Debat

"Selv sidder jeg ofte tilbage med en oplevelse af, at jeg mangler de vigtigste stemmer i debatten", skriver Anders Peter Nielsen.

Debat: Et vildt postulat om mobiltelefoner fik Anders Peter Nielsen til at spørge landets skoler

Vi mangler at spørge lærerne, når vi taler om skolen, mener lærer og skoledebattør Anders Peter Nielsen. Han er gået på jagt efter svar i mobildebatten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. 

Hvor mange skoler landet over indsamler rent faktisk elevernes telefoner om morgenen og beholder dem til skoledagen er slut?

Det spørgsmål blev igen aktuelt for mig, da Politiken for nylig bragte en artikel om en efterskole, hvor de nu gik hårdt til værks og inddrog elevernes mobiltelefoner de første to uger af opholdet.

Mit feed på LinkedIn blev endnu engang fyldt med opslag fra skærmforskere og diverse meningsdannere. Her blev der slået på tromme for, at mobilerne skal ud af skolerne. Et opslag, der havde overskriften ’Mobilfri skole = mere sociale og glade børn!’ gjorde mig nysgerrig.

Jeg spurgte derfor forfatteren, om vedkommende vidste, hvor mange skoler, der lader eleverne have telefoner i skoletiden og bruge dem i pauserne. Svaret kom prompte: Der er mange flere skoler, hvor eleverne må beholde telefonerne, end skoler, hvor de skal aflevere dem.

Men kan det virkelig passe?

De vigtigste stemmer mangler

Når vigtige spørgsmål om skolen skal diskuteres, sker det samme igen og igen. Der kommer vilde opslag med fængende overskrifter på sociale medier. Eksperter og dem, der minder om, kommer i Go’ Morgen, Go’ Aften og Go’ eftermiddags Danmark eller bliver interviewet i landsdækkende aviser.

Selv sidder jeg ofte tilbage med en oplevelse af, at jeg mangler de vigtigste stemmer i debatten. For hvor tit refereres der egentlig til undersøgelser, hvor lærere i hele landet er blevet spurgt? Det er en af grundene til, at jeg hvert år laver ’Lærerundersøgelsen’

Jeg ser mange forældre svare begejstret på opslag som førstnævnte på de sociale medier. “Godt brølt”, skriver de. “Jeg er helt enig med dig”, står der. Det er kommentarer fra en masse civile, der måske/måske ikke ved, hvad der foregår på deres børns skole.

Men det afholder dem ikke fra at have en klar holdning til, hvad der bør foregå, og ofte køber de forfatteren bag opslagets udlægning af, hvad der foregår. Måske resulterer det i, at der bliver skabt et ’os og dem’. Her bliver det de fornuftige eksperter, meningsdannere og forældre mod de ansvarsløse lærere og skoleledere, der lader børnene sidde med deres telefoner hele tiden.

Min pointe er ikke, at eksperter skal afholde sig fra at have holdninger. På ingen måde – de ved forhåbentlig en masse om netop deres felt og kan sikkert inspirere og skabe gode dialoger.

Men hvis debatten skal være god, bliver vi nødt til at diskutere ud fra en så faktabaseret udgave af virkeligheden som muligt. Og ikke en virkelighed der er formet på en måde, så den fremmer eksperternes egen sag og personlige karriere. Det er her lærerne kommer ind i billedet.

Så mange skoler indsamler telefoner

Nu tilbage til spørgsmålet som det hele startede med: Hvor mange skoler tager elevernes telefoner i skoletiden?

Det spurgte jeg om på sociale medier som LinkedIn og Facebook, hvor jeg efterlyste mobilpolitikker fra landets skoler. Og ved I hvad? Det viste sig, at lærere meget gerne vil svare, når man spørger dem. Nok ikke så overraskende.

Lærere og skoleledere fra 257 skoler i Danmark, Grønland og Sydslesvig har svaret på mine spørgsmål. Og der kommer løbende svar fra endnu flere skoler.

Af de 257 skoler har 232 en politik om, at eleverne afleverer og derfor ikke har telefonen i pauserne. 24 skoler lader eleverne have telefonerne i pauserne. På en enkelt skole har eleverne telefonerne i taskerne, uden de må bruge dem i skoletiden.

Nu blev vi lidt klogere og kan tage debatten om børn, unge, mobiltelefoner og skolens rolle med udgangspunkt i en smule mere fakta. De mobilfrie skoler er måske ikke så langt væk, som mange tror.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk