"En god undervisning og et trygt og godt læringsmiljø på skolen er forudsætninger for, at eleverne lærer og trives. Derfor skal skoler med kvalitetsudfordringer opdages hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag tidligt for at vende udviklingen".

Sådan lyder begrundelsen for at sætte ind over for flere skoler med bekymrende kvalitet end i dag i den politiske aftale, som samtlige politiske partier i folkeskole-forligskredsen i fredags præsenterede på et pressemøde.

I dag er det Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet (Stuk) som fører tilsyn med en skoler, som klarer sig dårligt på en række parametre enten inden for trivsel eller inden for faglige resultater eller begge dele. Den nye udviklingsliste skal ses som et supplement til det nuværende kvalitetstilsyn fra Stuk - og de skoler, som er under tilsyn fra Stuk, indgår i forventningen om op til 10 procent af landets skoler skal være på en udviklingsliste.

Aftale: Forsøg med karakterer for arbejdsindsats, orden og adfærd

Flere skoler skal gøre ekstra indsats

Der er knap 1100 folkeskoler i Danmark. I dag er 43 af under statsligt tilsyn. Den nye aftale betyder, at flere skoler vil blive udpeget som skoler med bekymrende kvalitet. Kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner får besked om, at de skal forbedre skolernes resultater, og de  skal så udarbejde en udviklingsplan for, hvordan det skal ske på den enkelte skole. I aftalen understreges også, at skolerne skal udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive indikatorer for, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten.

"Det kan fx være skolernes løfteevne (elevernes faglige resultater korrigeret for deres socioøkonomiske baggrund, red.), bekymrende mistrivsel og elevfravær", står der i aftalen.

Rapport: Skoler har svært ved selv at påvirke elevernes faglige niveau

Aftalen blev præsenteret sammen med de parter om skolen, som er med i undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils partnerskab 'Sammen om skolen'. Et samarbejde, blandt andre formand for skolelederne Claus Hjortdal er en del af. Han bakker som udgangspunkt om om de tanker, som er i den nye politiske aftale:

"Nogle af de andre tilsyn, vi har, peger bevidstløst skoler ud, som uanset hvad de gør, vil klare sig dårligt. Nogle af de skoler med store socioøkonomiske problemer og mange indvandrere er ikke karakteriseret ved en stabil elevgruppe. Der kommer hele tiden børn til og fra. Så på en eller anden måde, vil de altid komme til at underpræstere", siger han. 

Han mener, at der kan komme skoler på udviklingslisten, som ikke ville komme under tilsyn i dag, men som kan komme på en udviklingsliste, fordi de forventes at løfte en elevgruppe mere, end de gør.

Alle er enige: Udskældte test afløses af test i matematik og læsning

Staten kan lukke dårligt præsterende skoler

Han ærgrer sig dog over, at den nye liste er et supplement til de gamle tilsynsregler og ikke er en erstatning. Han hæfter sig ved, at man stadig med den nye aftale kan lukke en skole, som ikke når de mål, som er fastsat i den handlingsplan, som bliver indgået mellem kommunen og staten. Indtil nu har staten aldrig lukket en folkeskole, selv om flere skoler har været under tilsyn i mere end tre år.

"Det flytter ikke noget. De vil bibeholde den straf-tænkning. Jeg ville ønske, at de ville lukke en kommunal skole, for at se hvad der ville ske. Det ville give ragnarok. Hvor skal børnene hen? Det ville boycotte det kommunale system. Det er en fuldstændig tom trussel", siger Claus Hjortdal, som håber, at det i samarbejdet 'Sammen om skolen', lykkes at finde andre måder at hjælpe skoler, som har bekymrende kvalitet. 

"Vi må prøve at gøre det mere intelligent. Vi må prøve at bruge krudt og energi til at støtte de skoler. Man kunne laver netværk og kigge på, hvor meget de flytter sig. Hvad er det de kan, og hvor langt kan de komme. Hvis udfordringen er bosættelsespolitik og socioøkonomiskpolitik, så er der grundlæggende strukturelle problemer, som skolerne ikke kan lykkes med".

Han påpeger, at ser man statistisk på det, vil der altid være 10 procent af skolerne, der ligger i bunden, når man opgør, hvordan skolerne præsterer.

"Det vil betyde, at de nederste ikke gør det godt nok lige meget hvad", siger han.

Ghettopakken: Fra i dag kan staten skride ind og lukke dårlige folkeskoler

Han håber, at man i samarbejdet 'Sammen om skolen' kan finde andre måder at hjælpe skolerne på.

Gør hjælpen simplere

"Jeg håber, vi i fællesskab kan nå frem til, hvad vi vil have i stedet for. Det kan godt være, at der er nogle skoler, som har brug for et større skub, hvor man har overset noget, men jeg tror, man gør sig umage der hvor man er, og gør det så godt man kan for eleverne".

Konkret peger han på, at der eksempelvis på skoler med mange tosprogede er mange puljer og midler at holde øje med.

"Nogle gange kan det godt være for mange. Nogle gange handler det om at forsimple mulighederne", siger han.

Til sidst i aftalens afsnit om kvalitetstilsyn står, at Børne- og Undervisningsministeriet vil igangsætte en undersøgelse af, hvad det er skoler, der klarer sig godt gør.

"Vi skal lære af de skoler, der er bedst til at løfte eleverne fagligt", står der og afsnittet slutter med:  "Undersøgelsens resulter skal bidrage til inspiration for andre skoler".