En ny analyse af specialområdet i Københavns Kommune anbefaler, at hovedstadens folkeskoler fremover kun visiterer tre procent af eleverne til specialtilbud mod i nærheden af seks procent i dag. 

Til gengæld skal almenskolen så have de penge, der spares på specialtilbuddene. Håbet er, at de ekstra midler vil gøre skolerne i stand til at rumme flere – også børn med diagnoser.

”Jeg er rigtig glad for den analyse”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) til Folkeskolen. 

”Jeg kan lide, at vi nu har en plan for at tage hånd om de børn og unge, der ikke trives og ikke er en del af fællesskabet. Vi kan se, at elever i specialtilbud trivis dårligere end dem i almenskolen, og at meget færre af dem får en afgangsprøve og en ungdomsuddannelse. Det skylder vi at få gjort noget ved." 

"Det kræver blandt andet en ny måde at tænke inklusion på”, lyder det fra den konservative skoleborgmester i hovedstaden. 

Borgmesteren understreger, at problemet med, at specialområdet trækker resurser ud af almenområdet, er en udfordring i hele Nordeuropa.

København foreslår 97 %-målsætning og at flytte 300 mio. fra special- til almenområdet

”Vi ved, at der er mange, der holder øje med, om vi lykkes med denne plan, også internationalt”, siger Jakob Næsager.

”Vi vil gerne være first movers her. Vi vil vise, at flere elever kan trives med den tilgang, vi skal til at bruge”.

Afviser at der er tale om en gentagelse af inklusionsloven 

Kommunens børne- og ungeudvalg skal onsdag i næste uge tage stilling til forslaget.  

Ifølge kommunens beregninger vil det frigøre omkring 300 millioner kroner fra specialområdet, hvis kommunen lykkes med sit mål om at inkludere 97 procent af hovedstadens elever. 

Der er lagt op til en indfasning over ti år. Ifølge den foreslåede model vil kommunen til en start tilføre 100 millioner om året de første 4 år til almenområdet, som skal fordeles mellem skole- og daginstitutionsområdet. Derfra er det håbet, at frigivne midler fra specialområdet vil kunne finansiere de ekstra indsatser i almenskolen. 

De ekstra penge skal bruges på flere timer med to-voksne timer i de mindste klasser i almenskolen, og så skal flere lærere efteruddannes i inkluderende pædagogik. 

Og så skal neurodiversitet indtænkes som en del af den generelle mangfoldighed, der findes i hovedstadens skoler, fortæller Jakob Næsager. Noget, der vil kræve en kulturforandring og en ny måde at tænke inklusion på, mener han.

På spørgsmålet om man i København er ved at gentage processen fra implementeringen af inklusionsloven fra 2012, svarer Jakob Næsager benægtende.

”Nej, vi står et helt andet sted i dag. Inklusionsloven blev fulgt af en skolereform, der gjorde skoledagene længere og skolen mere akademisk. Men regeringens nye skoleudspil spiller godt sammen med det, vi vil her i kommunen”, siger han.

Norsk inspiration er ikke plug and play

Den københavnske plan er inspireret af lignende tiltag i Lillehammer i Norge, som er kendt for at have lukket alle sine specialtilbud i 2014 for at inkludere alle elever i almenskolen.

Men det skal kommunen passe på med, lyder det i en udsendelse fra Danmarks Lærerforening. Ifølge foreningen er der nemlig meget store forskelle på Lillehammer og en stor kommune som København. 

Lillehammers skoler er små og har gode fysiske rammer både indenfor og udenfor. De norske skoledage er kortere end de danske - typisk fra klokken 8.30 til 13.30 – og klasserne er mindre, ofte med 14 til 19 elever. Derudover har Lillehammer tradition for at bruge assistenter i undervisningen, hvilket betyder, at to-voksen timer kan gøres billigere, end de umiddelbart kan i Danmark, skriver Danmarks Lærerforening. 

