Siden august 2023 har regeringens Trivselskommission arbejdet på bud på, hvad der skal til på tværs af skolevæsnet, fritidslivet, sundhedsplejen og hjemmet for at forbedre børn og unges trivsel. 

Nu har den 14 personer store kommission løftet sløret for, hvilke svar den er kommet frem til. I alt er det blevet til 35 anbefalinger.

Grundlæggende mener Trivselskommissionen, at der er behov for en ny måde at tale om trivsel på. Ifølge kommissionen indebærer det, at alle skal gøre sig mere umage med at nuancere sproget, når de taler om trivsel og mistrivsel, ”så det ikke bliver et enten/eller”. 

Kommissionen mener, at især forskere og medier har et særligt ansvar for at være præcise i deres sprogbrug, når der fx offentliggøres undersøgelser om trivsel og mistrivsel.

Kommissionen vil desuden gerne have nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge årsagerne til, at flere børn og unge får diagnoser, og hvad det har af konsekvenser for den enkelte. Kommissionen nævner også, at den er blevet bekendt med ”en ny og uhensigtsmæssig tendens” til selvdiagnosticering blandt de unge. Den tendens bør også undersøges, mener kommissionen.

Diagnoser skal have mindre betydning for støtte

Der er også brug for, at diagnoser får mindre betydning for tildelingen af støtte i skolen. Det skal ske ved, at kommunerne får en ”mere behovs- og kontekstorienteret tilgang” til indsatser og støtte i skolen.

”Dette skal ske ved, at barnet eller den unges konkrete behov og funktionsniveau beskrives mhp. at forstå mistrivslen og udfordringerne i kontekst og at tilrettelægge støtte og indsatser herefter”, skriver kommissionen.

De udskældte nationale trivselsmålinger skal også revideres, mener kommissionen. Spørgsmålene i målingerne skal ændres, så trivslen vil blive afdækket ”i et bredere perspektiv end blot skoletrivsel”, og så skal de først indføres fra 4. klasse i stedet for fra børnehaveklassen. 

Og så mener kommissionen, at målingerne skal have et helt nyt navn, uden den dog selv har et bud på det nye navn. Men navnet bør gøre det tydeligere, ”at målingerne har et særligt fokus på konteksten og ikke det enkelte barn”, skriver kommissionen.

Mobilerne skal væk ved lov

Det bør også være helt slut med mobiler i skolen. Og det bør indføres ved lov. 

Kommissionen ser gerne, at alle grundskoler bliver smartphonefrie, og det skal også indbefatte smartwatches og private tablets. Netop det forslag, har undervisningsministeren allerede på forhånd ytret opbakning til.

Kommissionen har også en holdning til, hvornår børn bør få deres første smartphone eller tablet. Det bør ikke ske, før de er fyldt 13 år, lyder anbefalingen.

Forældre skal stille tydligere krav 

Generelt har kommissionen en række anbefalinger, der går på forældrerollen. For Trivselskommissionen oplever, at det moderne forældreskab er karakteriseret ved overbeskyttelse, monitorering, forhandling og individfokus. 

Det mener kommissionen er medvirkende til nogle af tidens trivselsudfordringer, da det "risikerer at medføre et svækket blik for de fællesskaber, ens barn er en del af", skriver kommissionen.

Konkret har kommissionen syv anbefalinger til forældrerollen:

• Stil alderssvarende og kærlige krav til dit barn, og vær tydelig om rammer og værdier.
• Begræns overvågningen af dit barn – børn kan langt mere, end vi tror.
• Hav tillid til, at dit barn i takt med sin udvikling selv vil kunne overvinde mange udfordringer og håndtere konflikter på dets vej.
• Inddrag og lyt til dit barn ud fra dets alder og forudsætninger – husk dog, at inddragelsen ikke må ske på bekostning af kærlige krav og tydelighed.
• Lær og vis dit barn, hvordan alle – voksne som børn og unge – skal have blik for og tage ansvar for andre mennesker og de fællesskaber, som vi indgår i.
• Hav fokus på selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse i opdragelsen – og lær dit barn, at det vil opleve perioder med nedtrykthed, uden at det er hverken farligt eller sygeligt.
• Husk, at du kender dit eget barn bedst, sænk skuldrene, og vid, at der ikke findes en perfekt forælder, og at kærlighed, nærvær og omsorg er det vigtigste, du kan give dit barn, for at det trives.

Derfor er karakterdannelse afgørende ifølge trivselsformand

Karakterdannelse bør være dansk svar på en vestlig udfordring

Som Folkeskolen beskrev i går, mener kommissionen også, at der er brug for at styrke børn og unges karakterdannelse i skolen. 

Kommissionen mener, at mens der de senere år har været et stort fokus på elevernes læring og trivsel, har der ikke været fokus nok på at støtte udviklingen af de unges ”karakteregenskaber og dannelse”.

Kommissionen skriver, at den ser "karakterdannelse som en del af et dansk svar på en vestlig udfordring med trivselsudfordringer". 

Derfor er der brug for, at børn og unge i højere grad understøttes til at udvikle ”egen karakter i form af selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner, relationskompetencer og ansvarsfølelse”, lyder det fra kommissionen.

Konkret ser kommissionen gerne, at karakterdannelse skrives ind i folkeskolens formålsparagraf, og at læreruddannelsen også skal til at have fokus på karakterdannelse.

Foreslår millionbeløb til at styrke trivslen

Der er generelt ikke meget fokus på, at der er behov for at tilføre flere penge til folkeskolen i kommissionens anbefalinger. 

Men kommissionen skriver dog, at der bør afsættes midler til folkeskolen, ”så almenområdet kan skabe bedre trivsel for flere”.

Kommissionen skriver, at der både er brug for varige midler og en 4-årig omstillingspulje, der skal bidrage til ”en fortsat mere tidssvarende pædagogisk praksis i folkeskolen”.

Det fremgår ikke tydeligt, hvor mange penge kommissionen mener, at der specifikt bør tildeles folkeskolen. Dog fremgår det af en økonomitabel i kommissionens rapport, at anbefalingen går på at afsætte et beløb på over 300 millioner om året de næste fire år. Beløbet skal dog både gå til at styrke folkeskolen og dagtilbuddene. Efter de fire år sænkes det varige beløb til 236 millioner.

Kommissionen peger også på, hvor nogle af de nye penge skal komme fra. Her er det bemærkelsesværdigt, at kommissionen foreslår at droppe det nye og lavere klasseloft i børnehaveklassen til og med 2. klasse.

I sommer var det for første gang kun tilladt at putte 26 elever ind i de nye børnehaveklasser i stedet for 28. Men det loft bør igen hæves, foreslår kommissionen.