»Jeg har oplevet, at vi har igangsat en del projekter hen over de seneste år, men jeg tænker også samtidig, at det er nødvendigt (…) for at kunne leve op til de krav og forventninger, der stilles til det, vi skal 'levere' fra folkeskolerne«.

Sådan udtrykker en skoleleder fra Norddjurs Kommune sig i Folkeskolens spørgeskemaundersøgelse. Udsagnet er udtryk for den følelse, som mange kommuner er grebet af, når det gælder implementeringen af folkeskolereformen. Kommunerne føler sig forpligtet til at levere hurtige resultater og lader sig derfor lokke af pædagogiske pakkeløsninger, mener Lejf Moos, lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

»Kommunerne er pressede, fordi de får at vide fra Christiansborg, de nationale test og Pisa, at de ikke gør nok for at gøre deres skoler bedre. Derfor er kommunerne meget lydhøre over for salgstaler fra kloge folk, som har fundet på et projekt«, siger Lejf Moos, der forsker i skoleledelse og pædagogisk udvikling.

»Når kommunerne har fået at vide, at nu skal de sørge for at få reformen fuldført, så er det et pres, som øjensynligt gør, at de vælger projekter, der sælges som rene pakkeløsninger«, siger han og peger på eksempler som Program for Læringsledelse og Visible Learning.

Kommuner køber Synlig læring fra engelsk firma

Netop projekter som Program for Læringsledelse, LP Modellen/Coorperative Learning, Visible Learning og andre Hattie-inspirerede projekter er tilsyneladende populære ude i kommunerne. Næsten halvdelen af skolecheferne bekræfter i undersøgelsen, at kommunen har gang i mindst et af disse store projekter. Og over halvdelen af kommunerne i undersøgelsen har for eksempel hyret eksterne konsulenter til at hjælpe med at implementere kravet om læringsplatforme.

Skolerne drukner i projekter 

Ude af trit med virkeligheden

Men projekterne er ofte ude af trit med virkeligheden og behovet på de enkelte skoler, mener Lejf Moos. Et billede, som kredsformanden for Silkeborg Lærerforening kan bekræfte.

»Vi oplever, at forvaltningerne ofte har projekter med hjem fra rejser i udlandet. For eksempel har forvaltningen været på Bett-konferencer i England, og det er helt sikkert grunden til, at vi har en del it-projekter«, fortæller Niels Jørgen Jensen og peger på, at projekterne hver for sig bidrager med gode input, men at det samlet set er for voldsomt med de mange projekter: »Lærerne har for mange opgaver, og når man så som lærer skal forholde sig til nye projekter, der måske ikke altid er helt gennemtænkte, så forværrer det faktisk lærernes arbejdsmiljø«.

Hovedløst ønske om udvikling

Udviklingsprojekter er langtfra et nyt fænomen i skolen. Men det er nyt, at de implementeres ovenfra, påpeger Lejf Moos: »Kommunen køber koncepterne, og så sender de lærerne af sted på kursus i at bruge de her koncepter. Men det sker oftest ikke for at oversætte til deres lokale behov. De skal bare bruge dem. Og det er, uanset om de allerede gør det, de skal på kursus i, eller om de i øvrigt kan se en mening med det«.

Undersøgelse af kommunale projekter: Sådan gjorde vi

Han genkalder sig en samtale, han havde med en skolechef for nylig. Kommunens skoler klarer sig godt i de nationale målinger, alligevel ville skolechefen indføre flere projekter for at gøre skolen bedre. »Så spurgte jeg, hvorfor de ville ændre, når det går godt? Det var der ikke nogen særlig grund til, fortalte skolechefen«.

»Det illustrerer meget godt den kontrafaktiske tankegang, der hersker i forvaltningerne. Selvom alle elever, lærere og sågar forældre siger, at det går fint, så skal der udvikles. For den administrative og politiske fortælling og forståelse er, at det ikke går godt«.