65 lærerstuderende mødtes i weekenden i Kolding til Lærerstuderendes Landskreds' årsmøde. Her vedtog foreningen, der repræsenterer landets kommende lærere, at foreningen fremover skal kæmpe for, at læreruddannelsen i langt højere grad skal ruste de kommende lærere til at levere en normkritisk undervisning.

"Vi lever i et samfund, hvor vi ikke er gode nok til at forstå hinanden og til at tage højde for, at vi er forskellige i forhold til blandt andet køn, seksualitet og etnicitet. Hele løsningen findes ikke i folkeskolen, men en del af løsningen findes i folkeskolen. Derfor mener vi, at fremtidens lærere skal rustes til i højere grad at tage den opgave på sig", siger de lærerstuderendes forperson Rasmus Holme.

»Tænk, hvis der havde været en rollemodel på skolen dengang, som jeg kunne spejle mig i«. 

De lærerstuderende ønsker, at normkritikken fremover bliver en del af det didaktiske og pædagogiske grundlag i både undervisningsfagene og de pædagogiske fag.

Valgfrit kursus skal forfremmes

De lærerstuderende vil også have det valgfri kursus på læreruddannelsen 'Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab' forfremmet til et specialiseringsmodul.

"Hvis vi reelt vil have løftet folkeskolen på det her område, så kræver det, at vi gør meget mere ud af undervisningen. Ved at ophøje kurset til et specialiseringsmodul vil faget få langt flere timer, og der vil være langt flere studerende, der får det", fortæller forperson Rasmus Holme.

Pædagogerne har det, men ikke lærerne 

I løbet af læreruddannelsen har de studerende tre specialiseringsmoduler, der hver især giver undervisningskompetence i et emne. De studerende har ofte tre forskellige moduler at vælge mellem, hver gang de skal vælge et nyt specialiseringsmodul.

"Det betyder, at ca. hver tredje formentlig vil ende med at have undervisningskompetence i det her. På lang sigt er det nok for mange i forhold til, hvor lidt faget fylder i folkeskolen. Men der er et kæmpe hul i skolen, der først skal udfyldes".

Rasmus Holme fortæller, at foreningen inden længe præsenterer et fælles udspil sammen med blandt andet Sex og Samfund, der indeholder konkrete bud på, hvordan læreruddannelsen fremover kan arbejde på at gøre de studerende mere normkritiske.

Tog hul på diskussionen sidste år

Allerede sidste år tog Lærerstuderendes Landskreds hul på ambitionen om, at fremtidens lærere skal uddannes til at være mere normkritiske.

Her besluttede foreningen at ændre sine titler for den politiske ledelse. 'Mand' blev udskiftet med 'person', så der står en for- og næstforperson i spidsen for foreningen.

"Det første sted at ændre på tingene er altid at kigge indad. Derfor gav det rigtigt god mening, at vi selv som organisation blev mere normkritiske, og det er årsagen til, at vi ændrede vores titler", fortæller Rasmus Holme.

Fire hovedkrav til ny læreruddannelse

De lærerstuderende brugte også weekendens årsmøde på at diskutere foreningens ønsker til en ny læreruddannelse.

Kommission skal undersøge fem-årig læreruddannelse - medlemmerne endnu ikke offentliggjort 

Daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) nedsatte sidste forår en kommission, der skal kigge på, hvordan læreruddannelsen kan styrkes. Og står det til de lærerstuderende, er der brug for en snarlig reform af læreruddannelsen.

"Vi ønsker på, at man åbner op for læreruddannelsens bekendtgørelse, så vi kan få lavet nogle forbedringer. Det er, der virkelig brug for. Derfor brugte vi årsmødet til at blive enige om, hvad vi skal kæmpe for i forhold til en ny læreruddannelse", siger han og fortæller, at de studerende blev enige om fire hovedkrav.

- Mere praktik end i dag, og praktikken skal være fordelt på alle uddannelsens fire år.

- Læreruddannelsen skal blive på professionshøjskolerne

- Der skal tilføres flere penge til læreruddannelsen

- Der skal indføres et minimumstimetal på 21 undervisningstimer om ugen

Lærer med i kommission: Praksiskobling vigtigere end længden på uddannelsen 

Ny næstforperson

På årsmødet blev Rasmus Holme genvalgt uden modkandidater. Dermed står det klart, at foreningen til næste skal have ny forperson, da personer i den politiske ledelse maksimalt kan sidde to år.

Lina Kofoed Romanini fra Vias læreruddannelse i Aarhus er ny næstforperson. Hun blev valgt foran to modkandidater i form af Apdil Mert fra læreruddannelsen i Jelling og Kim Koch fra læreruddannelsen på Frederiksberg. Som noget har foreningen oprettet en stilling som faglig sekretær. Det næste år bliver Kim Koch Petersen fra læreruddannelsen på Frederiksberg foreningens første faglige sekretær.

Både den nye næstforperson og den faglige sekretær er valgt for ét år og starter officielt 1. februar næste år.