Inklusion
På onsdag skal skolepolitikerne i Københavns Kommune tage stille til en helt ny kurs for kommunens arbejde med inklusion.
LeoPatrizi
København foreslår 97 %-målsætning og at flytte 300 mio. fra special- til almenområdet
Med inspiration fra Norge skal de københavnske skolers økonomi reddes ved, at langt færre elever skal visiteres til specialtilbud. Det skal lykkes med flere to-voksen timer, og at lærerne skal efteruddannes i specialpædagogik.
Københavns kommune bruger i dag 1,3 milliarder på specialundervisning, og det er et beløb, som ser ud til at stige.
Konsekvensen er, at der år for år bliver færre penge
til almenområdet, og den udvikling vil kommunen nu forsøge at vende.
I dag får 2.500 københavnske skoleelever en eller anden form for specialtilbud. Det svarer til 5,8 procent af eleverne, men de 1,3 milliarder, der bruges på specialundervisning, svarer til 22,2 procent af udgifterne til skolevæsnet.
Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de seneste år, vil 7,3 procent af de københavnske elever i 2030 være i et specialtilbud ifølge en fremskrivning fra kommunen. Sker det vil specialundervisningen, lægge beslag på 29 procent af kommunens samlede skolebudget.
I efteråret 2023
satte børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) gang i en stor analyse, som skal
pege på veje til at inkludere flere i almenklasser. Den analyse er nu klar og
skal diskuteres i kommunens børne- og ungeudvalget onsdag i næste uge.
Analysen er lavet af Børne- og Ungdomsforvaltningen og er meget inspireret af den norske
kommune Lillehammer, som er kendt for at have lukket alle sine specialtilbud i 2014 for at inkludere alle elever i almenskolen. (rettet 12/6, da det ikke er det nedsatte advisory board af eksperter, der er forfattere, red.)
Modellen har fået danske skolefolk til at valfarte til Norge, og senest var de norske erfaringer det helt store samtaleemne på KL's Børn & Unge Topmøde tidligere i år.
Kun 3 procent fremover tilbydes et specialtilbud
Anbefalingen fra forvaltningen er, at de københavnske skoler i fremtiden skal være i stand til at inkludere hele 97 procent af eleverne.
Folkene bag analysen understreger, at deres løsningsmodel ikke er en spareøvelse. Tanken er, at der fremover skal bruges lige så mange penge på skolen som nu, men de skal fordeles anderledes.
Ifølge kommunens beregninger vil det frigøre omkring 300 millioner kroner fra specialområdet, hvis kommunen lykkes med sit mål om at inkludere 97 procent af hovedstadens elever. Penge, som skal tilføres almenområdet.
Skal skydes i gang med en ekstra tilførsel
Der er lagt op til en indfasning over ti år. Ifølge den foreslåede model vil kommunen til en start tilføre 100 millioner om året de første 4 år til almenområdet, som skal fordeles mellem skole- og daginstitutionsområdet. Derfra er det håbet, at frigivne midler fra specialområdet alene vil kunne finansiere de ekstra indsatser i almenskolen.
Det er flere to-voksentimer i børnehaveklassen til og med 2. klasse og mere efteruddannelse i specialpædagogiske kompetencer til lærere, der skal løfte skolernes evne til at rumme flere elever.
Omstillingen skal starte ’nedefra’ – med
de kommende indskolingselever. Der er med andre ord ikke lagt op til at de
elever, der i dag er i et specialtilbud, skal sluses tilbage i almenområdet
i højere grad, end de bliver det i dag.
Om planen kan implementeres som den foreligger, afhænger blandt andet af økonomiforhandlerne, som først falder på plads til efteråret. Planen er, at indfasningen af den nye model kan begynde fra skoleåret 25/26.
