Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

9.000 lærere. Så mange lærerjobs kunne der ifølge konsulentvirksomheden Boston Consulting Group spares ved at anvende AI. Dette kom konsulentvirksomheden frem til, da de skulle udarbejde en analyse for Dansk Arbejdsgiverforening.

Hvor er det dog uambitiøst! Hvorfor ikke 18.000? Når vi nu er i gang. Hvis vi forestiller os en verden, hvor AI kan klare de fleste opgaver bedre end mennesker, kan vi nøjes med en pædagog, der byder velkommen ved indgangen, hvorefter børnene placeres bag hver sin skærm, hvor de modtager undervisning, der lige præcis er tilpasset deres niveau? Det er teknologisk muligt, så hvorfor ikke?

Ovenstående er naturligvis skrevet med ironi, og dette ”hvorfor ikke” er nok et af de vigtigste spørgsmål for skolen i disse år.

I grunden er det dog ikke så vanskeligt at besvare. Menneske og maskine er nemlig grundlæggende forskellige. Maskiner kan sammenligne enorme mængder data og beregne det mest sandsynlige udfald på en given hændelse. Men de kan ikke skabe sammenhørighed, fællesskab og glæde.

Når erhvervslivet gør i nælderne

Folkeskolens formål er at videregive viden fra én generation til den næste. Ser vi helt kategorisk på det, kunne maskinerne godt klare dén sag. Men de kan ikke løse den opgave, der handler om at introducere elever til samfundet på en måde, der giver dem lyst til at føre det videre. De kan ikke lære eleverne at træde lidt til side som individer, så fællesskabet kan fungere.

Udmeldingen om de 9.000 lærerstillinger var tragikomisk på den måde, at det ikke er usædvanligt, at vidende mennesker fra erhvervslivet gør i nælderne, når det handler om skolen. Dette kommer fra én, der både har arbejdet i en længere årrække i private virksomheder, og som sågar har ageret konsulent – ligesom dem i Boston Consulting Group.

Det, der ofte går galt, når erhvervsfolk udtaler sig om skolen, er, at de udelukkende fokuserer på skolens opgave med at lære eleverne fakta og færdigheder. En forståelig fejl, for det er ganske rigtigt også en væsentlig del af skolens opgave. Men skolens dannelsesopgave, har de det med at overse – og det til trods for, at virksomheder og samfund slet ikke kunne fungere, hvis skolen ikke varetog denne opgave.

Lærere af kød og blod

Konsulentvirksomhedens hypotese er angiveligt, at lærerne kan skippe forberedelsestiden ved at bruge AI. Men lærere kan naturligvis ikke varetage en dannelsesopgave, hvis de ikke forstår det materiale, de underviser i. Desuden bruger lærere i dag de timer, hvor de ikke står i klasselokalet til andre vigtige opgaver – eksempelvis til at adfærdskorrigere samspillet mellem eleverne i frikvarteret – der også er en helt konkret dannelsesopgave.

Skolens afgørende vigtige opgave med at introducere elever til vores fælles historie, kunsten, musikken og litteraturen bliver kun vigtigere i de kommende år. Det samme gør opgaven med at videregive de værdier, vores samfund er bygget på: Respekten for den personlige integritet, den demokratiske samtale, den kristne kulturarv, frihedsrettighederne og alt det andet, vi vist var kommet til at tage for givet.

Mette Frederiksen, der er en forstandig og erfaren lærer, har sagt det så fint: Optagelsen og deltagelsen i skolen som institution og klassen som fællesskab, kræver at man lærer dyder som tålmodighed, respekt for andre, deltagelse, mod til at ytre sig og meget andet. Til at forestå alt dette har vi brug for rigtige og dygtige lærere af kød og blod med en god uddannelse i bagagen.

Derfor har vi brug for den fysiske skole i 2025 og lige så lang tid frem, som vi kan forestille os. I hvert fald så længe vi ønsker os et civiliseret og velfungerende samfund.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk