Landets specialtilbud arbejder generelt ud fra, at elevernes trivsel og sociale udvikling er forudsætninger for faglig udvikling. En nu undersøgelsen viser da også, at eleverne trives godt.

Særligt to forhold bidrager til elevernes trivsel, konkluderer rapporten fra det private konsortium Rambøll og professionshøjskolerne UCC og UC VIA.

"Det gælder for det første normeringen, som i gennemsnit ligger på en til to undervisere til fire til syv elever. For det andet tilbuddenes pædagogiske og didaktiske tilgang til målgruppen. Endvidere har nogle specialtilbud - særligt i forhold til de mest udfordrede elever - primært fokus på elevernes sociale udvikling og trivsel og sekundært på deres faglige udvikling", lyder det i sammenfatningen af undersøgelsen hovedpointer.

Analysen af de nationale trivselsmålinger for elever i specialtilbud finder dog ikke belæg for, at der er sket en generel trivselsmæssig udvikling fra første til andet skoleår efter implementeringen af folkeskolereformen. Men den viser, at elever i specialskoler trives bedre end elever i specialklasserækker på en folkeskole.

Specialtilbud styrer i en vis grad efter et misforstået mål

Flere af folkeskolereformens elementer findes allerede i specialtilbuddene. Det gælder for eksempel differentierede og varierede læringsformer, understøttende læringsaktiviteter og bevægelse i skoledagen. Til gengæld har specialtilbuddene vanskeligt ved at omsætte Fælles Mål til læringsmål for elever, som har forudsætninger under et aldersvarende niveau.

Ordførere giver specialskoler håb om at få særlige læringsmål til ders elever

"Specialtilbuddene har en lang tradition for at arbejde målstyret, men hovedsageligt med fokus på mål for elevernes sociale udvikling, herunder mål for deres deltagelse i undervisningen. Derimod er der kun i mindre omfang tradition for at arbejde målstyret med fokus på elevernes progression i de enkelte fag", lyder det i rapporten.

Undersøgelsen peger også på, at specialtilbuddenes brug af målstyret undervisning i en vis udstrækning er baseret på en misforståelse af, hvad der styres efter.

Fynske specialskoler savner fortsat forenklede læringsmål til deres elever

"Generelt ses en tendens til, at der opstilles mål for, hvad eleverne skal - for at signalere tydelighed og genkendelighed over for eleverne - mens der i mindre grad er mål for, hvad eleverne skal lære. Således bliver den målstyrede undervisning i specialtilbud primært aktivitets- og ikke læringsmålsstyret".

Brug for øget fokus på feedback til eleverne

Rapporten hæfte sig også ved, at specialtilbuddene kun i mindre omfang anvender systematisk feedback til eleverne på deres udvikling.

"Muligheden for styrket feedback er netop betinget af arbejdet med opstilling af læringsmål og målstyret undervisning, hvorfor det ikke overraskende kan konstateres, at specialtilbuddenes udfordring med at anvende Fælles Mål afspejles i arbejdet med feedback til eleverne. Videre kan det således antages, at specialtilbuddene kun i mindre grad (vil) lykkes med at udfordre eleverne via høje krav og tydelige læringsmål. På den baggrund giver undersøgelsen anledning til at betragte specialtilbuddenes arbejde med Fælles Mål, målstyret undervisning og feedback til elever som et fremadrettet indsatsområde i deres implementering af reformen".

Under halvdelen begynder på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse

Langt størstedelen af eleverne i specialtilbud (72 procent) fortsætter i grundskolen efter 9. klasse.

Efter 10. klasse begynder en femtedel på en ordinær ungdomsuddannelse inden for tre måneder, en anden femtedel begynder på en STU inden for tre måneder, og endnu en femtedel af eleverne går i 10. klasse igen.

De sidste knap 40 procent er ikke i kontakt med uddannelsessystemet tre måneder efter, at de har afsluttet 10. klasse. Det omfatter både unge, der er kommet i beskæftigelse eller meldt ledige, og unge der bor hjemme uden at have meldt sig ledige.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) syndes, det er godt, at lærere og pædagogers store indsats for, at eleverne trives og udvikles socialt, giver positive resultater.

"Det vidner om stort engagement for at gøre det bedst mulige for hver enkelt elev. Det er dog en forudsætning, at eleverne bliver mødt der, hvor de er fagligt og med høje forventninger, hvis flere elever i specialundervisningstilbuddene skal sikres en bedre overgang til en ungdomsuddannelse", siger Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Eleverne undervises ofte på lavere klassetrin

Undersøgelsens kvalitative data indikerer, at specialtilbuddenes elever er blevet svagere de seneste år som følge af den øgede inklusion i almenundervisningen. Således oplever medarbejdere og ledere på tværs af de besøgte specialtilbud, at eleverne har langt større udfordringer end tidligere.

Antorini: Elever på niveau med førskolebørn er omfattet af folkeskolens krav

I flere end otte ud af ti specialtilbud undervises over halvdelen af eleverne på et lavere klassetrin. Det gælder især elever med synsvanskeligheder, bevægelseshandicap, tale- og sprogproblemer, generelle indlæringsvanskeligheder og læse- og skrivevanskeligheder.

Undervisningen tilpasses i høj grad målgruppens forudsætninger, blandt andet ved i udtalt grad at anvende differentierede og varierede læringsformer, understøttende læringsaktiviteter, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer samt bevægelse i skoledagen, da eleverne ellers hurtigt mister koncentrationen.

Eleverne sidder i små klasser og har færre fag

Undervisningen gennemføres i vid udstrækning individuelt eller i grupper. Det tilskrives elevernes meget varierede forudsætninger.  Derfor har specialtilbuddene også små klasser. Det betyder, at 60 procent af medarbejderne typisk underviser mellem fem og ti elever ad gangen, mens 32 procent underviser færre end fem elever.

Ellen Trane afviser ideen om særlige læringsmål for specialskolernes elever

Ofte begynder lektionerne med fælles introduktion ved tavlen. Herefter løser eleverne for eksempel individuelle opgaver med støtte fra lærer og pædagog i klassen, eller klassen deles i to grupper, hvor læreren underviser den ene og pædagogen den anden.

Samtidig underviser seks ud af ti specialtilbud ikke eleverne i den fulde fagrække. Det er typisk tysk eller fransk og fysik/kemi, eleverne fritages for og i mindre omfang biologi, geografi, musik og kristendomskundskab.

Specialpædagogik og fagfaglige linjefag strides om pladsen

I den mest udbredte er et mindre team med to til tre lærere og en til to pædagoger tilknyttet en klasse på mellem fem og ti elever. I denne organiseringsform prioriteres specialpædagogiske kompetencer typisk højere end undervisningskompetence i alle fag.

Den anden organiseringsform består af et større team af undervisere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Det betyder, at fire til seks undervisere og en eller to pædagoger er tilknyttet klassen. Her vægtes fagfaglige kompetencer lige så højt som - eller højere end - specialpædagogiske kompetencer. Specialpædagogiske kompetencer og undervisningskompetence er naturligvis ikke modsætninger, konkluderer rapporten.

"I praksis tyder det imidlertid på, at det kan være vanskeligt at sikre, at begge dele er tilstrækkeligt repræsenteret hos underviserne. Således ses en tendens til, at den ene eller anden form for kompetencer vægtes højest".

Du kan læse den første afrapportering via dette link: