I 2018 optog UC Syd 70 mandlige lærerstuderende. Det var ledelsen ikke tilfreds med. Så man iværksatte en stor kampagne for at rekruttere flere mænd, og i 2019 var optaget 88 mænd, svarende til en stigning på 25,7 procent. Og det skete på trods af, at det samlede optag på læreruddannelsen faktisk faldt det år.

Kvinder dominerer lærerværelset

Så rektor Birthe Friis Mortensen er glad. Men hun vil gerne have endnu flere mænd til at læse til lærer.

"Da vi startede kampagnen for at få flere mandlige studerende ind på vores uddannelser, gjorde vi det ud fra den betragtning, at det ville være til gavn for studiemiljøet, for den fremtidige praksis, for samfundet, for mændene - faktisk for alle", siger hun til folkeskolen.dk.

"Oveni har der været det problem nogle steder i provinsen, at mænd får for lidt uddannelse. Så vi synes, vi har en forpligtelse til at kigge på, hvordan vi kan gøre det, vi tilbyder, mere attraktivt for mændene".

Små årgange - nye målgrupper

Som andre uddannelsesinstitutioner, står UC Syd i en situation, hvor antallet af potentielle ansøgere de næste ti år vil falde på grund af små ungdomsårgange. Det er endnu en grund at gøre en indsats for at tiltrække nye grupper til velfærdsuddannelserne, herunder læreruddannelsen, fortæller Birthe Friis Mortensen. Men det har krævet en ekstra indsats at nå ud til mændene.

Lærerstuderende kræver mere normkritisk undervisning på læreruddannelsen

"Vores kampagne i 2019 fik fuld hammer på markedsføringen, hvor vi gik ud og sagde, at vi gerne ville have flere mænd", siger hun. "Samtidig gennemgik vi alt vores billed- og filmmateriale og kunne konstatere, at vi havde en kæmpe bias i den måde, vi fremstiller fagene og professionerne på. Hvorfor har vi for eksempel kun unge kvinder på billederne, der illustrerer sygepleje? Det lavede vi om på".

Myter og rollemodeller

Derudover fandt UC Syd mandlige studerende fra de forskellige uddannelser, som kom til at fungere som rollemodeller for potentielle ansøgere. De blev interviewet om at være mand på en uddannelse, som traditionelt har overvægt af kvindelige studerende, og interviewene blev lagt på sociale medier.

DLF: Gør ligestilling og seksualitet til en obligatorisk del af læreruddannelsen

"Det virkede meget effektivt, blandt andet fordi vi fik dem til at tale om de myter, der findes om mænd i de her såkaldte kvindefag", mener Birthe Friis Mortensen.

"Noget af det, der virker allerbedst, tror jeg, er, at vi overhovedet er begyndt at snakke højt om det. Vi går ud i verden og siger 'Hey, vi mangler mænd'. Når man går ud om råber på dem, gør man dem opmærksomme på, at her er der faktisk en attraktiv position at være i for dem. De oplever at være eftertragtede, og det kan få dem til at kigge nærmere på det, vi har at tilbyde".

I 2020 har UC Syd ikke markedsført sig ligeså meget som året før, men antallet af mandlige optagne på læreruddannelsen er alligevel stedet igen. I år er 96 mænd begyndt at læse til lærer på uddannelsesinstitutionen.

Flere mænd = mere i løn

Flere mandlige lærerstuderende - og dermed på længere sigt flere mandlige lærere - kan være godt nyt alle læreres pengepung. En ny undersøgelse fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd Vive viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked spiller en større rolle end hidtil antaget. Det hænger sådan sammen, at jo flere kvinder, der er ansat i en given arbejdsfunktion, jo lavere er lønnen. Det gælder i både den private og offentlige sektor.

Fra mandefag til kvindefag

I den offentlige sektor kan det ifølge rapporten blandt andet skyldes, at man i nogle kvindefag i perioder har valgt at forhandle sig til flere goder som eksempevis barsel eller frihed ved børns sygedage i stedet for højere løn i overenskomstforhandlinger.

Ny undersøgelsesmetode forklarer løngab

Undersøgelsen benytter sig af en række forklarende faktorer til at undersøge lønforskellen, man normalt ikke kigger på, når man undersøger kønsmæssig forskel i løn. I gennemsnit tjener mænd 14,4 procent mere end kvinder. Hidtil har forskerne fra Vive kunnet forklare halvdelen af den forskel med faktorer såsom uddannelse og valg af arbejdsplads, men de resterende syv procentpoint har været såkaldt uforklaret.

Den nye opgørelsesmetode viser, at lønforskellen hænger sammen med kønssammensætningen på arbejdspladsniveau: Lønnen er systematisk lavere, jo flere af de ansatte i en arbejdsfunktion på arbejdspladsen, der er kvinder.

MÅL 5: Ligestilling, som en mand ser det

"Vi har længe vidst, at det kønsopdelte arbejdsmarked bidrager til lønforskellen mellem kvinder og mænd. Men vores analyse viser, at det faktisk gælder i endnu større omfang end hidtil antaget. Vi kan se, at forekomsten af kvinde- og mandedominerede job på arbejdspladserne også spiller en rolle", fortæller Mona Larsen, der er seniorforsker i Vive.

Af den kønsmæssige lønforskel på cirka 14 procent i mændenes favør kan 85 procent forklares med den nye analyse. Dette efterlader en uforklaret del på cirka 2 procentpoint.

DLF: Vi skal være opmærksomme 

Hvis Vive's analyse er korrekt, vil det teoretisk set gavne lønudviklingen i lærerfaget, hvis der kommer flere mænd ind i klasselokalerne via UC Syd (og andre læreruddannelser). Men det kommer nok til at vare nogle år, inden det slår igennem på lønsedlen.

Selv om lærerfaget er en kvindefag i dag, så ser formand for DLF's overenskomstudvalg Morten Kvist Refskov ikke lønmæssige udfordringer på nuværende tidspunkt. 

"Jeg ser ikke en problematik på den korte bane. Som det ser ud nu, er der ingen dokumenterbar lønforskel mellem kønnene inden for lærerfaget. Vi ser heller ingen tendens, men det er noget, som vi skal have opmærksomhed på fremadrettet. Ikke mindst, fordi vi er et fag med stor overvægt af kvinder. Heldigvis er der i samfundsdebatten stor opmærksomhed på at bevæge sig væk fra tanken om kvindefag og mandefag, hvilket er positivt", siger han. 

Europa: Lærernes status falder