”Det var lige før, jeg gik og småkedede mig lidt”, fortæller matematiklærer Martin Kent efter at have gennemført overgangstesten med 7.A på Store Heddinge Skole.

Lærere: Overgangstesten virker mere virkelighedsnær end sin forgænger

Alle fik svaret på samtlige opgaver, og den nye overgangstest i matematik blev oplevet som mindre besværlig og ubehagelig end de nationale test, fortæller matematiklærere og elever på Store Heddinge Skole.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flormelis, syltetøj og saftevand står klar til julebanko på et af bordene i 7.A på Store Heddinge Skole på Stevns.

Men inden bankospillet kan begynde, skal 7.A lige klare en enkelt ting: Første møde med Folkeskolens Nationale Overgangstest i Matematik. Testene, som eleverne vil møde de næste fire år, indtil man er klar med erstatningen for de udskældte nationale test.

Matematiklærer Martin Kent starter med at få eleverne placeret, så de ikke kan se hinandens computerskærme.

”Hvor mange spørgsmål er der egentlig?”, spørger en elev Martin Kent.

”Se, det kan jeg ikke helt svare på”, siger han med et smil.

Sammen med matematikvejleder Jannie Hoffmann præsenterer han testen for eleverne.

”Modsat de andre gange I har taget national test, skal vi alle sammen starte samtidig denne gang. I har 45 minutter til opgaverne”, siger Martin Kent og tilføjer, at eleverne må bruge lommeregner, medmindre der en grafik med et rødt kryds over lommeregneren på opgaven.

”I kan se, hvor mange opgaver der er øverst, og man kan altid gå tilbage. Så det er god ide at tjekke, om man har svaret på alle opgaver, inden man afleverer”, tilføjer Jannie Hoffmann.

Omkring 08.30 sætter de eleverne i gang, og småsnakken bliver udskiftet med koncentreret ro.

Martin Kent noterer, at 7.A skal nå at svare på 44 opgaver.

7.A arbejdede koncentreret under overgangstesten. Alle elever nåede at blive færdige – og de fleste brugte kun halvdelen af tiden på at besvare de 44 opgaver.

Er testen spild af tid?

Dagen før tog 7.A en demotest på proever.dk. Her prøvede eleverne at svare på et par opgaver for at lære teknikken at kende.

”Jeg tror, at de synes, det var meget sjovt. Et par stykker skulle i hvert fald også lige prøve at svare på opgaverne til 8. og 2. klasse”, fortæller Martin Kent.

Ligesom i resten af landet er det allerførste gang, at 7.A skal gennemføre Folkeskolens Nationale Overgangstest.

”Jeg kan godt forstå, at politikerne gerne vil have et overblik over det faglige niveau”, siger Martin Kent.

”Men jeg kommer til at have brugt to lektioner på overgangstesten. Plus ekstra tid til at gennemføre testen med den elev, der var fraværende i dag. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg da hellere have brugt mine timer på noget andet”, siger han.

Matematikvejleder Jannie Hoffmann mener derimod, at det er godt, at der stadig testes, mens den nye nationale test bliver udviklet.

”Jeg opfatter det at gå til test som en kompetence, eleverne skal opbygge”, siger hun.

”Læreren kan også bruge testen til at evaluere på egen undervisning og se, hvor der er behov for en ekstra indsats”.

44 opgaver klaret på 25 minutter

Da der er gået lidt over tyve minutter af overgangstesten, begynder de første elever at række hånden i vejret. De har svaret på alle opgaverne.

Martin Kent beder dem om at tjekke, at de er tilfredse med deres svar. Bagefter kan de hente en bog og læse, mens de venter på, at de 45 minutter er gået.

Imod slutningen af overgangstesten sidder langt størstedelen af eleverne og læser. Kun et par enkelte er stadig i gang med matematikopgaverne.

Da tiden er gået, er alle elever kommet igennem.

”Godt gået alle sammen”, siger Martin Kent.

Eleverne virker fornøjede og en pige fortæller, at overgangtesten var meget bedre end nationale test, som de tog sidste år i 6. klasse.

”Dér var en matematikopgave, som vores lærer heller ikke kunne svare på”, fortæller hun.

Efter overgangstesten tog folkeskolen.dk/matematik en snak med to elever fra 7.A om, hvad de synes Folkeskolens Nationale Overgangstest.

Asta Lang Strømholdt


Asta Lang Strømholdt havde svaret på alle opgaverne i overgangstesten, da der var gået omkring 25 minutter.


”Spørgsmålene mindede meget mere om det, vi lærer i undervisningen”, siger hun.

Bertram Rosgaard Pedersen


Bertran Rosgaard Pedersen kunne godt lide, at han øverst i overgangstesten havde et overblik over, hvor mange opgaver der var.


”Man kunne også trykke tilbage, hvis man havde brug for det”, siger han.

Mindre læsetung og mere relevant

”Det er en anderledes test. Mange elever blev hurtigt færdige. Nu er jeg bare spændt på resultatet”, fortæller Martin Kent efter, at 7.A har været igennem overgangstesten.

”Mit indtryk er, at opgaverne virkede mere nærværende i forhold til det, vi laver i undervisningen. Opgaverne så heller ikke så teksttunge ud”.

I den tidligere nationale test har Martin Kent oplevet, at der godt kunne dukke en matematikopgave op med rigtig meget tekst.

”Det gik ud over de elever, der har svært ved at læse. Men det virkede ikke som et problem i dag. I dag fik alle elever svaret på opgaverne – også dem, der ikke læser så godt”.

Martin Kent oplevede også at have mindre travlt, imens eleverne tog testen.

”Det var lige før, jeg gik og småkedede mig lidt”, griner han. ”Under den nationale test skulle jeg sidde og holde øje med, hvem der blev røde eller gule, så jeg kunne forlænge tiden. Det kunne være svært at følge med”.

Jannie Hoffmann har som matematikvejleder overværet den nye overgangstest på forskellige klassetrin på Store Heddinge Skole. Hun oplever også testen som mindre stressende for både elever og lærere.

”Jeg synes, at niveauet på opgaverne virker mere tilgængeligt. Teknikken fungerer også meget bedre. Det er nemmere at trække i de ting, eleverne skal placere i opgaverne, og overblikket er bedre for både lærere og elever”.

Overgangstesten ændrer ikke noget

Martin Kent er spændt på, hvordan 7.A har klaret overgangstesten.

”Men jeg tror ikke, at overgangstesten kommer til at ændre noget for mig og mit blik på eleverne. Jeg ved godt, hvad de kan, og hvor jeg skal sætte ind. Den er et bidrag til, hvad jeg ser i daglige. Det har jeg også skrevet ud til forældrene”.

I Stevns Kommune bruger folkeskolerne matematiktesten Mat-test til at få overblik over elevernes faglige niveau i matematik.

”Den test bruger vi rigtig meget tid på. Den tager en hel uges matematiklektioner at gennemføre. Til gengæld giver den os også et rigtig godt indblik i den enkelte elev og klassens samlede niveau".

Når eleverne har taget Mat-testen præsenterer Martin Kent resultaterne i en individuel samtale med eleven og til skole-hjem-samtalerne. Overgangstestens resultater får eleverne med hjem i et brev.

”Jeg er spændt på, om det er de samme formuleringer som i den nationale test. For jeg bryder mig ikke om at sende et brev hjem, hvor der står, at eleven er mangelfuld. Det kan jeg godt sige på en bedre måde”, siger han.


”I den nationale test kunne jeg se, hvor mange opgaver den enkelte elev havde svaret på i løbet af testtiden. Men i overgangstesten kunne jeg kun se minuttallet på min computer. Det overblik savnede jeg en lille smule”, fortæller matematiklærer Martin Kent.