Den talblindhedstest, som professionshøjskolen Absalon og DPU sammen med en række forskere udarbejdede fra 2014-2018, til Børne- og Undervisningsministeriet bliver nu suppleret med en tidsdimension, og de første elever skal prøve den til januar. Næste afprøvning er planlagt til maj. Videreudviklingen af testen og afprøvningen har Undervisningsministeriet lagt i hænderne på et samarbejde mellem DPU og Epinion.

"Der er tale om de testopgaver, som Absalon og DPU har udarbejdet og deres tragtmodel, som vi har gjort mere brugervenlig, og så har vi tilført en tidsdimension på den digitale test", fortæller Jakob Wandall, der er seniorkonsulent i Epinion.

"Vi har tilføjet tidsdimensionen, fordi elever med talblindhed kan være meget længe om opgaver, som andre elever hurtigt kan løse. Derfor giver svarhastigheden et yderligere indblik i hvilke elever, der kan have vanskeligheder med at automatisere tal, antal og størrelser".

Endelig: Talblindhedstest sættes i gang

Hele testpakken indeholder en observationsguide til læreren, en digital test, en samtale mellem elev og lærer og en konsultation med PPR, hvis det skønnes at eleven har vanskeligheder i matematik og fx kan være talblind.

Tidsdimensionen er tilføjet til den digitale test, hvor eleven får opgaver i 5 gange 2 minutter.

"Nogle vil kunne nå at løse rigtig mange opgaver på den tid, mens andre kun vil kunne løse meget få. Det kører vi en Rasch-analyse på. Vi vil både se på, om eleven hurtigt og rigtigt har løst opgaver og dermed næppe er talblind, eller om eleven er hurtig, men løser opgaverne forkert - eller om de bliver løst langsomt og måske også forkert. Opgaverne er enkle. Det kan fx handle om to felter med prikker, og spørgsmålet er så, i hvilket felt der er flest prikker. En opgave, der vil være enkel for mange, men som kan være svær for nogle, der har svært ved at vurdere mængder", forklarer Jakob Wandall.

Test skal finde de talblinde elever

Den digitale test alene vil ikke udpege elever med talblindhed. Der vil de andre dele af testen også komme ind i billedet, men tidsdimensionen vil kunne give et fingerpeg på de elever, der har vanskeligheder.

Epinion og Jakob Wandall arbejder i forvejen med beregning af omsætningstabeller i folkeskolens prøver for Undervisningsministeriet og med evaluering af sprogprøverne fra regeringens ghettopakke.

Mange skoler vil afprøve testen

Hele testpakken vil begynde med, at matematiklæreren udpeger de elever, der kan have vanskeligheder i faget matematik. Efter den digitale test vil der være en samtaletest, hvor læreren taler med den enkelte elev.

Nu er talblindhedstesten udviklet - mest til 4. klasse

"Eleven vil få et opgaveark med 20 opgaver, og læreren vil under samtalen om opgaverne sidde med sin computer eller iPad og registrere elevens svar. Den del er vi i færd med at designe, men det skal være sådan, at der ikke bliver noget efterarbejde for læreren. Der vil umiddelbart efter samtalen blive sendt en meddelelse til læreren om, hvilken gruppe eleven befinder sig i", fortæller Jakob Wandall.

Samtaletesten kan tage mellem 20 og 40 minutter, skønner han.

Hos Epinion og DPU er man positivt overrasket over, at der er så mange skoler, der hurtigt har tilkendegivet at de ønsker at være med i afprøvning af talblindhedstesten. DPU har allerede afprøvet talblindhedstesten på ca. 20 klasser, men datagrundlaget skal være endnu større for at se om testen fungerer efter hensigten.

Vil udvikle forløb til elever

Alle skoler, der melder sig, får lov at deltage i afprøvningen. Og blandt de flere hundrede skoler vil otte blive inviteret til at være kerneskoler, som Epinion/DPU-folkene kommer endnu tættere på. 

"Dem vil vi diskutere med undervejs, så vi kan blive klogere på, hvordan testen fungerer og få inspiration til undervisningsforløb for elever, der har problemer med tal", siger Jakob Wandall.

1,2,3 ....8

Fra hver skole skal der være en kontaktperson - højst sandsynligt vil det være matematikvejlederen.

"Talblindhedstesten fra Absalon/DPU er et højt kvalificeret arbejde, og det er også DPU's definition på talblindhed, vi bruger. Området er vanskeligt internationalt, men nu er Danmark fra at have været bagud kommet op i førerfeltet med denne test", siger Jakob Wandall.

"Målet er at kunne identificere de elever, der er talblinde og så videreudvikle nogle undervisningsforløb, som de elever kan gennemgå. Vi har tilknyttet en ekspertgruppe, der blandt andet består af Lena Lindenskov fra DPU og lektor Bent Lindhardt fra professionshøjskolen Absalon. De har begge været med til at udarbejde talblindhedstesten. Dertil kommer en engelsk og to hollandske eksperter. Vi har mødtes med ekspertgruppen en gang, og vi vil mødes et par gange mere undervejs i afprøvningen af testen".

Han fortæller, at talblindhed er et sjældent forekommende problem, hvor nogle har vanskeligt ved at se mængder og tal. Det kan være elever, der ellers klarer sig fagligt godt, som kan have problemer med tal og matematik.

Eksperterne mener, at matematikvanskeligheder kan omfatte 15-20 procent af eleverne, mens talblindhed måske kun er problemet for 1-2 procent. Matematikvanskeligheder kan have psykologiske, sociologiske, didaktiske og neurologiske årsager.