Det er tabubelagt at blive slået som lærer.

Derfor udbad lærer Rikke Johansen sig betænkningstid, da hun blev bedt om at stå frem i Berlingske og fortælle om konsekvenserne af, at hun på sin tidligere arbejdsplads havde oplevet, at en elev havde slået hende så hårdt, at hun fik hjernerystelse og blå mærker.

”Jeg var nervøs for, at folk ville tænke; var det din egen skyld? Gjorde du nok for at undgå det? Derfor tøvede jeg med at stå frem”, siger Rikke Johansen.

Men hun gjorde det alligevel. For hun håbede, at det at sige det højt måske gjorde, at politikerne vil få øjnene op for, at for mange lærere lider under hverdagens vold på skolerne.

Hun spurgte sin skoleleder på Blågård Skole, om det var okay, at journalisten fra Berlingske interviewede hende på skolen om hændelsen, der var foregået på hendes tidligere arbejdsplads. Hun fik grønt lys, og artiklen blev bragt 5. februar i år.

”Da artiklen kom, blev budskabet modtaget drøngodt. Der var mange positive tilkendegivelser. Jeg havde frygtet, at nogle ville trække børnesyn og mine handlemåder frem, men det skete ikke. Så jeg var slet ikke parat til den tur, som skulle komme bagefter”, siger Rikke Johansen.

I kikkerten

Rikke Johansen er tillidsrepræsentantsuppleant på Blågård Skole i København. I en lang periode har skolen kæmpet med arbejdsmiljøproblemer og stor personaleomsætning.

Rikke Johansen har været med til at påpege problemerne, men hun har ikke stået forrest, når kritik blev leveret til forvaltningen i Københavns Kommune. Undervejs har skolens tillidsrepræsentant været hjemsendt og har siden trukket sig som tillidsvalgt for kollegerne. Også skolens ledelse blev hjemsendt og er ikke kommet tilbage.

”Undervejs har jeg fået at vide, at der var lidt spot på mig. Men det her handlede jo slet ikke om Blågård Skole”, siger Rikke Johansen.

Så det var den konstituerede leder på Blågård Skole, som Rikke Johansen spurgte om lov til, at journalisten måtte komme på besøg og interviewe hende på skolen om den voldelige hændelse på hendes tidligere arbejdsplads.

”Jeg har følt fuld opbakning. Han har været ordentlig og åben overfor mig”, siger Rikke Johansen.

Derfor blev hun meget overrasket, da skolelederen lige efter vinterferien trak hende til side på gangen.

”Han sagde: ’Du skal ikke blive forskrækket, men jeg skal indkalde dig til en tjenstlig samtale’. Han lagde ikke skjul på, at han synes, det var dumt, men at forvaltningen havde bedt ham om det”, fortæller Rikke Johansen.

Grunden til, at hun bliver indkaldt til samtalen er, at hun ikke direkte bad om lov til, at der blev taget fotos på skolen.

”Jeg blev forskrækket. Jeg forstod ikke, hvad jeg havde gjort forkert. Jeg havde ikke spurgt direkte om billedet, men det var jo et billede af mig. Man kunne ikke se, hvilken skole det var”, siger hun og tilføjer:

”Jeg ved, at når man stikker næsen frem, så skal man kunne tåle nogle slag. Jeg har altid været indstillet på, at det kan have omkostninger at ytre sig, men jeg havde slet ikke set det komme i denne forbindelse”.

Inden hun skulle til den tjenstlige samtale, blev den ændret til en såkaldt tilrettevisende samtale. Alligevel mærkede hun en frygt, som hun ikke tidligere har oplevet.

”Det kom fra min øverste arbejdsgiver. Dér blev jeg bange. Har jeg gjort noget forkert, kan de fyre mig? Jeg havde en bisidder med fra Københavns Lærerforening”, siger Rikke Johansen.

Forvaltning: Skoleleder kom med forkert opfordring

Folkeskolen har set en redegørelse om forløbet, som forvaltningen i Københavns Kommune har skrevet.

Baggrunden for samtalen er ifølge forvaltningen, at nogle forældre i forbindelse med en indskrivningssamtale havde kommenteret på, at de kunne genkende et lokale på Blågård Skole i artiklen i Berlingske. 

Derfor blev det på et møde mellem forvaltningen og skolelederen aftalt at indkalde Rikke Johansen til en samtale for at gøre klart, at det skal aftales med skolelederen, hvis der skal tages billeder på skolen.

Ifølge referatet fra samtalen står der, at Rikke Johansen blev opfordret til ”at holde lave profil i forhold til kontakt med pressen”. 

I forvaltningens redegørelse står der, at skolelederen ville komme med et godt råd, og at det  ikke var en opfordring, som Rikke Johansen er forpligtet til at følge. Forvaltningen understreger desuden i redegørelsen, at en leder i Københavns Kommune ikke må pålægge en medarbejder ikke at udtale sig som privatperson.

I redegørelsen er det ligeledes beskrevet, hvordan forvaltningen har spurgt til to bilag, hvor Rikke Johansen har haft udlæg til et kunstprojekt på skolen. Der står også, at forvaltningens gennemgang af fakturaer sker rutinemæssigt, fordi den konstituerede leder ikke er oprettet i systemet. Men Rikke Johansen føler, at forvaltningen retter en særlig opmærksomhed mod hende.

"Det er det, der får andre til at trække sig fra at sige noget"

Efter Rikke Johansen er stået frem i Berlingske, finder hun ud af, at der er indsamlet udsagn fra elever, som havde været til stede, da hun blev slået for halvandet år siden på sin tidligere arbejdsplads. Dengang bad hun om, at nogen talte med eleverne om episoden, men det skete ikke. 

Forvaltning brugte børn mod lærer: ”Uhørt problematisk”

Nu viser en mail til Berlingske, at forvaltningen efter offentliggørelsen af artiklen i Berlingske har sendt en række udsagn fra elever videre til medier, der har omtalt Rikke Johansens oplevelser for at gøre opmærksom på, at Rikke Johansens beskrivelser har ”en række udfordringer”. 

Det betød, at Rikke Johansen i denne weekend valgte at stå frem endnu engang i Berlingske. 

”Jeg følte mig så uretfærdigt behandlet. Det skal man ikke have lov til. Det er det, der får andre til at trække sig fra at sige noget. Sådan skal det ikke være”.

Den konstituerede skoleleder har ikke fået forlænget sin kontrakt på Blågård Skole. Københavns Kommune har valgt at indsætte en ny konstitueret skoleleder, indtil man kan ansætte en blivende.

”Det er ærgerligt, for vi har været rigtig glade for ham”, siger Rikke Johansen.

Plads til kritik gavner skolen

I sidste uge indrykkede fem tillidsrepræsentanter på skoler i København et debatindlæg i Politiken om behovet for beskyttelse af ytringsfriheden på københavnske skoler.

Rikke Johansen fortæller om indlægget med et bredt smil. Hun er så glad for den opbakning, som hun på den måde får.

”Jeg er glad for, at sagen er blevet principiel, og det ikke er mig, det handler om. Lærere skal turde ytre sig og sige, hvis der er problemer. Jeg skriver også selv debatindlæg. Det bliver fattigt, hvis folk holder op, fordi de er bange for at miste deres job”, siger Rikke Johansen.

Hun oplever, at der efter lockouten i 2013 er kommet en større konsensuskultur på skolerne.

”Før 2013 debatterede vi på lærerværelset. Det gjorde ikke noget, at vi var uenige. I dag bliver uenighed forbundet med konflikter. Vi skal have gode møder og ’low arousal’. Det er bekymrende, for vi skal lære børn at agere i uenighed og konflikt. De skal lære at være uenige og alligevel være sammen og arbejde”.

”Der er en glæde ved at engagere sig og involvere sig i samfundsopgaven, og det er vigtigt, at vi lærere gør det. Vi er under pres. Og de ting, som sker i skolen, vil jeg gerne ytre mig om. Det er ærgerligt, hvis lærere holder sig fra at ytre sig”.

Siger til sig selv, at hun ikke vil lade sig afskrække

Hun vil gerne selv blive ved at ytre sig om skolen. Men hun mærker også, at det er blevet en smule sværere.

”Jeg håber ikke, at det her får mig til at stoppe. Det siger jeg til mig selv, at det ikke skal. De skal ikke skræmme os fra at ytre os”, siger Rikke Johansen, som gerne giver råd til, hvad lærere kan gøre sig af tanker, inden de ytrer sig.

”Jeg øver mig i ikke at blæse ting op. Generelt opfører jeg mig ordentlig og hænger ikke nogen mennesker ud. Jeg går efter bolden og ikke manden, og jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg måske får et hak over nallerne”, siger hun.

Hun håber, at flere lærere får mod på at deltage i debatten.

”Jeg har en fornemmelse af, at folkeskolen er ved at erodere nedefra, fordi der er meget, der ikke fungerer. Vi har et ansvar for at råbe op, når det ikke fungerer. Mange sætter sig bare tilbage og siger, at det er andre, der har bestemt det. Men lad os stå frem og stå sammen og sige fra – også selv om vi ikke er enige”.

Derfor er hun også så glad for debatindlægget fra de fem tillidsrepræsentanter.

”De siger jo; ’Rikke, vi står lige bag ved dig’. Det vil jeg også gerne sige til alle andre lærere: Jeg står lige bag ved jer. Vil man rykke noget, så hjælper det ikke, at man er én. Man skal være mange”.

Folkeskolen har forelagt Rikke Johansens udlægning af sagen for Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, der ikke har nogen kommentarer.