PPR får en rolle i forhandlingerne om en tiårs plan for psykiatrien og selvsagt også i den kortlægning af mulige udfordringer i PPR, som der blev sat penge af til i finansloven for i år. Nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) svaret på tre opklarende spørgsmål om henholdsvis personalesammensætningen og opgavefordelingen for PPR, som handicapordfører og medlem af børne- og undervisningsudvalget Charlotte Broman Mølbæk fra SF stillede før sommerferien.

Charlotte Broman Mølbæk vil blandt andet gerne vide, om loven giver mulighed for at ansætte andre fagligheder i PPR end psykologer.

Det er muligt i og med, at organiseringen af PPR ikke er nærmere reguleret, og at folkeskoleloven ikke indeholder bestemmelser om kvalifikationskrav til medarbejdere i PPR, lyder ministerens svar.

Alle kommuner har psykologer i deres PPR

Charlotte Broman Mølbæk har også bedt Pernille Rosenkrantz-Theil redegøre for, hvordan sammensætningen af personalet i kommunernes PPR rådgivninger så rent faktisk ser ud fordelt på uddannelsesbaggrund.

Her vil SF’eren gerne have oplysningerne fordelt på hver kommune. Det ønske kan ministeren dog ikke opfylde, da det vil kræve en særskilt undersøgelse i kommunerne.

I stedet henviser Pernille Rosenkrantz-Theil til en undersøgelse, som Deloitte udarbejdede i 2020 i forbindelse med et satspuljeprojekt om en styrket indsats i PPR. Undersøgelsen viser, at psykologer, talehørepædagoger/logopæder og pædagogiske konsulenter er de største personalegrupper i PPR.

”Undersøgelsen er landsdækkende og har en svarprocent på 72,5. Psykologer er repræsenteret i alle kommuner i undersøgelsen, og de udgør 45 procent af årsværkene. Talehørepædagoger/logopæder er repræsenteret i 96 procent af kommunerne og udgør 24 procent, og pædagogiske konsulenter er repræsenteret i 76 procent af kommunerne og udgør 11 procent af årsværkene”, opremser Pernille Rosenkrantz-Theil.

De sidste 20 procent omfatter blandt andre administrative medarbejdere, fysio- og ergoterapeuter og pædagoger.

I praksis varetager PPR en lang række opgaver

I sit tredje spørgsmål beder Charlotte Broman Mølbæk undervisningsministeren gøre rede for PPR´s arbejdsopgaver og indhente oplysninger om, i hvilket omfang PPR-arbejdet består af udredning eller forebyggelse.

Det er ikke lige til for Pernille Rosenkrantz-Theil at svare på.

”PPR er alene reguleret i folkeskoleloven og primært som en rådgivningsfunktion for kommuner og skoler i afgørelser om henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og om tilrettelæggelsen af undervisningen og støtte til elever med særlige behov”, skriver hun.

I praksis varetager mange PPR en lang række opgaver på børne- og ungeområdet i forhold til at give rådgivning og støtte til børn og unge i mistrivsel og udsatte børn og unge samt deres familier på tværs af dagtilbud, skole og familie, tilføjer Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Det er ikke muligt med kort frist at indhente oplysninger i kommunerne om, i hvilket omfang PPR- arbejdet består af udredning eller forebyggelse. En sådan indberetning vil være resursekrævende for kommunerne”, uddyber ministeren.

Overblik over fordelingen af opgaver

Pernille Rosenkrantz-Theil henviser igen til undersøgelsen fra Deloitte. Her blev PPR-lederne bedt om at komme med deres vurdering af, hvordan medarbejdernes tid er fordelt på opgavetyper i gennemsnit over et år:

• Individuel udredning: 21 procent
• Visitation: 5 procent
• Rådgivning, supervision eller sparring med andre fagprofessionelle om et bestemt barn eller ung: 17 procent
• Klasserumsinterventioner og udvikle læringsmiljøer i specifik klasse: 8 procent
• Møder med og undervisning af andre fagprofessionelle om generel forebyggelse af mistrivsel: 7 procent
• Rådgivning af forældre: 10 procent
• Talepædagogisk undervisning: 10 procent
• Lettere behandling: 5 procent
• Administrative opgaver: 12 procent
• Andet: 4 procent

På grund af afrunding summer tallene kun til 99 procent.