Kvinder er generelt yngre end mænd. når de bliver færdiguddannet som lærer. I 2018 var 44 % af kvinderne 25 år eller yngre. Det var kun tilfældet for 30,0 % af mændene.

Kvinder dominerer lærerværelset

I år er antallet af mænd, som har søgt læreruddannelsen som førsteprioritet faldet en smule. 39 procent af ansøgerne er mænd. I skolen har kønsfordelingen gennem flere år har ligget stabilt på omkring 70/30.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af mænd, som søger læreruddannelsen som første prioritet er faldet fra 40 til 39 procent fra sidste år til i år, viser en opgørelse som DJØF netop har fået fra Uddannelses - og Forskningsministeriet.

Det samme gælder fordelingen af køn i skolen. En opgørelse fra efteråret 2019 fra Danmarks Lærerforening viser, at cirka 70 procent af medlemmerne er kvinder, mens 30 procent er mænd. Tallet har været stabilt gennem flere år, men andelen af kvinder i skolen er dog steget med 2,1 procentpoint i årene mellem 2007 og 2017. 

Læreruddannelsen er den 9. mest populære uddannelse 

Større ligevægt mellem køn blandt gymnasielærere

Sammenlignet med andre organisationer, som har mange medlemmer på det offentlige område, har Danmarks Lærerforening en høj andel af mænd. Men blandt Gymnasieskolernes Lærerforening og Frie Skoles Lærerforening er der en mere ligevægtig kønsfordeling. Hos Gymnasieskolernes Lærerforening fordeler medlemmerne sig med 56 % kvinder og 44 % mænd. Hos Frie Grundskolers Lærerforening er fordelingen 65 % kvinder og 35 % mænd. 

Flerst skoleledere er kvinder

Der er gennem de senere år blevet en større ligevægt mellem kønnene, når det gælder færdiguddannede lærere. I 2018 var der 37,3 % mænd og 62,7 % kvinder. Kvinderne er generelt yngre end mændene når de bliver færdiguddannede. I 2018 var 44 % af kvinderne 25 år eller yngre, det var kun tilfældet for 30,0 % af mændene.

Når det kommer til, hvem der sidder på skolelederens stol, er der langt større ligevægt mellem kønnene. 52 % af lederne i folkeskolen er kvinder, og 48 % er mænd. Helt anderledes ser det ud, når man kigger på børnehaveklasselederne. Her er 95 procent kvinder, mens kun fem procent er mænd.

Kun fem procent af børnehaveklasselederne er mænd 

Danmarks Lærerforenings kønspolitik

I 2018 søsatte Danmarks Lærerforening en politik om kønsopmærksomhed i skolen. Her bliver det understreget, at en skæv kønsopdeling blandt lærerne kan have konsekvenser for både samfundet og enkelt individer.

"Derfor skal en større bevidsthed om køn i højere grad tænkes ind, fra børnene er helt små og hele vejen op gennem uddannelsessystemet", står der i papiret. Samtidig udgav DLF en debatpjece om køn til skolerne.

Læs mere

DLF-pjece: Er du opmærksom på køn i folkeskolen?

 

Danmarks Lærerforeningens politik om kønsopmærksomhed iskolen