I forbindelse med reformen af erhverversuddannelserne skal UU-vejledningen lægges om. Så den bliver fokuseret på de 20 procent af eleverne, der bliver vurderet som 'ikke-uddannelsesparate'.

"Det bliver beskrevet metodisk, hvordan vejledningen skal foregå - nemlig med gruppevejledning: Kun i særlige tilfælde kan det være individuel vejledning", siger Helene Valgreen, der er formand for Danmarks Vejlederforening.

Der skal spares penge på vejledningsområdet, men politikerne har ifølge Helene Valgreen forregnet sig, hvis de tror at gruppevejledning er en billigere metode.

"Man samler en gruppe og vejleder i forløb over tid. Det virker som om, at de, der har skrevet loven, tror, at man sparer penge ved at have eleverne i grupper i stedet for individuelt. Gruppevejledning kan være godt - men der skal opbygges tillid, og det tager tid. Også fordi vejlederne får et svagere kendskab til eleverne, når de skal arbejde med en smallere gruppe", siger Helene Valgreen.

Fire femtedele af eleverne skal altså have kollektiv vejledning. Helene Valgreen fortæller, at det ud af formuleringerne kan læses som informationsarrangementer. Men hvis det skal nå sit potentiale, kræver det, at der udvikles reel kollektiv vejledning, hvor der fx via virksom-hedsbesøg og fælles refleksion opstår klarhed over de mange muligheder. Og det er ikke en selvfølge, at det kommer til at ske.

Lammende kritik af reform af uddannelses-vejledning

Mere specialpædagogik Når vejlederne i fremtiden skal stille skarpt på de svageste elever kommer det til at indebære en anden pædagogisk opgave.

"Det bliver nærmest en specialpædagogisk opgave for vejlederen. Når det kun er de svageste 20 procent, der skal have vejledning. Der kommer andre ting i spil: Det bliver psykisk, socialt og fagligt udfordrede elever, for der er mange ting, som skal være i vejen, før eleverne bliver vurderet som 'ikke-uddannelsesparate'", siger Helene Valgreen.

Ligesom vejlederne skal i gang med en ny opgave, kommer det samme til at gøre sig gældende for lærerne.

"'Uddannelse og job' erstatter erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsorientering. Men det er et timeløst fag, som skal varetages af lærerne, der har mange andre nye opgaver med den nye folkeskolereform. Det er urimeligt, at de også skal tage sig af det", siger Helene Valgreen.

Hun mener, at den øgede opgave burde udløse efteruddannelse. "Det er fint, at opgaven ligger på skolen - men det kræver, at lærerne har det som linjefag, og at det er timefast. Lærerne skal tænke tværfagligt og bruge det lokale erhvervsliv. Jeg tvivler på, at der bliver overskud til det", siger Helene Valgreen.

Store forskelle Med den nye struktur tror hun, at kvaliteten i vejledning i langt højere grad bliver tilfældig fra skole til skole.

"Man er nødt til at have dialog om, hvem de her mennesker, som er i den svageste gruppe, er. Der er brug for så meget koordinering, at hvis det skal lykkes, er der i endnu højere grad brug for dialog mellem skolen og UU. UU-vejledning har ikke resurser til at bære det. Og lærerne har så travlt, at det kræver velvilje fra alle sider, for at det lykkes. Man må sætte sin lid til de dygtige engagerede mennesker derude, men der kommer store lokale forskelle på det her", siger Helene Valgreen.

"Politikerne har prioriteret, at erhvervsuddannelserne skal løftes. Men pengene er brugt på det. Hvordan skal eleverne komme derover uden vejledning?" spørger hun.