Den københavnske skoleborgmester fortæller, at han er enig i, at det ikke er muligt direkte at overføre de norske erfaringer en-til-en. Men han peger på, at også Oslo har haft succes med at indføre en version af den Lillehammerske model.

Lærer advarer: Vil København virkelig til at spare på skoletilbuddene til byens mest sårbare børn?

”Det er ikke plug and play, men København og Oslo ligner hinanden på mange måder. Og Oslo arbejder med de samme principper”, siger han. 

”Vi har også enkelte skoler i København, som allerede med succes bruger den samme tilgang, så vi tror på at det kan lykkes”, siger Jakob Næsager.

9 ud af 10 københavnske speciallærere siger nej

Den lokale lærerformand i København Katrine Fylking er noget mindre optimistisk end skoleborgmesteren. Det bygger hun blandt andet på, at Københavns Lærerforening netop har gennemført en undersøgelse blandt lærerne i København.

”Forestillingen om, at vi efter mange års nedskæringer på almenområdet har en velfungerende folkeskole, der sagtens kan inkludere flere elever med særlige behov, må afvises totalt”, siger hun. 

”Næsten alle lærere har elever i deres klasse, som mistrives, og et markant flertal har elever, som ikke får den særlige støtte, de burde have. Folkeskolen har i alt for mange år oplevet færre og færre resurser til at løse kerneopgaven: den helt almindelige undervisning. Nu må der handles politisk for at styrke undervisningen i folkeskolen, så de elever, der har vanskeligheder fagligt eller socialt, igen får muligheder for at trives”, siger hun.

I undersøgelsen bliver de københavnske speciallærere desuden spurgt til, om de har elever, som efter deres vurdering med fordel vil kunne modtage undervisning i en almindelig klasse. Det svarer 90 procent ’nej’ til. 

Omvendt svarer 87 procent af lærerne i kommunens almenskoler, at de har en eller elever, som ikke får den særlige støtte, som de har brug for.

Lærerne ønsker to-lærertimer og mindre klasser

De københavnske lærere og børnehaveklasseledere er undersøgelsen også blevet spurgt til, hvilke tiltag der er behov for, hvis flere elever skal kunne inkluderes i almenundervisningen. 

Her svarer 88 procent fra den almene undervisning flere timer med to lærere, og 71 procent svarer en lavere klassekvotient. Kun 14 procent peger på en kulturforandring om, at der skal være plads til alle.

”Der er ikke behov for smarte hurra-ord om kulturforandring, mangfoldighed eller inkluderende fællesskaber”, siger den københavnske lærerformand.

"Lærerne, som har deres dagligdag i folkeskolen, peger på nogle helt konkrete områder, hvor der skal investeres, hvis vi skal gøre folkeskolen mere inkluderende. Det handler først og fremmest om flere timer med to lærere, en lavere klassekvotient og mere tid til at skabe relationer til den enkelte elev og til at forberede undervisningen", fortæller Katrine Fylking.

Norge har et langt bedre udgangspunkt

At Oslo og Lillehammer tilsyneladende har haft succes med den strategi, som Københavns kommune vil til at implementere, imponerer ikke Katrine Fylking.

”Skolerne i Oslo har langt bedre forhold, end vi har her i kommunen”, siger hun. ”Lærerne har mere forberedelsestid, og de fysiske rammer er bedre. I Oslo er der skoler, hvor der er mulighed for, at nogle elever kan få deres eget rum, hvor kun de skal opholde sig. Det tror jeg ikke, at en eneste skole her i byen har”.

Og så er der det med økonomien. Fylking mener ikke, at de 4 gange 100 millioner, der bliver tilført børne- og ungeområdet i opstartsfasen, er nær nok.

”Det skal fordeles mellem både skoler og daginstitutioner, skal man huske”, påpeger hun og tilføjer: 

”Alene sidste år skulle vi finde 65 millioner varigt på folkeskolen alene. Københavns Kommune bruger nu færre penge pr. elev, end vi gjorde i 2016. Det kan vi godt mærke på skolerne. Det ændrer sig ikke med den her plan. Så vi er bekymrede, må vi indrømme”.