Regeringen indgik i slutningen af september en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at styrke indsatsen til ordblinde og personer med læse- og skrivevanskeligheder. Aftalen fordeler sig over fire mål og ni initiativer, og der afsættes 30 millioner kroner til at opfylde dem.

På folkeskoleområdet skal der blandt andet udvikles et nyt opsporingsredskab til 2. klasse, der oprettes et nationalt forum for læsevejledere og ordblindelærere, og der sættes seks millioner kroner af til at uddanne flere læsevejledere og ordblindelærere.

Ny aftale afsætter 30 millioner kroner til ordblinde børn, unge og voksne

Undervisningsordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre har stillet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en række opklarende spørgsmål til aftalen. Blandt andet om, hvor mange læsevejledere og ordblindelærere der kommer ud af de seks millioner kroner.

"Det vurderes, at puljen vil kunne styrke vejledningsindsatsen med mellem 140 og 200 nye læsevejledere eller ordblindelærer", svarer Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer, at de seks millioner kroner udmøntes i de kommende år, og at de nærmere rammer for puljen fastsættes i forbindelse med udmøntningen.

Test til tidlig opsporing ventes klar i 2024

Ellen Trane Nørby vil også vide, hvilke initiativer Pernille Rosenkrantz-Theil vil sætte i gang for at sikre, at alle folkeskoler kan afsætte tid til, at lærerne kan deltage i kompetenceudvikling, så de kan tilbyde ordblinde elever den nødvendige støtte i undervisningen.

Undervisningsordfører stiller opklarende spørgsmål til ordblindeaftale

Her henviser undervisningsministeren til puljen på de seks millioner kroner til efteruddannelse.

"De enkelte kommuner og skoler planlægger og prioriterer selv, hvordan de vil anvende muligheden for at efteruddanne flere læsevejledere og ordblindelærere", lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kun på hver anden skole får lærerne tid til at lære at støtte ordblinde elever

Ministeren har heller ingen planer om at gøre det obligatorisk for kommunerne at anvende den nationale ordblindetest i for eksempel 2. klasse. Det spørger Ellen Trane Nørby også om.

"Ordblindetesten er specifikt udviklet til elever fra 3. klasse og frem, som viser tegn på ordblindhed. Regeringen lancerede dog i oktober 2019 de fire første skridt mod en styrket ordblindeindsats, som blandt andet indeholdt et initiativ om udvikling af testredskab til tidligere anvendelse end 3. klasse. Opsporingsredskabet udvikles af Københavns Universitet i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet, og testen forventes klar til brug i 2024", svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Egmont Fonden finansierer nyt redskab til opsporing af ordblindhed

Ingen planer om at ensrette kommunernes udredning

I samme boldgade spørger Ellen Trane Nørby, om ministeren vil benytte aftalen til at ensrette kommunernes udredning af ordblinde elever.

Himmelvid forskel i kommuners tilgang til ordblinde elever

Pernille Rosenkrantz-Theil lægger ikke op til at ændre folkeskoleloven.

"Det vil fortsat være den enkelte kommune og skole, som fastsætter de konkrete procedurer for opsporing af elever i risiko for ordblindhed inden for folkeskolelovens bestemmelser", skriver hun og henviser til, at det indgår i partiernes aftale til 30 millioner kroner, at der blandt andet skal laves informationsmateriale til forældre, sundhedsplejen, pædagoger og lærere, som skal styrke den tidlige opsporing.

Minister vil tjekke tidligere for ordblindhed

Derudover fremgår det af folkeskoleloven, at skolens leder allerede i dag skal tilbyde at teste elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed.

Ministeren har ikke en osversigt over kommunale handleplaner

Ellen Trane Nørby efterlyser en liste over, hvilke kommuner som henholdsvis har og ikke har en kommunal handleplan for arbejdet med ordblinde elever. Det ønske kan Pernille Rosenkrantz-Theil ikke efterkomme, da Undervisningsministeriet ikke har en oversigt over kommunernes handleplaner for ordblinde elever.

I stedet henviser hun til rapporten 'Kortlægning af folkeskolens praksis for arbejdet med ordblinde elever' fra Danmarks Evalueringsinstitut. Her svarer 76 procent af de adspurgte læsevejledere, at der på deres skole findes kommunale handleplaner. 15 procent siger, at det ikke er tilfældet, mens otte procent ikke ved, om der er en handleplan i deres kommune.

13 procent af læsevejlederne har ikke adgang til en læsekonsulent

I selvsamme rapport oplyser 13 procent af læsevejlederne, at de ikke har adgang til en kommunal læsekonsulent, som kan bistå dem i deres daglige arbejde på skolerne. Ellen Trane Nørby spørger, om Pernille Rosenkrantz-Theil finder det rimeligt.

Det er vigtigt, at læsevejledere og ordblindelærere får den sparring, de har brug for, svarer ministeren. Men det er op til den enkelte kommune at organisere indsatser i forhold til elever med ordblindhed.

"I nogle kommuner har skolerne adgang til en kommunal læsekonsulent, mens andre kommuner har valgt at etablere netværk, hvor læsevejledere fra de enkelte skoler kan sparre med hinanden", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i sit svar.

Ministeren henviser til, at der i regeringens aftale om at styrke ordblindeområdet er afsat penge til et nyt nationalt netværk for læsevejledere og ordblindelærere i folkeskolen.

"Netværket skal blandt andet understøtte erfaringsudveksling og sparring mellem læsevejledere og ordblindelærere og tilbyde relevant viden, der kan bidrage til at kvalificere skolernes arbejde med ordblindeområdet", skriver ministeren.

I alt har Ellen Trane Nørby stillet syv spørgsmål til aftalen om en styrket ordblindeindsats. Det sidste går på, hvor regeringen finder de 30 millioner kroner henne.

I alt fem konti holder for. Blandt andet mister Danmarks Evalueringsinstitut en million kroner til næste år, mens andre 4,3 millioner kroner tages fra en pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde.