Opdateret kl. 15:40: Styrelsen for It og Læring har identificeret fejlen og arbejder på at rette den - læs mere her, red.

Eleverne i 3., 4. 6. og 8. klasse har fem minutter til at løse opgaverne i afkodning i den nationale overgangstest i læsning.

Men når læsevejleder Stine Schnurre på Østerhåbskolen afdeling Hatting i Horsens ser på besvarelserne, er eleverne registreret med alt fra fem til 58 minutter.

”Der er også forskel på tidsregistreringerne i 2. klasse, hvor eleverne har fire minutter til afkodning. Her er springene dog ikke lige så store”, siger Stine Schnurre.

Ministeriet om fejl i læsetest: Får ingen konsekvenser for eleverne

Eleverne har på tilsvarende vis forskellige tider i testen i sprog- og tekstforståelse. Læsevejlederen afviser, at det kan skyldes en fejl fra lærerne.

”Læreren starter og slutter testen, men de vidt forskellige tidsangivelser kan ikke tilskrives en menneskelig fejl. Hvis en lærer havde glemt at slukke for testen, ville alle elever stå med samme tid, men her har eleverne i samme klasse fået tider som 5, 9, 20, 30, 40 og 50 minutter. Desuden går det igen i vores klasser, at der er forskel i tiden”, siger hun.

Det bliver svært at forklare til forældrene

Stine Schnurre kan ikke umiddelbart gennemskue konsekvenserne af de fejlagtige tidsregistreringer. Men det skaber usikkerhed.

”Jeg vil tro, at vi får svært ved at sammenligne vores elever med landsgennemsnittet, når det bliver offentliggjort. Vi kan heller ikke forklare forældrene, hvorfor det ser ud til, at deres barn har fået betydeligt længere tid til at besvare testen. For vi forstår det ikke selv”.

Det er ikke kun på Østerhåbskolen, at tidsregistreringerne ikke passer. Det er galt på tværs af skolerne i Horsens Kommune.

Det har fået kommunen til at sende et notat ud til skolerne om, at de ikke bør bruge tidsangivelserne i hverken vurderingen af elevernes faglige niveau eller i tilbagemeldingerne til elev og forældre.

Blandt andet er det ikke muligt at skelne mellem elever, hvor tiden er registreret forkert, og elever, som har fået ekstra tid, fordi de er ordblinde.

”Selv om de vidt forskellige tidsregistreringer ikke kan skyldes lærerne, undrer det mig, at man laver en test, som lærerne skal styre, for det øger risikoen for ufrivillige fejl. Man bør kunne indrette testene, så de stopper, når tiden er udløbet”, foreslår Stine Schnurre.

Elever med hver sin tilgang boner ens ud

Stine Schnurre savner også klarhed over elevernes svar.

For er det godt eller skidt, at en elev har svaret rigtigt på 62 ud af 178 opgaver i testen af sprog- og tekstforståelse?

”Der er den elev, som har nået præcis 62 opgaver og har dem alle rigtige. En anden har også 62 rigtige svar, men han har nået mange flere opgaver og har svaret 100 opgaver forkert. Den tredje elev har ligeledes 62 korrekte svar, men han har kun svaret på udvalgte opgaver,” eksemplificerer læsevejlederen.

Problemet er, at alle tre elever boner ud med det samme resultat, men i praksis har de nok vidt forskelligt fagligt niveau.

”Opgaverne i test og sprog er blandede, men vi kan ikke se ud af resultatet, om en elev kun har svaret på den ene type opgaver. Derfor kan vi ikke sige, hvad eleven skal arbejde med for at blive bedre. Vi har ganske vist adgang til alle elevens besvarelser, men vi skal ind at se på hver enkelt opgave for at kunne udlede noget”, siger Stine Schnurre.

Hvis en elev har få eller mange rigtige svar, er der ingen tvivl om, at eleven enten er udfordret eller klarer sig godt i læsning. Problemet er den store midtergruppe, mener hun.

”Nogle elever har flere end 100 svar, så det vil være et stort arbejde at skulle analysere deres testresultat. Horsens Kommune opfordrer da også til, at vi ikke bruger tid på den enkelte elevs besvarelse, men det er svært at folde resultatet ud for eleven og hans forældre uden at gå i dybden”, siger Stine Schnurre.

Det bliver svært at sammenligne

De forkerte tidsregistreringer og usikkerheden om, hvilke opgavetyper en elev har besvaret, er to forskellige problematikker, understreger Stine Schnurre.

”Hvis der ikke var noget galt med tidsregistreringen, ville vi stadig ikke uden videre kunne se, hvilke opgaver en elev har svaret på. Den problematik er der uanset hvad. Det er frustrerende for både mig som læsevejleder og for dansklærerne, at vi får et resultat ud, som ikke fungerer”.

Det fremgår af vejledningen til overgangstestene i dansk og matematik, at det bliver muligt for skolerne både at vurdere den enkelte elevs og klassens resultat i forhold til resultaterne på landsplan.

Men det bliver svært, forudser Stine Schnurre.

”Med de usikkerheder, der er om testresultaterne, tvivler jeg på, at vi får noget ud af den vurdering”, siger læsevejlederen.

Horsens Kommune har rejst problematikken om de fejlagtige tidsangivelser over for Undervisningsministeriet, men har endnu ikke fået svar.