“Der skal ske et skifte i fokus fra psykologi, mistrivsel og behandling over til pædagogik, karakterdannelse og mestringserfaringer”.
Det mener formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer.
Siden august 2023 har kommissionen arbejdet på anbefalinger til, hvordan samfundet kan forbedre børn og unges trivsel på tværs af skolevæsnet, fritidslivet, sundhedsplejen og hjemmet.
I dag kulminerer halvandet års arbejde, når kommissionen her til formiddag offentliggør anbefalingerne. Her bliver et af de centrale temaer 'karakterdannelse'.
“Når vi taler om karakterdannelse i kommissionen, så taler vi om selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse”, siger Rasmus Meyer.
Vi har brug for at komme ud af den blindgyde, vi er havnet i.
Rasmus Meyer
De fire karakteregenskaber er valgt ud fra ambitionen om, at børnene skal kunne tage vare på sig selv og sige fra og til i mødet med omverdenens krav. Samtidig skal de opnå en ansvarsfølelse overfor de fællesskaber, de indgår i, fortæller formanden.
“Karakteregenskaberne er forudsætningen for, at et barn kan være i trivsel og tilegne sig viden. Det virker som om, at den dimension er blevet glemt i de seneste år”, siger Rasmus Meyer.
Kommissionen vil revurdere trivselsmålingerne
Tidligere har samfundet forsøgt at finde løsningen på trivselsproblemerne i psykologien og psykiatrien, mener formanden.
“Der er et behovet for, at vi revitaliserer pædagogikken, livsoplysningen og karakterdannelsen. Og det er i det landskab, at vi skal formulere svar på de trivselsudfordringer, vi har”, siger Rasmus Meyer.
Derudover anbefaler Trivselskommissionen, at de nationale trivselsmålinger skal revurderes. Blandt andet anbefales der, at målingerne først begynder efter 4. klasse i stedet for i dag, hvor elevernes trivsel allerede måles fra børnehaveklassen.
“Det er uhensigtsmæssigt at lære en generation af små børn, at de skal kultivere en følelsesmæssig selvmonitorering hele tiden. Trivselsmålingerne er gode, men man skal have en anden alder og modenhed”, siger formanden.
Ønsker at karakterdannelse skal være et krav
Det er Rasmus Meyers ambition, at det skal være et krav, at lærerne skal implementere karakterdannelse i deres undervisning.
“Karakterdannelse har tidligere været en del af folkeskolens formelsparagraf. Spørgsmålet er, om man med fordel kunne introducere karakterdannelse som en eksplicit ambition igen", siger formanden.
Kommissionen er udpeget af regeringen og består af formanden og ti medlemmer, der har en bred viden om børn og unges trivsel.
Blandt medlemmerne er professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard. Hun fortæller, at kommissionen havde et kommissorium, der pålagde dem at tage udgangspunkt i fællesskab, forebyggelse og livsmod.
”Karakterdannelse indgår særligt, når vi taler om livsmod, men karakterdannelse er ikke hele svaret på bedre trivsel”, siger Lene Tanggaard og understreger, at det for hende er meget vigtigt, at karakterdannelse ikke bliver et nyt robusthedsbegreb.
”Det handler om også at kunne rumme sårbarheden. Det er også opgaven for de voksne omkring barnet at drage omsorg for, at den dannelse af karakter kan finde sted. Skolen skal ikke bare handle om at komme ud derfra igen”, siger hun.
Diskussionen skal trækkes ind i nyt landskab
Efter anbefalingerne bliver offentliggjort, begynder arbejdet med at føre dem ud i praksis. Det vil skabe en samtale, som formand Rasmus Meyer glæder sig til.
“Vi har brug for at komme ud af den blindgyde, vi er havnet i. Vi skal trække den her diskussion ind i et andet landskab, hvor børn og unge selv, deres forældre, lærere, pædagoger og ledere i civilsamfundet kan blive en del af løsningen på de udfordringer, vi er stillet overfor”, siger han.
