Lærerfagets faldende status forklares af fagforeningerne blandt andet med lærernes  løn- og arbejdsforhold, kvaliteten af læreruddannelsen, de krav der stilles til nye lærere og lærernes image i medierne Men særligt i de kriseramte europæiske lande handler det om dramatiske nedskæringer og en tendens til at afprofessionalisere lærerjobbet og underminere lærerorganisationerne.

"Korttids- og tidbegrænset ansættelse har i mange lande erstattet fastansættelse ofte som led i nedadgående spiral af lav-kvalitets-uddannelse af lav-kvalitets-undervisning og -læreruddannelse og et stort antal lærere, der forlader faget. Lærermanglen, der hvor den eksisterer, gør også lærerfaget mindre attraktivt, fordi det bliver mindre 'professionelt", skriver EI's generalsekretær Fred van Leeuwen i sit forord til rapporten, som EI har bestilt.

Blog: Den europæiske krise på dagsordenen

Undersøgelsen blandt medlemsorganisationerne indikerer, at lærerfagets status hænger sammen med kvalitet i uddannelse og med jobsikkerhed, løn, efteruddannelse, autonomi og indflydelse på beslutningerne. Særligt i indskolingen er der tendenser til, at lærerfaget er blevet et kvindefag, og at der bliver mindre arbejdstid til andre aktiviteter end selve undervisningen. Flere af lærerforeningerne peger på, at de mange test og ranglister over skoler har skadet lærerfagets status, og her har Danmarks Lærerforening særligt peget på Pisa-undersøgelserne som skadelige.

60 procent af de adspurgte organisationer fortæller, at lærerjobbet ikke regnes for attraktivt blandt unge mennesker i deres land, og det viser sig, at i tre fjerdedele af de lande er det forholdsvis eller meget almindeligt at ansætte ikke-læreruddannede i lærerjob.

27 af medlemsorganisationerne fortæller om, at kollektive aftaler er blevet ændret eller sat ud af kraft af arbejdsgiverparten, og i den forbindelse nævnes også lockouten af de danske lærere og det efterfølgende lovindgreb, som i høj grad lignede arbejdsgivernes krav. 

Den finske regering vil begrænse aftaleretten