I dag bliver loven om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget.

Det betyder blandt andet, at det endeligt bliver besluttet at udskifte de nuværende nationale test med de kommende Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

De bliver lineære i stedet for adaptive. Det vil sige, at alle elever får de samme opgaver, i stedet for at opgaverne skifter, alt efter om der svares rigtigt eller forkert på dem.

Det skulle gerne betyde, at lærerne i højere grad bliver i stand til at bruge testresultaterne som pædagogisk redskab, fordi testene i højere grad minder om dem, de er vant til at bruge til at følge elevernes faglige udvikling.

'Nye' test til efteråret: Tre årgange skal tage nationale test to gange i år

De endelige test forventes først færdigudviklet og klar til brug i skoleåret 2026/27. Men allerede fra efteråret i år skal skolerne i gang med at tage midlertidige lineære test.

Mette Frederiksen er lærer på Syvstjerneskolen i Værløse. Hun hilser intentionen om, at testene skal kunne fungere som et pædagogisk redskab for lærerne, velkommen.

”Det gjorde de gamle ikke”, slår hun fast og tilføjer, at hun derfor også ser det som positivt, at testene nu skal tages i starten af skoleåret i stedet for slutningen af det:

”Det hænger fint sammen med tanken om, at man skal kunne tilrettelægge undervisningen efter dem, snarere end at de opleves som en afslutning, hvor der måles, om man har lært det, man skulle”.

Vil fortsat skulle bruge egne test

Men én ting er intentionerne. I praksis forudser Mette Frederiksen problemer med at skulle tilrettelægge sin undervisning efter en test, hvis ikke den er tilpasset efter elevens niveau.

”I en af mine klasser er der en spredning svarende til cirka fire år i læseniveau. Så er det ikke relevant med samme test, hvis jeg som lærer skal bruge den til noget. Så er det test for kontrollens skyld. Så jeg forudser, at jeg fortsat vil skulle gennemføre både mine egne og de nationale test”, siger hun.

For faglige test er et enormt brugbart redskab for læreren, understreger Mette Frederiksen. Selv om hun som debattør har slået til lyd for, at der skal mere fokus på det, hun kalder formålsstyret undervisning, så bruger hun masser af test, der måler faglige færdigheder, i sine klasser.

Faktisk flere end der for fremtiden er lagt op til i det nye nationale testsystem, hvor antallet af obligatoriske test stiger i forhold til de hidtidige nationale test. Derfor ser læreren det ikke som et problem i sig selv, at eleverne for fremtiden kan se frem til flere test i løbet af deres skolegang.

”Det er nødvendigt, hvis det skal være et pædagogisk redskab. Man er nødt til at teste løbende, hvis man skal måle elevernes udvikling. Jeg laver selv test flere gange om året i mine klasser”, siger hun.

Men én ting er selve testen. Noget helt andet er, hvordan resultaterne præsenteres for elever og forældre, og hvordan de bliver brugt i udviklingen af skolen. Og her frygter Mette Frederiksen, at der ikke vil ske den store ændring med den nye lov.

DLF om nyt bedømmelsessystem: ”Evalueringen kommer tættere på den hverdag, lærerne står midt i”

”Færdighedstest må ikke blive det eneste vurderingsredskab. Og jeg kunne fortsat godt tænke mig en bredere debat om, hvordan vi måler skolens kvalitet. Den største udfordring ved nationale test er, at de bliver tillagt for stor værdi, fordi de bliver måden at vurdere undervisningen”, siger hun.

”Det bliver sværere at argumentere for, at det et vigtigt at undervises i demokratisk dannelse, fordi vi ikke måler på det. Vi kan godt blive enige om, at det har en værdi. Men hvad er det for et blik, vi kaster på skolen, når vi skal måle dens værdi, når vi kun måler på nationale test?”

"De nye test vil ikke skabe en bedre skole"

Samme bekymring har professor ved DPU Jeppe Bundsgaard. Han var med i den rådgivningsgruppe, der i 2020 afleverede en række anbefalinger til ministeriet på baggrund af en større Vive-evaluering af den version af de nationale test, der nu afskaffes.

”Det er helt korrekt, at de adaptive test skabte problemer. Det er ikke ensbetydende med, at problemerne er løst, hvis man laver de samme test lineære. Jeg tror desværre ikke, de nye test kommer til at skabe en bedre skole”, siger han.

Også han peger på risikoen for, at der med Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil være for stort fokus på tekniske færdigheder i dansk og matematik, som fremadrettet vil være de to eneste fag, det er obligatorisk at teste i.

