Flere elever siger godmorgen, når de møder ind på
Mølleskolen, end de gjorde tidligere.
Det er en af de mere synlige effekter af, at skolen i
halvandet skoleår har arbejdet systematisk med begrebet karakterdannelse.
Det fortæller viceskoleleder, Karen Aagaard.
Sidste år besøgte Folkeskolen Mølleskolen, der
spiller hovedrollen som pilotskole i et treårigt nationalt projekt, hvor i alt
ti skoler skal undersøge, hvordan man med afsæt i ti karakteregenskaber kan
skabe mere fællesskab og trivsel i skolen.
Ordet karakterdannelse er nu dukket op på trivselskommissionens
liste over anbefalinger til bedre trivsel i folkeskolen, der bliver præsenteret i morgen tirsdag.
Vi har derfor talt med skolen igen for at høre, om de kan mærke en
forskel siden projektets begyndelse.
”For mig handler hele projektet meget om at rette fokus mod
det fælles. Og lige nu er vi i gang med at ændre en kultur, skabe nogle fællesskaber,
lave nogle traditioner og fælles samlingspunkter i løbet af året”, siger lærer Claes
Tychsen, der også er trivselsvejleder og underviser 7. årgang på skolen.
Morgenmadscafé og plakater med karakteregenskaber
Siden indsatsen startede har udskolingseleverne på
Mølleskolen fået en gratis morgenmadscafé, hvor de kan mødes på tværs af
klasser, tale med hinanden uden mobilerne, og hvor de ældre kan være forbilleder
for de yngre.
Der er også kommet plakater med karakteregenskaber på væggene i
alle klasselokaler, og skolen har haft en hel del flere fælles arrangementer og samtaler,
hvor omdrejningspunktet er karakteregenskaber som tillid, vedholdenhed,
nysgerrighed og ansvarlighed.
Det første år af projektet handlede om at klæde lærere, pædagoger
og ledelsen på til arbejdet. Senere har skolebestyrelsen været på seminar, og
der har været afholdt seminarer og arrangeret foredrag, hvor lokalsamfundet
også var inviteret.
Mere om projektet
Projektet om karakterdannelse udspringer fra Mølleskolen i
Ry. I foråret 2021 havde skolen et indsatsområde, som hed sprog, grænser og
adfærd. Ifølge den tidligere skoleledere, oplevede skolens lærere et skred,
hvor de store elever havde fået et mere og mere seksualiseret sprog, og de små
elever talte grimt til de voksne. Den regelmæssige APV (arbejdspladsvurdering
red.) viste, at flere lærere og pædagoger var ramt af det. I stedet for at
symptombehandle satte skolen gang i nogle flerårige indsatsområder for at
ændre på kulturen. Senere kom flere skoler med, og for halvandet år siden blev
Center for Karakterdannelse stiftet med 6 millioner kroner i støtte fra
Samfonden.
Kilde: Center
for Karakterdannelse – Sådan hænger det sammen
Har fået et fælles sprog omkring dannelse
Den største forskel er da også at spore på lærerværelset,
fortæller Claes Tychsen.
”Den største forskel, fra da vi startede, er nok, at vi er
begyndt at tale mere om dannelse blandt lærerne. Vi har jo dannet børnene i
årevis, men nu begynder vi måske at få et mere fælles sprog omkring det”, siger
han.
Da projektet startede, blev det tydeligt, at det
var noget, mange af lærerne havde savnet, fortæller Rasmus Svenningsen, der også er lærer på skolen.
”Der var virkelig et engagement at spore, da vi først
begyndte at tale om det her dannelsesperspektiv på undervisning, læring og
pædagogik. Jeg vil ikke kalde det en vækkelse, men det var tæt på, at man kunne
se lyset brænde i lærernes øjne. Og hver eneste gang vi taler om det til møder,
så har det en betydning”, siger han.
Viceskoleder Karen Aagaard fortæller, at projektet
decideret kan afspejles i trivselsmålingerne blandt lærerne.
”Vi har jo fået et fælles værdisæt at stå på, og som vi kan
møde eleverne og lærerne. Det har givet en tryghed og en trivsel hos lærerne”,
siger Karen Aagaard.
Hvad skal det gøre godt for?
Projektet med karakterdannelse i skolen er grundlæggende et
forsøg på at skabe mere trivsel blandt eleverne i den danske folkeskole,
forklarer skoleleder Henrik Bonde Johansen.
I mange år har fokus været på individets præstation, på den
faglige udvikling, imens samtalen om dannelse og fællesskab er trukket i
baggrunden, forklarer han.
Han drømmer ikke om meget målbare effekter, men nærmere om,
at folk i og omkring skolen begynder at se eleverne og
skolens opgave ”igennem en anden linse”, som han siger. Derfor handler
skolehjemsamtalerne i dag også mere om fællesskab end om faglighed, fortæller han.
Claes Tychsen supplerer,
”Vi skal skabe nogle mennesker, som tør kigge ud over sig
selv, og som kan opdage, at verden bliver et federe sted at være i, hvis vi
ikke kun kigger indad, og at man også bliver en lille smule klogere, når man er
sammen med andre mennesker i fællesskab”, siger trivselsvejlederen.
Hans kollega Kristian Bjerre, der underviser i dansk,
historie, samfundsfag og kristendomskundskab i udskolingen tror på, at fællesskabet
er en vej til bedre trivsel.
”Det er hårdt at være beskæftiget med sig selv 24 timer i døgnet,
og fællesskabet kan være en god måde at få en tiltrængt pause fra sig selv, og
fra om man nu har præsteret godt nok”, siger Kristian Bjerre.
Kritiker frygter kristen mission i skolen
Projektet er støttet af Samfonden, som er drevet af ægteparret
Hanne og Søren Toft-Jensen, og i deres formålsbeskrivelse står der:
”Samfondens mission er med afsæt i et kristent livs- og
menneskesyn at udvikle og understøtte initiativer, der gennem værdi- og
karakterdannelse gør mennesker livsduelige og egnede til at indgå som
ansvarlige, frie borgere i forpligtende relationer og fællesskaber”.
Det skaber bekymring for, om projektet er en
form for kristen værdipåvirkning, der skal gøre danske skoleelever mere
modtagelige overfor at blive troende.
Projektets 10 karakterstyrker
- Vedholdenhed
- Selvkontrol
- Tillid
- Viljestyrke
- Nysgerrighed
- Ansvarlighed
- Engagement
- Empati
- Taknemmelighed
- Livsmod
En af de bekymrede er Christel Rasmussen, der er
lærer og blandt andet har undervist i kristendom på Langeskov Skole. Hun bor i
Nyborg, hvor to folkeskoler er tilmeldt Samfondens projekt om karakterdannelse.
”Jeg har slet ikke noget imod kristendom, og mange værdier,
der kan kaldes kristne, er gode værdier, synes jeg. Men jeg er bekymret for, at
det bliver en glidebane mod at indføre tiltag, der er mere missionerende”,
siger Christel Rasmussen.
Hun finder det grundlæggende problematisk, at skolen
skal til at præge elevernes personlighed.
”Børn er meget påvirkelige, og når vi begynder at ville bearbejde
deres åndelighed, er vi for langt inde i de små hoveder. Som lærere skal vi
ikke helt ind og pille ved deres personlighed og dét, der er deres karaktertræk.
Det er ulækkert”, siger hun.
Men påvirker lærerne ikke elevernes adfærd i skolen i forvejen?
”Jo, hver dag påvirker vi dem til, at de skal opføres sig
ordentligt, at de ikke skal drille hinanden. Der er også vores opgave at
forberede dem til at deltage i et demokrati. Men karakterdannelse må bare ikke
blive svaret, hvis et barn ikke trives”, siger Christel Rasmussen.
At karakterdannelse nu er kommet på listen over Trivselskommissionens
anbefalinger til, hvordan man løser problemer
med mistrivslen i folkeskolen, mener hun også er problematisk.
Det skyder
ansvaret over på eleverne og forældrene, og deres personlighed bliver gjort til
problemet, i stedet for at man kigger på egentlige problem, nemlig
at der mangler resurser og tid i folkeskolen, mener den fynske lærer.
Lærere: Det er ikke kristent
På Mølleskolen erkender man, at der er et sammenfald mellem
kristne værdier og de ti karakteregenskaber, der udgør fundamentet for
karakterdannelsesprojektet.
Men det gør det ikke til et kristent projekt,
understreger Kristian Bjerre, der underviser i kristendomskundskab, samfundsfag
og historie i udskolingen.
”Vi er jo et kristent samfund med en folkekirke, og nogle af
samfundets vigtige værdier stammer derfra. Men vi taler ikke om karakteregenskaber
som særligt kristne. Det er jo bare en del af det at være gode og dannede mennesker,
som vi ønsker at arbejde med”, siger han og påpeger, at de samme
værdier kan spores tilbage til græsk kultur og flere andre steder i historien.
Læreren har ikke hørt lignende bekymringer fra forældre eller
andre omkring skolen, fortæller han.
”Det er svært at være kritisk overfor de her dyder. Det er helt
ufarligt og er jo noget, der er opstået, fordi der er et behov for fokus på fællesskabet
fremfor det individuelle perspektiv”, siger han.
”Det her projekt er lige præcis det modsatte"
Alle lærere og leder afviser, at der er noget forkyndende
eller ekskluderende over karakterdannelsesprojektet. Tværtimod, understreger Karen
Aagaard.
”Det her projekt er lige præcis det modsatte. Det er sat i
verden for at give plads til alle”, siger viceskolelederen.
Hun minder om,
at hele projektet startede som en indsats mod elevernes hårde tone overfor
hinanden og overfor lærerne, og at den tager udgangspunkt i den passage i folkeskoleloven, hvor der står, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
”Børn kan have et meget nedsættende sprog. Det kan være om homoseksuelle,
om andre religioner eller lignende. Det arbejder vi målrettet med at komme
til livs og understreger, at det vil vi ikke høre her på skolen”, siger hun.
Af de værdier, som projektet om karakterdannelse bygger på, følger
der en ”forpligtelse til at kæmpe for den andens frihed”, supplerer lærer Rasmus
Svenningsen.
Han er trivselsvejleder og underviser i dansk og historie på
mellemtrinet, og han opfordrer dem, der er bekymrede, til at lægge vejen forbi
skolen.
”Kom og besøg os og hør, hvordan vi taler om det”.
Henrik Bonde Johansen understreger, at arbejdet med
karakteregenskaber netop skal holdes ukonkret af hensyn til eleverne.
”Det er ret vigtigt, at det ikke bliver for konkret. Karakteregenskaber
må ikke blive noget, vi kan gå og slå eleverne oven i hovedet med, at nu er
de ikke nysgerrige eller vedholdende nok”, siger skolelederen.
Vi skal prøve noget andet
Der er halvandet år til, at Mølleskolen sammen med de ti
andre skoler i projektet om karakterdannelse kan sætte et foreløbigt punktum. Her
vil alle skolernes erfaringer blive samlet i Center for Karakterdannelse, så de kan blive brugt som inspiration til andre skoler landet
over.
Projektet kommer ikke med garantier, men spørger man viceskoleleder
Karen Aagaard, kalder tiden på et alternativ.
”Vi har haft et stærkt individfokus i skolen i mange år, men
vi jo ikke oplevet, at vores børn har fået en bedre trivsel. Så jeg synes, at
vi skylder den opvoksende generation at sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal
fortsætte ad den vej, eller om vi skal prøve noget andet”, siger Karen Aagaard.