Kun lidt over hver anden kommune har konkrete retningslinjer for, hvordan elever skal udredes for ordblindhed og for, hvad eleverne skal have af tilbud, hvis det viser sig, at de har dysleksi.

Det viser undersøgelsen 'Afdækning af de kommunale indsatser for ordblinde elever i grundskolen'. Her har de seks forskere bag undersøgelsen interviewet den kommunale læsekonsulent og en læsevejleder fra 12 repræsentativt udvalgte kommuner.

Svarene viser:

• at 11 kommuner har handleplaner for elevgruppen med ordblindhed.
• at otte af de 11 kommuner har retningslinjer for, hvornår og hvordan der testes for ordblindhed i kommunen.
• at syv kommuner har beskrevet, hvad ordblinde elever bør tilbydes på skolerne efter udredningen.
• at seks kommuner har retningslinjer for, hvordan elever i risiko for ordblind i indskolingen bør tilbydes.

Tallenene bør give mange kommuner anledning til at se på deres egen indsats, mener lektor og ph.d. Helle Bundgaard Svendsen, som har skrevet rapporten.

Nyt landkort: Se hvor mange ordblinde elever, der er i din kommune

"Det ser altså ud til, at godt halvdelen af kommunerne har handleplaner med konkrete retningslinjer for udredning og tiltag til elever med dysleksi, hvilket kunne pege på, at der med fordel kan sættes fokus på dette område i de danske kommuner, så elever med dysleksi tilbydes mere ensartede udredningsforløb og også tiltag på tværs af kommunens skoler", sammenfatter hun.

Nogle kommuner har plads til alle ordblinde elever

Alle 12 kommuner har kommunale kursustilbud til ordblinde elever, men der er stor forskel på kompetencecentrene. For eksempel har en kommune kun et tilbud til elever i 7. til 9. klasse. Andre forskelle går på antal pladser om året, varighed og form.

I nogle kommuner har kompetencecentret plads til alle kommunens ordblinde elever, og i andre er der et meget begrænset antal pladser. Derfor er der stor forskel på, hvor mange elever der får tilbuddet.

Også indsatsens form og struktur varierer. Hvor nogle kommuner samler eleverne fysisk over en periode, tager kompetencecentrets konsulenter ud til eleverne på egne skoler i andre kommuner. Desuden varierer længden på kurserne, typisk fra to til 13 uger, og i et enkelt tilfælde helt op til et år.

Opfølgningen på kurset er også forskellig: Nogle steder følges eleverne i et år til halvandet, mens de andre steder har et ganske kort opfølgende forløb.

Gule elever falder mellem to stole

Skolen har ansvaret for at løfte de elever, som ikke får plads på det kommunale tilbud. Indsatserne er forskelligartede, men ofte indgår læse- og skriveteknologi og tilmelding til nationalbiblioteket NOTA i viften. Flere skoler tilbyder også et Vaks-kursus.

Læsevejledere: Risikotesten for ordblindhed skal sættes i kalenderen

Interviewene med de 12 læsevejledere viser desuden, at indskolingselever i risiko for dysleksi for eksempel får tilbudt læsekurser og Vaks-kurser, og at læse- og skriveteknologi bliver inddraget i undervisningen af dem.

Læsevejlederne fortæller også, at der er forskel på, hvor meget tid og hvor mange resurser skolerne sætter af til deres arbejde og til indsatserne på skolerne.

Forskerne har også spurgt til de elever, der i den nationale ordblindetest falder i kategorien 'fonologiske vanskeligheder, også kaldet gul gruppe, men ikke i en grad så de kan beskrives som ordblinde. Her falder læsevejledernes svar i to grupper:

Nogle skoler skelner ikke mellem røde og gule elever og tilbyder dem den samme indsats, mens de gule elever på andre skoler slet ikke fik en målrettet indsats.

Vestjyske læseeksperter: Ordblinde i gul kategori kommer i klemme til prøven i retskrivning

"Noget tyder altså på, at de 'gule' elever falder mellem to stole, og at det er meget forskelligt, hvad de tilbydes, alt efter hvilken skole de går på. Det er problematisk", konkluderer Helle Bundgaard Svendsen. Hun håber, at undersøgelsen giver anledning til at diskutere denne forskel på både kommunalt og nationalt plan.

Kommunale læseeksperter har brug for mere tid og flere resurser

Både læsekonsulenter og læsevejledere i de 12 kommuner i undersøgelsen har givet deres bud på, hvad der bør udvikles på for at styrke indsatsen for ordblinde elever. Særligt fire indsatsområder træder frem - i prioriteret rækkefølge:

• Tid og resurser til læsevejlederens arbejde og til området.
• Kompetenceløft til faglærerne.
• Indsatser med fokus på at inddrage læse- og skriveteknologi i alle fag.
• Indsatser med fokus på inddragelse af forældre.
• Indsatser rettet mod ordblinde elevers selvværd, selvforståelse og motivation.

22 af de 24 læsekonsulenter og læsevejledere peger på, at det der skal mere tid og flere resurser til, hvis de skal kunne gøre det, som de ved bør gøres. Andre nævner, at det er alt for forskelligt, hvad der tildeles til deres arbejde på kommunens skoler.

Kommune sender samtlige lærere på kursus om ordblindhed

"Alt i alt påpeger en så konsekvent italesættelse, at kommuner og skoler med fordel kan prioritere, at de faglige resursepersoner får bedre vilkår for at løfte udredning og tiltag målrettet ordblinde elever", konkluderer Helle Bundgaard Svendsen i rapporten.

Afgørende at faglærere inkluderer de ordblinde elever

18 af de 24 læsekonsulenter og -vejledere peger på, at lærerne mangler viden om at støtte ordblinde elever i fagene, og at de derfor har brug for et kompetenceløft.

"Informanterne ser stilladsering af de ordblinde elever i fagene som afgørende for, at de ordblinde elever inkluderes i undervisningen. De foreslår derfor, at lærerne får praksisnære kurser i anvendelse af læse- og skriveteknologi", skriver Helle Bundgaard Svendsen, som selv har skrevet en bog om, hvordan faglægere kan få ordblinde elever med i deres undervisning.

Ny bog hjælper faglærere til at inddrage ordblinde elever i deres undervisning

Flere peger dog på, at kompetenceløftet af lærerne skal være en vedvarende proces, som det kan være vanskeligt at få lærerne til at engagere sig i. Men som én giver udtryk for, så er det vigtigt, at der er en fælles viden og en fælles forståelse i hele personalegruppen. Det handler om at blive klogere på de didaktiske muligheder for at inddrage læse- og skriveteknologi.

Det går fremad for ordblinde elever - men ikke i alle fag

Når nogle af læseeksperterne italesætter behovet for at målrette indsatser mod ordblinde elevers selvværd, selvforståelse og motivation, handler det blandt andet om at anlægge et resursesyn på eleverne, så de oplever sig lige så gode som de andre, fremgår det af rapporten.

Negative konsekvenser træder ikke helt så tydeligt frem

Til sidst i rapporten holder de seks forskere deres resultater op mod en spæd tendens, som de ser i et par forskningsundersøgelser og rapporter i Danmark og Sverige. Nemlig at de negative sociale og psykologiske konsekvenser, som man tidligere har set hos børn med ordblindhed, ikke træder helt så tydeligt frem længere.

"Tidligere har man set, at ordblinde elever har følt sig misforståede og oplevet at blive set på som dovne og dumme. Det er følelser, som kan skabe en oplevelse af utilstrækkelighed og skam over at bede om hjælp og en følelse af uretfærdighed, idet ens hårde arbejde ikke bliver anerkendt af læreren Man har også set, at elever med dysleksi har haft større risiko for at udvikle lav self-efficacy, lavt selvværd, indlært hjælpeløshed, angst og depression", skriver Helle Bundgaard Svendsen.

Større viden om ordblindhed hos lærerne gavner eleverne

Egmont Fondens rapport 'Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge' fra 2018 viser, at ordblinde elever er lige så glade for at gå i skole som andre elever, og et mindretal har følt sig dumme, usikre og misforståede. På samme måde peger en nyere svensk undersøgelse på, at elever med ordblindhed ikke viser tegn på angst, depression og lavt selvværd i højere grad end andre elever.

Ny kortlægning: Ordblinde børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet

Det skyldes blandt andet, at lærerne har fået større viden om ordblindhed, så de i højere grad kan tilpasse undervisningen til eleverne, mener de svenske forskere. Samtidig har den teknologiske udvikling givet eleverne mulighed for at bruge læse- og skriveteknologi i både undervisning og sociale sammenhænge.

"Spørgsmålet er nu, om de indsatsområder, vores undersøgelse udpeger som særligt væsentlige, kan få betydning for de positive tendenser, vi ser i forskning og undersøgelser af ordblinde elevers oplevelse af at gå i skole. Og vil fokus på indsatsområderne kunne styrke ordblinde elevers faglighed, selvtillid og motivation, hvis de sættes i værk rundt omkring på landets skoler", spørger Helle Bundgaard Svendsen på vegne af sig selv og sine fem kolleger bag den danske afdækningsundersøgelse.

Du kan læse undersøgelsen via dette link: