Hos Danmarks Lærerforening er formand Gordon Ørskov Madsen positivt stemt over for de 35 anbefalinger, som Trivselskommissionen kom ud med tidligere i dag – de sætter nemlig gang i en masse vigtige samtaler og debatter, siger han.

Det gælder blandt andet kommissionens ønske, at karakterdannelse skal have en stor rolle i folkeskolen. Et begreb, som formanden selv kalder et vigtigt element i undervisningen og dannelsen af fremtidige generationer. 

Men at det skal være en del af folkeskolens formålsparagraf, er han ikke stor fan af.

”Karakterdannelse er allerede implicit i formålsparagraffen, da det handler om demokrati, at kunne indgå i et fællesskab og tage ansvar som medborger. Vi har allerede en god og bredt formuleret formålsparagraf, hvor vi kan arbejde med karakterdannelse”, siger han.

Han er samtidig bekymret for, at hvis man åbner for ændringer af formålsparagraffen, vil der komme et hav af forskellige ønsker fra Folketingets partier.

Forbud er ikke den rigtige vej, eller…

En anden anbefaling fra kommissionen lyder på at gøre alle danske skoler smartphonefrie. Et forbud, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) allerede på forhånd erklærerede sin opbakning til.

Men Gordon Ørskov Madsen vil ikke hoppe med på forbudsvognen.

”Vi skal i fællesskab undersøge, hvordan vi bedst kan leve op til Trivselskommissionens intentioner, som jeg er meget enig i – nemlig at der er for meget skærmtid og for stor kommercialisering af børns liv. Men vi skal bruge de erfaringer, vi allerede har. Langt hovedparten af danske skoler har allerede lavet deres egne regler for mobilbrug”.

Her er de nye trivselsanbefalinger

Et sted, hvor han til gengæld gerne vil med på forbudsvognen, er til gengæld på kommissionens anbefaling om at indføre firewalls i alle danske skoler.

”Jeg er stor tilhænger af et forbud, der siger, at ingen af de pc'er, der bliver brugt i skolens undervisning, har adgang til andet end det undervisningsmateriale eller de hjemmesider, eleverne skal bruge. Så vi ikke flytter hele den kommercielle påvirkning af børn ind i klasserummet, som det sker i dag”.

Fællesansvar at børn er skoleklar

Blandt kommissionens anbefalinger lyder det også, at forældre i nogle tilfælde i dag er for overbeskyttende, overvågende og forhandlende i deres opdragelse – og derfor mister blikket for de fællesskaber, barnet indgår i, herunder altså også i skolen.

Det glæder Gordon Ørskov Madsen, at kommissionen rejser debatten om forældrenes ansvar i at gøre deres børn skoleklar – men han understreger, at ansvaret stadig er et fællesanliggende.

”Skolen og forældrene har en fælles opgave i at tydeliggøre, hvad der er forældrenes ansvar, og hvad der er skolens. Vi oplever, at mange forældre har lært deres børn tal og bogstaver inden skolestart, men ikke har forberedt dem på at indgå i et klassefællesskab”, siger han og fortsætter:

”Det faglige skal vi nok tage os af, men det er vigtigt, at vi i fællesskab sikrer, at børnene lærer at indgå i og respektere fællesskabet i skolen og klassen”.

Selvom han mener, at det er vigtigt at stille forventninger til forældre, forstår han dog også dem, der reagerer, når deres barn ikke får en reel chance for at deltage i undervisningen, da der er uro i klassen skabt af enkelte elever, der har svært ved at indgå i og tage ansvar for fællesskabet.

Derfor er karakterdannelse afgørende ifølge trivselsformand

”På den måde fodrer man hunden med sin egen hale”

Ifølge kommissionen bør der tilføres et beløb på 300 millioner om året de første fire år til at løfte trivslen i folkeskolens almendel og dagtilbud - et beløb, som herefter skal være en varig tildeling på 236 millioner om året.

Kommissionen anbefaler, at det skal være op til lokale vurderinger, hvordan midlerne bedst bruges, men kommissionen anbefaler selv blandt andet to-voksenordninger og mindre hold for de mest udfordrede elever.

Gordon Ørskov Madsen er egentlig positiv over for et stærkere almenområde med blandt andet flere to-voksentimer, men mener, at økonomien er langt fra at være tilstrækkelig.

”Vi har brug for investeringer af en helt anden kaliber, hvis vi skal lave noget, der virkelig gavner elevernes trivsel”.

Til gengæld finder han det "mærkværdigt", at kommissionen peger på, at en del af finansieringen kan findes ved at ophæve det ellers nyligt sænkede klasseloft for 0.-2. klasse.

”Det var fornuftigt, at man sænkede klasseloftet fra 28 til 26 i de yngste klasser. Derfor synes jeg også, at det er mærkværdigt, at man nu vil gå den anden vej igen. Ved at tage et godt tiltag og finansiere det ved at afskaffe et andet godt tiltag, fodrer man hunden med sin egen hale”.