Der var forbrødring på den helt store klinge, da repræsentanter for alle partier i folkeskoleforligskredsen og alle aktører i sektorpartnerskabet Sammen om skolen i oktober præsenterede den politiske aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem som afløser for de nationale test.

Og i denne uge gentog pointerne sig, da det konkrete lovforslag blev førstebehandlet i folketingssalen.

Igen og igen lød det fra talerstolen, at samarbejdet i partnerskabet Sammen om skolen har været forbilledligt, og at man har fundet sammen om en bred aftale efter en årrække med krig på kniven i skolepolitikken.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen erklærede sågar ”borgerkrigen i det danske uddannelsessystem” for afblæst og pointerede, at selvom Socialdemokratiet bidrog til at starte krigen, så kan de nu også tage en stor del af æren for at have afsluttet den.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil understregede i sit indlæg, at hendes ambition var at lave en aftale ”som alle kan se sig selv 80 procent i” – og at det er lykkedes.

Underforstået: Alle har måttet sluge nogle kameler, men har strukket sig for at finde et kompromis, der kan skabe ro om skolen.

Kompromiser og kæpheste

Og fra talerstolen blev der da heller ikke lagt skjul på, hvad de forskellige partier har givet køb på i forhandlingerne - og hvilke kæpheste man til gengæld har fået igennem.

Konservatives Mai Mercado kvitterede for, at partiets forslag om også at teste for høj begavelse er kommet med i aftalen. Venstres Anni Matthiesen tog æren for et øget fokus på ordblindhed, men ærgrede sig over, at der ikke kunne samles flertal for en talentindsats.

Fra SF’s ordfører Charlotte Broman Mølbæk og Radikales Lotte Rod lød det, at de to støttepartier gerne havde skåret ned på antallet af test i aftalen. For dem kommer der faktisk flere af i løbet af et skoleforløb – særligt i de mindste klasser.

Forbrødring ved præsentation af nye nationale test: "Vi har kæmpet om skolen. Nu skal vi kæmpe for skolen"

Den brede enighed gik til gengæld på, at man med aftalen går væk fra de adaptive test og i stedet indfører lineære test, som i højere grad ligner dem, som lærernes selv bruger, at man fremadrettet kun tester i læsning og matematik, at testene nu ligger i starten af skoleåret i stedet for slutningen, og at aftalen er lavet med reel inddragelse af skolens parter i Sammen om skolen.

Og i særdeleshed at man med aftalen afskaffer begrebet ikke-uddannelsesparat i uddannelsesparathedsvurderingerne.

”Alle indeholder noget positivt, man kan bygge videre på, og derfor er alle parat til noget”, lød det fra Anni Matthiesen, og stort set samtlige ordførere på talerstolen havde en bemærkning med i deres tale skåret over samme læst.

Parat til noget andet end gymnasium/erhvervsskole

Dér, hvor der tidligere stod 'ikke-uddannelsesparat' i folkeskoleloven, står der fremadrettet i ét tilfælde ”ikke vurderet parat til uddannelse” og ellers er den gennemgående formulering ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

I høringssvarene til lovudkastet er der enkelte kritiske røster. Fra Frie Skolers Lærerforening lyder det, at ændringen alene er af retorisk karakter, ”og at der i praksis ikke er tale om en reel ændring”.

Vejledere: Afskaffelse af ’ikke-uddannelsesparat’ er ren kosmetik

Fra Dansk Vejlederforening hedder det, at ændringerne ”ikke ændrer på stigmatisering af ikke-parate elever", da eleverne fortsat i én paragraf opdeles i henholdsvis parate og ikke-parate - og forslaget ændrer ifølge foreningen ikke på, at elever, der er parate til den ønskede uddannelse, fortsat ikke modtager individuel vejledning.

Danmarks Lærerforening bemærker, at det er positivt at fjerne termen ”ikke-uddannelsesparat”, men at det ” ikke ændrer ved retstilstanden”.

Lærerforeningen bemærker desuden, at 'ungdomsskole' er nævnt i lovbemærkningerne som eksempel på andre uddannelser, den unge kan være parat til, men at ”ungdomsskole er en uddannelsesinstitution og ikke et konkret uddannelsestilbud, bør det ikke indgå som eksempel i bemærkningerne på uddannelser, som den unge kan være parat til”.

På baggrund af høringssvarene er 'ungdomsskole' fjernet fra lovbemærkningerne, hvor man også kan læse, at afskaffelsen af ikke-uddannelsesparat er en ren sproglig ændring, der ikke ændrer ved retstilstanden.

Desuden er der ændret i en formulering, så det er blevet tydeligere, ”at en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats ikke er forbeholdt elever, der hverken er vurderet parate til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse”.

Endelig bemærkes det i ministeriet høringsnotatet, at fjernelsen af termen ”ikke-uddannelsesparat” kun er første fase i en grundlæggende ændring af uddannelsesparathedsvurderingerne, og at ”mere grundlæggende ændringer vil skulle ske efter anbefalinger fra en arbejdsgruppe og efterfølgende politiske drøftelser”.

Lovudkast: Sådan vil politikerne screene for høj begavelse

Den arbejdsgruppe forventes at begynde arbejdet med at udarbejde anbefalinger senere på året.