Test og uddannelsesparathed stryger igennem i folketingssalen: "Alle er parat til noget"

”Man tester stadigvæk kun i en smal, teknisk del af fagligheden. Når man sætter lighedstegn mellem kvalitet og nationale test, så får man et meget snævert billede af kvalitet. Og man kommer til at fremme en skole, som har fokus på træning af tekniske færdigheder, og det er der så rigeligt fokus på i forvejen”, siger han og tilføjer:

”Det er ærligt talt allerede ret kedeligt at være elev i dansk og matematik. Og det kommer ikke til at blive sjovere, hvis lærerne ved, at deres indsats alene bliver bedømt på, hvor gode eleverne bliver til en smal, teknisk og færdighedsbaseret del af fagene”.

Er det ikke legitimt nok, at politikerne vil følge med i, at eleverne lærer at læse og regne, og så er resten op til lærerne?

”Så skal man lave målene for fagene om. Dansk er så meget andet end teknisk træning. Det er en lillebitte del af faget. Dansk er også et fortolkningsfag, et kritikfag og et sprogfag. Det beskæftiger man sig slet ikke med i testen”.

Er det ikke også sværere at måle?

”Det gør man i flere internationale undersøgelser og forskningsprojekter. Hvis man vil måle det, kan man sagtens gøre det. Derfor undrer jeg mig også over, hvem i ministeriet, der har stået for at rådgive politikerne om test. Man må spørge sig selv, om det ikke er stærkt problematisk, at der er så mange mennesker, der ikke ved, hvad skole går ud på, som bestemmer over den”.

Problematisk at intelligensteste børn

Christian Ydesen er ph.d. og professor ved Aalborg Universitet og forsker blandt andet i evalueringskultur i folkeskolen. Han ser ”roser og tidsler” i det nye evaluerings- og bedømmelsessystem, fortæller han.

På positivsiden tæller, at prædikatet 'ikke-uddannelsesparat' er afskaffet i uddannelsesparathedsvurderingerne. Desuden mener han, det er fornuftigt at flytte testene til starten af skoleåret.

Endelig vil det lineære princip i testene gøre det lettere for lærerne at drøfte testresultaterne med både elever og forældre, påpeger han.

Lidt mere betænkelig er han til gengæld ved, at der fremadrettet også skal testes for høj begavelse hos eleverne.

”Historisk har det gerne været dem, der havde svært ved at følge med, man har intelligenstestet. Nu bruger man så det redskab i den anden ende af skalaen”, siger han og påpeger, at det er omdiskuteret, hvor brugbar IQ-test af børn egentlig er:

”Men når man først har placeret en intelligenskvotient på et barn, får det meget stor pædagogisk indflydelse. Det har en meget stærk påvirkning på de pædagogiske og faglige forventninger til barnet. Og hvad gør man med data, hvis man finder ud af, at barnet ikke er højtbegavet?”.

Når det kommer til de faglige test udpeger han det som et ”opmærksomhedspunkt”, at der fremadrettet vil være flere test i indskolingen.

”Jo yngre et barn er, des mere er dets identitet som elev ved at dannes. Og bliver man allerede der indplaceret på en skala, kan det have nogle negative effekter, det kræver pædagogisk arbejde at imødegå. Det er i hvert fald et opmærksomhedspunkt, man nok bør have”, siger Christian Ydesen.

Ny liste: 10 procent af skolerne forventes at have bekymrende lav kvalitet

Desuden påpeger han, at der er lagt op til, at op mod 10 procent af skolerne fremadrettet forventes at være på en såkaldt udviklingsliste, hvis de ikke formår at levere et ”læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet”, som det hedder i den politiske aftale.

”Det er markant flere skoler, end der er under skærpet tilsyn i dag. Jeg kan undre mig over, at alle interessenterne i Sammen om skolen er så jublende glade for aftalen. Det tyder alt andet lige på, at de vil blive kigget markant mere over skulderen fremadrettet”, siger Christian Ydesen.

Derfor forventer Christian Ydesen også, at man fra centralt hold fortsat ønsker en vis grad af standardisering af testresultaterne. Det bliver særligt interessant at følge i forhold til den del af aftalen om nye test, hvor der er lagt op til, at man lokalt kan vælge test fra private udbydere, siger han:

”Test og bedømmelser er en magtfuld teknologi i forhold til praksis. ’Wash back’-effekten er meget stærk. Det er ikke ligegyldigt, hvem der udarbejder testene. Vi må forvente, de får en indflydelse på praksis”.

”Det skal blive interessant at se, hvordan ministeriet vil håndtere det. Hvilken kontrol vil der være med dem? Og hvor standardiserede skal de være? Man er jo ude efter en form for standardiserede resultater”.