Der er måske ikke meget nyt i det oplæg, Det Kommunale Ledersamråd for STU og VSU (voksenspecialundervisning, red.) i Danmark har sendt til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og partiernes uddannelses- og undervisningsordførere i forbindelse med, at loven om STU står foran en revidering. Men det er bevidst.

Nu har undervisningsministeren indkaldt til forhandlinger om STU

"Der er nogle områder, politikerne skal være opmærksomme på, så fremfor at skrive hvad vi ikke vil have, fremhæver vi, hvor vi gerne ser, at STU flytter sig hen", siger ledersamrådets formand, Jesper Bøgild. Han er til daglig afdelingsleder på CSV Vejle, som både tilbyder STU, kompenserende specialundervisning for voksne og undervisning i kommunikation og teknologi.

Unge og forældre spørger ikke altid til uddannelse

Ledersamrådet efterlyser en understregning af, at unge i målgruppen for STU har retskrav på at få uddannelsen.

"Det står flere steder i vejledningen til uddannelsen, at UU skal oplyse de unge i målgruppen om retskravet, men vi hører fra vores medlemmer, at det ikke altid sker. Man kan ikke erstatte en treårig uddannelse med et aktivitetstilbud i socialt regi. Det står også i vejledningen, men nogle unge og forældre spørger ikke til uddannelse. Derfor skal vi være sikre på, at alle i målgruppen får oplysning om, at uddannelse er en mulighed", siger Jesper Bøgild.

Det vil koste 2,6 millioner at drive en portal med samtlige STU-tilbud i landet

En løsning kan være, at kommunerne forpligtes til at vise, at de tilbyder unge en uddannelse, foreslår ledersamrådets formand.

"Der er mange kommuner, som gør det rigtig godt, men når vi ser kommuner etablere parallelle tilbud, får vi den tanke, at de forsøger at køre uden om STU med billigereaktivering", siger han.En løsning kan være, at kommunerne forpligtes til at vise, at de tilbyder unge en uddannelse, foreslår ledersamrådets formand.

STU skal fortsat være forankret i kommunen

Ledersamrådet ønsker, at STU skal være kommunalt forankret med mulighed for at indgå driftsoverenskomster med private udbydere. Det er allerede tilfældet. Alligevel er der en grund til, at samrådet har taget punktet med.

Ministeren advarer kommunerne: Vi skal se på, om vi har lagt de rigtige skinner ud for STU

"Hvis der er politikere med en hed drøm om, at kommunerne ikke længere skal være myndighed for STU, så fortæller vi, at det er en skidt ide i forhold til det samarbejde med andre kommunale instanser, som der lægges vægt på i vejledningen. Det er derfor, STU ligger i kommunalt regi", siger Jesper Bøgild.

Kommunale STU-tilbud har blandt andet nem adgang til at trække på specialundervisning for voksne, tale-, høre- og synskonsulenter og medarbejdere indenfor it og kommunikation.

"Vi må ikke undervurdere værdien af, at vi kun skal gå 20 skridt for at få fat i en konsulent i øjenstyret kommunikation. Vi har apparatet stående, og det kan private tilbud også benytte sig af, men kommunen skal være samlingsstedet, for vi har midlerne til at få nye teknologier ind og til at uddanne personalet i at undervise i dem. Det giver kontinuitet", siger Jesper Bøgild.

Der er brug for at føre tilsyn med kvaliteten

En anden fordel ved kommunale tilbud er, at de lettere kan holde på lærere og pædagoger trods svingende elevtal.

"Vi har mulighed for at flytte rundt på medarbejderne internt, så vi ikke mister deres kompetencer. Derfor siger vi nej til, at STU bliver forankret et andet sted end i kommunen, for vi skal have en uddannelse med god kvalitet", siger han.

Blandt andre Dansk Folkeparti vil indføre et tilsyn af kvaliteten på STU-tilbud. Det forslag møder ledersamrådet med opbakning.

"I dag er det UU-vejledningen, som tjekker os: Er UU tilfredse med os? Sker der progression hos de unge? Spørgsmålet er imidlertid, om det er rimeligt, at en af vores tætte samarbejdspartnere skal føre tilsyn med os. Det vil være godt, at tilsynet ligger længere væk i kommunen, og det må også gerne være eksternt", siger Jesper Bøgild.

Ledersamrådet nævner dog ikke ordet tilsyn i papiret til politikerne i børne- og undervisningsudvalget.

"Det ligger implicit i, at vi skal have en uddannelse med kvalitet for at kunne rykke eleverne så langt som muligt. Det er selvfølgelig irriterende at få at vide, at der er noget, man ikke gør godt nok, men ved et tilsyn følger der anbefalinger med om, hvordan man kan gøre det bedre", siger Jesper Bøggild.

STU må ikke udelukkende handle om praktik og afklaring

Som tredje nedslag ønsker ledersamrådet fokus på, at STU også handler om ungdomsliv og dannelse. Det er her prikket til private udbydere ligger.

"Vi understreger, at STU har fire centrale elementer, nemlig personlig, social og faglig udvikling plus mulighed for praktik. Da uddannelsen blev revideret i 2013, blev der lagt vægt på praktik- og beskæftigelsesdelen, men vi må ikke glemme at arbejde med den personlige udvikling og sikre, at de unge får et socialt ståsted og et aktivt fritidsliv. De må ikke bare få en STU, som udelukkende handler om praktik og afklaring. Der skal også være et dannelsesaspekt, så de unge lærer at ytre sig om deres ønsker og behov", siger Jesper Bøgild.

Understregningen af, at STU er en uddannelse, prikker til de private udbydere.

"En ung kan måske lide heste, og en udbyder tilbyder ridning, men undervisning i ridning er ikke nok til at leve op til intentionerne i loven. Det er også svært for et privat tilbud med kun fem elever at skabe et ungemiljø. Hvis tilbuddet til og med ligger 100 kilometer fra, hvor de unge bor, er det også svært for dem at opbygge et socialt netværk, som de kan bevare efter endt uddannelse", siger Jesper Bøgild, som har 65 STU-elever på CSV Vejle.

Han ønsker dog ikke et krav om, at et tilbud skal have en vis volumen.

"Eftersom at uddannelsen skal være individuelt tilrettelagt, skal vi have en vifte af tilbud. Desuden har et privat tilbud måske fem elever det ene år og ti året efter, fordi det rygtes, at udbyderen gør det rigtigt godt".

Nogle unge har brug for et ekstra modningsår

Ledersamrådet ønsker også fokus på brobygning både før og efter STU, og at der undervejs i uddannelsen sker en afklaring af, hvad de unge skal efter endt STU.

"I Vejle arbejder vi tæt sammen med jobcentret: Skal den unge i videre praktik, i et resurseforløb, på førtidspension eller i beskæftigelse? Vi skal hjælpe jobcentret, så konsulenterne ikke skal begynde fra bunden med risiko for at tabe det, vi har bygget op hos den unge over tre år på STU", siger Jesper Bøgild.

For nogle er det ikke nok med tre år på STU. De har brug for yderligere modningstid.

"Vi har elever med meget fravær, og andre møder os med modstand. Dem når vi måske først ind til på tredje år, og bedst som det går godt, er uddannelsen forbi. De ligger typisk på grænsen mellem førtidspension og fleksjob og har brug for et halvt eller et helt år ekstra for at blive afklarede, og det kan vi ligeså godt formalisere med en overbygning til STU. Det kan for eksempel tilrettelægges i regi af specialundervisning til voksne", siger Jesper Bøgild.

Tendens til at valgfrihed kun skal gælde de mest velfungerende

Når der dukker historier op i medierne om unge, som ikke kan få opfyldt deres ønske om en bestemt STU-retning, har kommunen typisk alene henvist den unge til sit eget STU-tilbud. Det kan kræve en kamp af forældrene at få overbevist kommunen om, at dette tilbud ikke er det rette for deres søn eller datter.

Trods åbenlyst talent måtte mor kæmpe for at få sin STU-datter på en it-uddannelse

Netop manglende valgmulighed er et af kritikpunkterne i evalueringen af STU fra 2017, og det vil uden tvivl indgå i de politiske forhandlinger på Christiansborg, at de unge skal sikres større mulighed for at vælge imellem flere uddannelsestilbud.

Det er Jesper Bøgild enig i. Men han ser en tendens til, at der kun tænkes på de mest velfungerende i målgruppen, når der tales om øget valgfrihed.

"Det er ikke kun unge med psykiske udviklingshandicap og Aspegers, som skal have frit valg. Det skal gælde alle, også unge med multiple funktionsnedsættelser og svær autisme, som har brug for megen pleje og omsorg. Det er en svær opgave, og her i kommunen er vi de eneste tilbud, som tager den gruppe. Så for dem er der ikke meget valg", siger Jesper Bøggild.

Forhandlingerne om en revidering af STU-loven begyndte torsdag i sidste uge. Der skulle være sat dato på endnu to møder.

Du kan læse det politiske papir fra Det Kommunale Ledersamråd for STU og VSU i Danmark via dette link: