"Det er træls, når man ikke kan følge med i matematiktimerne. De andre i min klasse klarer det bedre, men jeg synes, det er svært, selv om læreren forklarer det igen og igen. Jeg kan ikke lide at blive ved med at spørge, men det er ok her på kurset. Vi spørger meget. Det er ikke rart hele tiden at skulle sige, at man ikke forstår det, og hvis man kan mærke, at læreren også synes, at det er træls", fortæller Mathilde, der går på Langtved Friskole.

"Vi vil gerne have forklaret, hvorfor vi i matematik er her og så skal derhen. Hvad er formålet? Hvorfor skal vi regne den opgave", spørger hun.

Bibbi Visby er lærer på kurset for talblinde, og hun nikker genkendende til det med de mange spørgsmål.

"Elever i matematikvanskeligheder spørger hele tiden, hvorfor. Så det forklarer jeg. Det er helt fint at spørge. Det handler ikke om, at de skal regne en opgave for min skyld. De skal forstå opgaven, lære at tænke logisk og kunne bruge det til noget", forklarer Bibbi Visby, der er uddannet folkeskolelærer og de seneste mange år har arbejdet med elever med matematikvanskeligheder og er SPS-lærer (specialpædagogisk støttelærer) på FGU og ungdomsuddannelser.

Helt grundlæggende arbejder hun meget med at fortælle eleverne, at matematik ikke er farligt. At de bare skal slappe af og spørge alt det, de har brug for. At matematik kan være en leg, at det kan være sjovt.

Den oplevelse har hendes elever i hvert fald ikke, når de kommer til VUC Nyborg.

Nu sker der noget: Talblindhedstesten klar til første afprøvning til januar

Mathilde fortæller, at hun lige har lært at gange.

"Jeg spurgte flere gange, hvad formålet er med at gange. Jeg skulle bruge det i skolen, men det var meget svært og jeg forstod det ikke. Nu har jeg fået forklaret formålet, sådan at jeg ikke panikker, når jeg skal regne en opgave".

Og i en prøve på skolen, der blandt andet handlede om at gange, fik hun 7 sidste gang.

"Det var dejligt. Jeg er ellers ikke god til test".

Opgaven skal være konkret og visuel

Mathilde blev testet til at være talblind, da hun gik i 4. klasse, fordi hendes mor tog hende til en test. Siden har hun haft mange forskellige matematiklærere i skolen, og hun fortæller, at de alle arbejder med forskellige strategier, og at det også har gjort det svært. Ligesom man altid lige skal lære en ny lærer at kende, før man tør at spørge en hel masse. Også når der er mange elever i klassen, så bliver det sværere at spørge hele tiden.

Ny tal- og aktivitetspark ved VUC i Nyborg

Mathilde fortæller, at hun altid har haft brug for at arbejde helt konkret. Hvis hun skulle lægge sammen eller trække fra, smed hun et antal spisepinde ud på gulvet, talte og lagde sammen eller fjernede nogle af pindene.

"Jeg kan bedst lide, hvis jeg kan skære kagen ud helt reelt i 12 stykker. Jeg skal kunne se det", siger hun.

Netop det visuelle er meget vigtigt for personer med talblindhed eller andre vanskeligheder i matematik. De skal se opgaven, gøre det konkret.

Busplan og grafer giver problemer

Og det er ikke kun i faget matematik, det er svært, for tal, udregninger og matematik findes mange steder.

"Vi havde en opgave i dansk, hvor jeg skulle læse en busplan. Men det kan jeg ikke, så jeg kunne ikke arbejde videre med opgaven. I naturfag er der ofte en graf, og den kan jeg heller ikke læse", siger Mathilde.

Hun fortæller, at hendes matematiklærer ved, at hun spiller fodbold, og derfor har læreren fundet nogle opgaver, der handler om at spille fodbold. Det hjælper hende rigtig meget.

1,2,3 ... 8?

"En helt lavpraktisk ting er en lineal, når man skal læse en busplan eller andre skemaer", siger Bibbi Visby.

"Vi er ved at skifte alle vores linealer i plastic ud med metallinealer. Jeg skulle en dag vise eleverne, hvordan de kunne sætte linealen og læse den linje, de havde brug for, men det hjalp ikke, fordi det var linealer af plastic. De er jo gennemsigtige, og så var det ingen hjælp for eleverne".

Vigtigst at slappe af og ikke panikke

Mathilde ved allerede nu, at hun skal i gang med en HF i Nyborg, når hun er færdig med 9. klasse.

"Nu tænker jeg ikke længere, at jeg aldrig når ud af skolen, for nu ved jeg, hvad jeg skal bagefter. Jeg skal gå på HF for talblinde her".

