I sin tale ved Folketingets sommerafslutning i går lagde statsminister Mette Frederiksen op til en form for regulering, der skal beskytte børn og unge mod skærme og techgiganter:

"Det er en kritik af kontrollerede algoritmer, som intet menneske kan gennemskue. Det er en kritik af techgiganterne, der tager jeres tid, der tager jeres data. Og måske også tager jeres selvværd. Den udfordring skylder vi jer børn og unge at finde svar på. Der er brug for, at vi tager ansvar. At vi tør regulere. Og at vi finder en vej, så vi får de skærme til fylde mindre. Både i skolen. Og i vores fritid".

Og undervisningsministeren taler om indgreb mod mobiltelefoner og skærme i skolen:

"Hvis vi to laver et interview igen om et år, og jeg kan se, at tendensen går i den modsatte retning – at der er flere og flere skoler, der er ligeglade, og jeg har besøgt et utal af skoler, hvor jeg i pauserne kan se, at eleverne bare sidder og glor ned i mobiltelefonen – så kan det være, at jeg bliver nødt til at gå over i folketingssalen. At jeg ville føle det som mit ansvar at gå over i folketingssalen og bede om et forbud", har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sagt til Politiken.

To ud af tre låser mobilerne inde

En rundspørge blandt 285 lærere og skoleledere i Folkeskolens lærerpanel tyder dog på, at skolerne i stor stil allerede selv har taget hånd om udfordringen og de facto har indskrænket elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden.

I rundspørgen, som A&B Analyse har lavet for Folkeskolen, svarer 78,7 procent af respondenterne nemlig, at deres skole allerede har en mobilpolitik.

Tallet harmonerer med en tidligere DPU-undersøgelse fra 2018, hvor over 80 procent ud af 600 danske skoler svarede, at de enten havde formelle mobilpolitikker fastsat af ledelsen, fælles mobilregler eller var ved at udarbejde dem.

Folkeskolens rundspørge viser desuden, at knap to tredjedele af skolerne med mobilpolitik låser mobiltelefonerne inde, imens en tredjedel (34 procent) af respondenterne svarer, at mobiler skal blive i tasken i undervisningstiden.

DLF: Central mobilpolitik er unødvendig

”Hvis 80 procent af skolerne allerede har forholdt sig til elevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, fortæller det mig, at vi slet ikke behøver at lave regler om det centralt”, siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.

Hun er meget positiv over for, at så mange skoler tager stilling til, hvad mobiltelefoner betyder for undervisningsmiljøet og i skolens pauser, og hun mener, at politikerne ”kan stole på, at de fagprofessionelle kan håndtere problemet og bør give dem friheden til at gøre det”.

Der er desuden flere fordele ved, at mobilpolitikken bliver skabt ude på folkeskolerne fremfor på Christiansborg, mener Regitze Flannov.

For det første tager en politik, som skolen selv laver, udgangspunkt i hverdagen på den enkelte skole, hvor der kan være god grunde til at lave særlige regler, påpeger hun.

For det andet giver hele processen anledning til at tale med eleverne om, hvad mobiltelefonerne betyder for elevernes fællesskab og i undervisningssituationen”, påpeger hun.

”Den debat er meget vigtig i et dannelsesperspektiv. At give eleverne medansvar er godt for alle, og måske handler det ikke så meget om skærme, men om et godt undervisningsmiljø og et godt fællesskab for alle i klassen”.

At 80 procent af skolerne har en politik for telefonerne, indikerer ifølge udvalgsformanden desuden, at det ikke er i skolen, at elevernes mobilforbrug leder dem i mistrivsel.

"I skolen har børnene lærerne, og vi har mulighed for at have samtaler om, hvad vores mobilvaner gør ved fællesskabet og for at lave aftaler med hinanden. Det har de unge ikke på samme måde i fritiden", siger Regitze Flannov.

Flere lærere end danskere vil have mobiler bag lås og slå

Lige så afhængige danskerne lader til at være blevet af deres smartphone, lige så enige er de om, at dimsen bør forbydes i skolerne.

I en undersøgelse, som Epinion foretog for Altinget tidligere på året, siger ni ud af ti danskere, at de er tilhængere af en form for mobilforbud på skolerne.

Knap halvdelen af danskerne mener, at mobilerne skal forbydes i undervisningen, men at de gerne må bruges i frikvarterne, imens omkring 40 procent mener, at mobilerne skal låses ind i et skab i hele skoletiden.

Folkeskolen har stillet lærere og skoleledere de samme spørgsmål, og der er både enighed og uoverensstemmelser at spore mellem skolefolket og resten af befolkningen.

Hele 70,5 procent af lærerne mener nemlig, at mobilerne skal låses væk i hele skoletiden, imens 14 procent synes, at mobilforbuddet skal begrænses til selve undervisningstimerne, viser rundspørgen.

Andelen af skolefolk, der mener at eleverne må bruge telefonerne, så meget som de ønsker, er på 3,9 procent, og er dermed akkurat lige så stor som den andel, der synes, at mobiltelefoner fuldstændig bør forbydes på skolerne.