Hvilken langvarig gavn har projektet for disse elever?

Det er et spørgsmål, konsulenten Tacha Elung altid husker at stille sig selv, når hun overvejer et samarbejde med en skoleleder eller kommune. Tacha Elung stiftede for 7 år siden sit eget konsulentfirma Systemisk Consult, der bygger på tanken om, at elevernes læring og trivsel bedst kan udvikles, når rammerne omkring eleverne fungerer. Hun står bag projekter på et stort antal skoler rundt om i landet, blandt andet i Kerteminde Kommune, som Folkeskolen har omtalt.

Nu smutter konsulenten

I løbet af sine mange år på markedet for pædagogiske projekter har det altid været vigtigt for Tacha Elung at sikre sig, projekterne skal have en effekt for både lærere, pædagoger og børn. Et projekt må aldrig bare blive en forretning.  

"Mange kommuner er i de sidste to år blevet oversvømmet af konsulentopkald, fordi der er så mange, der gerne vil benytte sig af Mærsk-midlerne. Jeg tror, at kommunerne får så mange tilbud på alt muligt, at de er ved at drukne i det", siger hun og fortsætter:

"Så jeg kan godt forstå, hvis både kommuner og lærere efter et projekt siger 'okay, nu bliver vi nødt til at have ro på'", siger Tacha Elung.

Pas på brandslukningerne

For Tacha Elung kan pædagogisk udvikling aldrig være dårligt. Men hun møder lærere og ledere der er så pressede, at de har svært ved overskue, om der nu er tid til endnu et projekt oveni reform og inklusion.

"Forståeligt nok. Men jeg ser det sådan, at hvis en klasse ikke fungerer optimalt, og hvis flere af eleverne er udfordrende, så vil det føre til uendeligt mange afbrydelser og frustrationer, som tager tid fra selve undervisningen".

"Man kan ty til nok så mange brandslukninger, men afbrydelserne vil fortsætte, indtil der bliver implementeret en langvarig løsning, som tager fat i roden til problemerne. Så for mig er der ikke tid til at lade være med at prøve", siger Tacha Elung.

Ærgerligt, hvis milliarden går til spilde

For Tacha Elung er A.P. Møller Fondens milliard til skoleudvikling en fantastisk mulighed for at få fokus på pædagogisk udvikling og udbrede nye metoder, som kan gøre arbejdet bedre og lettere for lærere.

Derfor mener hun, at det er vigtigt, at dem, som har projekter i gang, husker at evaluere på dem for at være sikre på, at de rent faktisk gavner.

"Når fonden udbyder så mange penge, er det jo fordi, de ønsker at hjælpe et trængt område, og så skal det også hjælpe. Og det er vigtigt, at det hele ikke ender med, at vi bare holder så og så mange kurser. Der skal være fokus på, hvordan man sikrer implementeringen af det".

Skolerne drukner i projekter 

 "Jeg er i kontakt med andre kommuner om at udvikle det samme projekt der. Men det er først nu efter tre år, at jeg overhovedet har åbnet for tanken om at udbrede det. For mig var det vigtigt at se, at det havde en virkning. Projektet skal jo ikke til for projektets skyld", siger Tacha Elung. Tacha Elung fortæller, at hun lige nu er tovholder på ét A.P. Møller-projekt, som er samarbejdet med Kerteminde Kommune. Det begyndte for tre år siden og er snart ved vejs ende. Men det er først nu, at hun tør kaste sig ud i at udbrede det. 

Spørg lærerne

En af de måder, man sikrer, at projekterne får langvarig effekt, er at spørge skolens personale, siger Tacha Elung.

"Hvis et projekt ikke giver mening for lærerne og pædagogerne, kommer det ikke til at ske. Ikke fordi de ikke vil men fordi det er rigtig svært at gøre noget, der ikke giver mening. Så derfor er vi nødt til at inddrage dem fra starten", siger Tacha Elung og giver et eksempel fra sit LOT-projekt i Kerteminde:

"Det første stykke tid med LOT kørte vi projektet ud fra pædagogiske lørdage, hvor lærere og pædagoger var på kursus. Og selvom de syntes, at vi præsenterede nogle spændende værktøjer, så var det sporadisk med implementeringen", fortæller Tacha Elung.

Derfor spurgte hun og kommunen A.P. Møller Fonden om lov til at omlægge den fase af projektet, så det i stedet for kurser ville blive interaktionsforløb, hvor Systemisk Consults konsulenter kom ud i klasserne for at arbejde værktøjerne direkte ind i lærernes hverdag.

"Det var en rigtig god beslutning. For en ting er at høre om værktøjer, noget andet er at få hjælp til at få den bragt i spil i undervisningen", siger Tacha Elung.

Hun mener i det hele taget, at man skal passe på at udvikle et projekt med kurser og oplæg alene.

"Hvis vi skal hjælpe, skal vi gøre det på den rigtige måde og på den måde, som lærerne vil have. Det nytter ikke at hive lærerne til det ene kursus efter det andet. For det kan være svært at rumme det og omsætte det i en presset hverdag. Når de kommer hjem, ligger der 12 mails og forældreklager og alt muligt, og så begynder man ikke lige at præsentere smarte nye værktøjer for eleverne".

Skolerne fastlåses

Ifølge Tacha Elung er det oftest den enkelte skoleleder, som kontakter hende. Hun oplever tit, at skolerne er ivrige for at komme i gang med at løse skolens egne udfordringer. Fordi skolen har brugt alle midler og kræfter på et eller flere kommunale projekter, har skolens egne udfordringer ikke fået den fornødne tid og omsorg. Så ringer de blandt andet til Systemisk Consult.

Plads til - næsten - alle i Gladsaxe 

"Fælles kommunale projekter kan være rigtigt gavnlige i forhold til fælles udfordringer. Men der kan også ske det, at skolen bliver fastlåst, fordi alle midler og kræfter bliver brugt på det ene kommunale projekt. Og i den sammenhæng kan skolens egne udfordringer risikere at blive forbigået", siger Tacha Elung. 

Kommuner køber Synlig læring fra engelsk firma