HF for talblinde har ikke matematik med det første år. Dér gælder det andre fag, og året efter kommer matematik så med.

Bibbi Visby fortæller, at det vigtigste i matematik er at få eleverne til at slappe af.

"Første gang de kommer her, sidder vi og snakker om alt muligt for at lære hinanden at kende. Relationerne betyder meget. Vi snakker løs, og pludselig siger jeg måske, at der jo er de her brøker….. og så taler vi om dem. Vi skal have det godt, hygge os og der skal være en god stemning. Det er det allervigtigste".

Mathilde nikker og fortæller, at trygheden er det vigtigste. At man tør at spørge. Og så er det en stor hjælp at de er få elever, og at de to andre elever også har vanskeligheder i matematik.

"Bibbi kan forklare alting på mange måder. Jeg føler, at hun forstår os bedre, og så er det lettere at åbne op".

Bibbi Visby understreger, at når det gælder særligt udfordrede elever, så handler det hele om dialog og samarbejde.

"Panikken må simpelt hen ikke melde sig, før opgaven skal løses. Jeg plejer at sige, at de skal tage nogle dybe indåndinger og så læse opgaven. Hvad er vigtigt i denne opgave? Er det vigtigt, at hunden hedder Knud? Nej, det er vigtigere at finde selve opgaven i teksten".

"Men det er lettere, hvis der nu bare står 8 plus 2", mener Mathilde.

"Ja, men så ryger hele matematikdelen og du regner bare", siger Bibbi Visby.

Tester en om ugen

HF og VUC Nyborg oplever at få henvendelse om en test for talblindhed fra mange - også voksne, der har kæmpet med tal hele livet. De tester cirka én person hver uge. De kommer fra hele landet. I testen, der varer to timer, spørger læreren fx om hvor højt der er til loftet i lokalet? For folk i matematikvanskeligheder har ofte meget svært ved at skønne mål og rum. Nogle har lært at bruge sin egen højde som en slags målestok, men de er stadig meget usikre på om det mon er rigtigt, og de kan ramme meget forkert.

Årstal, køreplaner, tid i det hele taget er ofte et kæmpe problem for dem, der har vanskeligheder med matematikken.

Mathilde fortæller, at hun for nyligt i skolen var i gruppe med et par klassekammerater og skulle arbejde med en opgave.

"Jeg sagde til dem, at hvis de klarede de regneopgaver med 7 og 8, så tog jeg den med 9, for jeg kan godt 9-tabellen. Det går også ok, hvis jeg skal bruge 5-tabellen. Men hvis 7 og 8 indgår i regnestykkerne, så må jeg altid dobbelttjekke, for de tal giver mig problemer", siger Mathilde.

Bibbi Visby siger, at hun egentlig aldrig arbejder med tabeller og heller ikke med lektiehjælp.

"De skal kunne klare sig uden min hjælp. De skal forstå det. Men når vi mødes på kurset, så spørger jeg altid, om de har noget, de gerne vil arbejde med. Måske noget til matematikundervisningen i skolen, så kan vi begynde med det. Ellers har jeg masser af materiale, vi kan arbejde med".

Hun bruger en del af Pernille Pinds materiale.

Test skal finde de talblinde elever

Eleverne får aldrig lektier for. Undervisningen foregår de halvanden time, de er her. Bibbi Visby fortæller, at de jo alle tre kommer direkte fra deres skoledag, og at de ofte skal noget bagefter undervisningen her, så det bliver en meget lang dag for eleverne. Mathilde skal fx til fodbold bagefter.

Godt at kende andre talblinde

I skolen får Mathilde støtteundervisning i matematik i en mindre gruppe. Hun har også andre emnebøger, hun kan arbejde med.

"Jeg har haft det så dårligt over at have matematik, men det er blevet bedre, og jeg har fortalt min matematiklærer, at jeg er talblind og at jeg går her. Han synes, det var flot, at jeg selv sagde det. Jeg har også besluttet, at jeg selv vil med til møderne med læreren og mine forældre, når vi skal tale om matematik. Det er jeg stor nok til og kan også selv forklare de vanskeligheder, jeg har i faget", siger Mathilde.

Hun er rigtig glad for at have mødt de to andre elever på holdet for talblinde i Nyborg. Hun har oprettet en messengergruppe til dem, så de kan snakke sammen, også når de ikke er på kurset.

"Jeg har ikke tidligere kendt andre talblinde, så det er rigtig godt at møde nogle, der kender problemerne og tale sammen om vanskelighederne med tal. Vi kan tale om, hvordan de kommer igennem en hel skoledag, når man ikke kender klokken, og vi kan tale sammen i vores fritid også".