres forældre bliver inddraget, så de unge får en reel uddannelsesplan, som rækker frem mod beskæftigelse", spurgte uddannelsesordføreren.
Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere svaret, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag fra Silkeborg, og det gentog hun. Og så alligevel:
Ministeren om STU-sag: Det bør ikke være nødvendigt, at forældre skal kæmpe for deres børn
"Jeg kan sige tydeligt, at der er tale om for lang ventetid. Det er urimeligt, at man skal vente meget længe for at få sin sag afklaret", fastslog Pernille Rosenkrantz-Theil.
En svarfrist må ikke blive for snæver
Der står ikke i reglerne, hvor lang tid unge højst må vente på at blive godkendt til STU, men det er god forvaltningsskik, at borgere ikke skal vente urimeligt længe på en afgørelse, påpegede ministeren.
Anni Matthiesen ville vide, om ministeren er klar til at skrive ind i loven, hvor lang tid kommunerne må være om at vurdere, om en ung er i målgruppen for STU.
"Der er elastik i 'rimelig' tid', sagde Venstre-politikeren.
Pernille Rosenkrantz-Theil vil gerne se på, om der skal indføres en svarfrist i STU-loven.
"Vi skal tættere på en måned end ti måneder, men det kan være, at den unge skal bo et andet sted i landet for at kunne tage sin uddannelse, og så skal man have det til at gå op med en bolig. Så der skal være en elastik, men det skal være af hensyn til den unge og ikke på grund af forhold i systemet".
Corona spænder ben for STU-forhandlinger
Der var sat to møder af til forhandlingerne om en justering af STU-loven i november sidste år, men de blev udskudt på ubestemt tid på grund af travlhed i ministeriet som følge af corona. På samrådet forsøgte flere politikere at få undervisningsministeren til at sætte dato på, hvornår forhandlingerne kan komme i gang, men uden held.
STU-forhandlinger genoptages, når corona-situationen er normaliseret
"Vi bruger fortsat meget tid på at hjælpe skoler og uddannelsesinstitutioner gennem pandemien. Jeg er selv meget utålmodig efter at komme i gang, for det dur ikke, at de unge ikke får tilbud af god kvalitet. Samtidig er der et ønske om en overbygning til STU, men vi begynder med STU, så vi ved, hvilket fundament overbygningen skal stå på", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjede, at arbejdet med STU ikke ligger dødt.
"Jeg havde for nylig et møde med STU Alliancen. Hver gang er der et lille hul, forsøger jeg at komme et skridt videre".
Ministeren vil forhandle mellem to bølger af corona
Selv om corona fylder meget, efterlyste Anni Matthiesen endnu engang en melding om, hvornår partierne kan tage fat på forhandlingerne.
"Mange børn og unge mistrives under corona, men det gør unge på STU også. Ministeren bør indkalde ordførerne til møde om en ændring af STU-loven. Det vil sende et signal til forældre og unge, som venter på os, og som løbende henvender sig til os for at skubbe på. Vi kan risikere, at corona også findes til efteråret", sagde Venstre-politikeren.
Pernille Rosenkrantz-Theil ville ønske, at hun kunne sætte dato på.
"Jeg prioriterer STU rigtig højt, men det er umuligt at forudse, hvor længe pandemien varer, og hvad genåbningen af skoler og uddannelser kræver af kræfter. Det handler ikke om, at corona skal være slut, men vi skal være mellem to bølger", sagde ministeren og tilføjede, at hun ikke venter længere end højst nødvendigt.
Det ser Jens Henrik Thulesen Dahl frem til.
"Vi har brug for at få STU tilbage på sporet", sagde han i sin afsluttende bemærkning på vegne af de tre politikere bag samrådet.
Du kan se hele samrådet via dette link: