Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Vi er dem, de andre ikke må lege med for Undervisningsministeriet. Private aktører har i årevis varetaget opgaven med onlineundervisning på konkurrencedygtige vilkår med stor succes. Nu starter ministeriet en 4-årig forsøgsperiode med onlineundervisning, hvilket efter min mening vil resultere i, at der spildes millioner på et kopiprodukt af den private succes.

Som privat onlineskole kan vi leve med ikke at få offentlige tilskud i nogen form, at vi skal betale lønsumsafgift, selvom folkeskoler ikke skal, at vi ikke kan få institutionsnummer, og at vi måtte vente 3,5 år for at få et negativt svar fra Børne- og Undervisningsministeriet på, om vi måtte bruge UNI-login, så børnene for eksempel kunne tilgå online undervisningsportaler.

Vi kan også leve med, at Undervisningsministeriet pludselig uden forudgående dialog med os, udsendte et vejledningsbrev til kommunerne med en anbefaling om ikke at bruge privat onlineundervisning, hvilket ifølge Autismeforeningen kunne efterlade hundredvis af børn uden skoletilbud. Det var først efterfølgende, ministeriet kontaktede os for at høre, hvad vi egentlig lavede.

Ministeriet har ændret kurs

Hos os er samtlige lærere uddannede – i modsætning til folkeskolen, hvor det er cirka 77 procent. Og vi er specialister, da onlineundervisning er hele vores fokusområde, hvilket vi har mange års erfaring med både fagligt, didaktisk, pædagogisk og teknisk.

De rammer, som Undervisningsministeriet har sat op, kan komme til at skade folkeskolen og samarbejdet med andre aktører. For jeg tror ikke, man har de økonomiske midler i kommunerne og lærerkræfterne indenfor feltet til at løfte opgaven.

Undervisningsministeriet vil altså bruge millioner på at opfinde den dybe tallerken, selvom forarbejdet allerede er lavet i den private sektor. Og ministeriet formulerer årsagen til, at kommuner ikke må overlade undervisningen til private virksomheder, skriver de:

”Baggrunden for dette er blandt andet, at folkeskolens undervisning efter folkeskoleloven skal varetages af undervisende personale, der er underlagt skolens leders ansvar og instruktionsbeføjelser inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen”.

Men her har de tilsyneladende ændret kurs. For i forbindelse med den nye 4-årige forsøgsperiode for undervisning af elever med langvarigt bekymrende fravær, er det pludselig muligt at fravige fra kravet, som de skriver:

”Elever i onlineundervisningstilbuddet kan derfor blive undervist af en lærer, som ikke er under elevens egen skoleleders instruktionsbeføjelse, men i stedet er under instruktionsbeføjelse af skolelederen i det kommunale onlineundervisningstilbud".

For børnenes bedste

Undervisningsministeriet har i 2021 etableret begrebet ’Sammen om skolen’, hvor ønsket var – som navnet også lægger op til – at udvikle folkeskolen i et samarbejde. Men det er åbenbart kun de sædvanlige offentlige deltagere, som må være sammen om at udvikle og afvikle folkeskolen.

Vi burde ikke være dem, de andre ikke må lege med, reelt burde vi stå sammen om skolen og samarbejde for børnenes bedste.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk