I de to år, Troels Lundgård Hansen har arbejdet på sin master om projektledelse i skolen, har han fundet meget lidt eller slet ingen evidens for, at centralt placerede udviklingsprojekter har en længerevarende effekt for skolernes udvikling.

Skolerne drukner i projekter

Den undren har skabt grobund for masterafhandlingen med overskriften 'Den Projektorienterede Folkeskole', som han netop har forsvaret. Han argumenterer for, at magten skal tilbage på skolerne. Han har derfor arbejdet sig frem til en række anbefalinger, så skolerne kan blive mere selvstændige i forhold til projektorienteret udvikling.

1.  Skab enighed i skolebestyrelsen om, at projekter er en strategisk vigtig del af skolens udvikling og fremtidige drift

At arbejde med projektorienteret udvikling er et strategisk valg, der skal træffes af skolebestyrelsen. At transformere sin skole til en projektorienteret organisation kan være en omkostningstung og kompliceret manøvre. Det er derfor vigtigt, at der i skolebestyrelsen er konsensus om udviklingens retning, ligesom man skal være enige om den økonomiske prioritering.

2.  Hav en klar vision og vær kritisk omkring eget projekt

Projekterne på skolen skal lede op til skolens samlede strategi. Det er med til at skabe ejerskab blandt de ansatte, ligesom projektets værdibaserede ophav er med til at sikre projektlederen legitimitet i sin rolle som med-leder. Man skal undervejs blive ved med at være kritisk over for, om projektet går i den rigtige retning. Det er det, der ofte går galt med de centrale, politikerbestemte projekter. De leverer ofte ind i en forståelse af folkeskolen, der simpelthen ikke er virkelighedssvarende. For et projekt er en organisation i organisationen. Den lille organisation, projektet, og den store organisation, skolen, skal helst ikke være uenige om, hvor man gerne vil ende henne.

3.  Invester i projektledelse 

Skoleledelsen skal investere i uddannelsen af en projektleder. Med en projektleder eller flere er skolerne mindre tilbøjelige til at købe ind på eksterne projekter, der måske ikke nødvendigvis giver mening for skolen. For så har skolen den rolle og de kompetencer, som forvaltningen og private typisk byder ind med. Når det er forvaltningen, der leder en skoles projekt er risikoen høj for, at skolen vil gå glip af projektets gevinster. Forskning viser, at gevinsterne af projektet mest effektivt høstes der, hvor de har deres ophav. Derfor er det vigtigt, at skolerne selv bliver i stand til at igangsætte og lede projekterne, så det bliver personalet og ikke forvaltningen, der har ejerskabet. Den udvikling skal forvaltningen understøtte ved at skrue ned for mængden af projekter og i stedet bidrage med support og supervision, anbefaler Troels Lundgård Hansen.

Forsker: Kommuner lokkes til dårlige projekter 

4.  Udforsk og netværk med skoler, der har erfaring med at løse jeres problematik

En af fordelene ved centrale kommunalt styrede projekter er, at forvaltningerne ofte har overblikket over succesfulde og fejlslagne projekter. Når den viden skal ud på skolerne, kræver det en prioriteret indsats fra den enkelte skole. Netværk og vidensindsamling skal derfor prioriteres i projektmedarbejdernes og ledelsens arbejdstid.  

5.  Systematiser projektet og hav klare roller

Skolerne skal føre styring og kontrol med deres projekter. Der skal være intern tilsynsføring og en skarp plan over, hvordan de involverede parter bliver hørt og arbejder sammen. Den enkelte skole skal have en plan for, hvordan projekterne får resurser allokeret, styregruppe sat sammen, og hvordan der bliver opfulgt og dokumenteret på projektet.

Forvaltningen presser på - lærerne ønsker timeout

6.   Brug konsulenter til at kigge indad (rettet 22.6.2017 kl. 10:05)

Der findes mange dygtige konsulenter, men man skal huske at spørge sig selv: Er det her noget, vi kan i forvejen? Man kan se en tendens i, at hvis konsulenten er i stand til at kommunikere til de dygtige lærere, at vedkommende har kompetencer til at løse et problem, så er skolen solgt. I stedet skal vi spørge Anni, der er klasselærer nede i 0. og er god til forældresamarbejde, om hun kan lære de andre noget. Spørg jer selv: Er det her så nyt og banebrydende, at vi skal prøve det?, opfordrer Troels Lundgård Hansen.

Konsulent: Kommuner bliver oversvømmet med konsulentopkald

Hans budskab er, at lærerne har de fornødne kompetencer, de skal bare i spil, og det er skoleledernes ansvar at sørge for det.  Inden for sygehusene er der sket en udvikling, hvor projekter bliver ledt af personalemedlemmer. Det gør projektet mere nærværende, men der sker også det, at projektledelse bliver en karrierevej. En risiko her er, at når de dygtigste lærere og pædagoger løber forrest for at lave nogle nærværende udviklingsprojekter på skolen, tager det tid fra kerneopgaven, altså eleverne. Det er en balance, skolerne selv skal finde.