Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Børn og unge lever i dag en stor del af deres liv online. I gennemsnit bruger et ungt menneske i Danmark 5-7 timer dagligt foran en skærm, og her er skoletiden ikke medregnet. Det er efter min mening et ekstremt og skadeligt forbrug af skærme. Og samtidig et kæmpe fravær af fysiske fællesskaber og nærvær. Børn og unge bruger digitale platforme og sociale medier på måder, som mange voksne kun overfladisk har en forståelse af. Flere voksne har desuden et unuanceret billede af de udfordringer, som der er behov for at italesætte og arbejde med ude på skolerne.

Denne udvikling stiller krav til os som fagpersoner. Hvis vi ikke er i stand til at forstå og inddrage de unges egne erfaringer og perspektiver, risikerer vi at miste vores troværdighed og relevans i arbejdet med deres digitale dannelse.

Lær af de unge 

Digital dannelse er en forholdsvis ny disciplin i folkeskolen, og det er en arena, hvor de unges stemmer bør have en central plads. For at gøre undervisningen relevant og engagerende skal vi tage udgangspunkt i de udfordringer, som de unge selv oplever online. Undervisning i digital dannelse kræver i meget høj grad, at vi som fagpersonale er lyttende og klar til selv at blive klogere.

Vi skal lytte til og inddrage de unge, tage deres erfaringer alvorligt og bygge det faglige indhold op omkring deres virkelighed – ikke omvendt.

Når jeg besøger danske folkeskoler, mærker jeg tydeligt, at eleverne er nysgerrige og ivrige efter viden. Det er et område, som virkelig optager dem. Samtidig er de ofte modige nok til at dele deres egne oplevelser og tanker om et godt liv på nettet. Disse erfaringer udgør en skattekiste af indsigt, som vi voksne skal bruge aktivt i undervisningen. Når vi inddrager de unges stemmer, skaber vi ikke kun bedre læring, men også en tillidsfuld og optimistisk dialog.

En vigtig del af digital dannelse handler om at hjælpe de unge med at blive kritiske over for de enorme mængder information, de møder online. De skal kunne analysere, evaluere og vurdere indholdet kritisk. De skal vide, hvordan de rapportere og handler fornuftigt på det indhold, de møder. Samtidig skal de lære at udnytte teknologiens muligheder på en måde, der styrker deres kreativitet og kompetencer – uden de mister balancen i deres digitale liv.

Sunde digitale vaner

Det er afgørende, at vi hjælper de unge med at udvikle sunde digitale vaner. Hvis vi overlader dem til sig selv – eller i værste fald til tech-giganternes manipulation – risikerer vi at svigte en hel generation.

Vi kommer længst, hvis vi opfordrer eleverne til at tage ejerskab over både udfordringer og løsninger. Samtidig er det vigtigt, at vi arbejder med deres ideer, uden at understøtte den skyld og skam, der kan opstå i den svære, og ofte personlige, dialog. Vi skal ruste dem til at navigere sikkert og ansvarligt i den digitale verden, og den bedste måde at gøre det på er gennem reel elevinddragelse.

Som voksne skal vi bygge bro mellem vores erfaring og de unges digitale virkelighed. Det kræver mod til at lytte, til at spørge og til at slippe tanken om, at vi som fagpersoner altid har de rigtige svar. Børn og unge har meget at lære os, hvis vi giver dem plads til at bidrage, men deres stemmer skal ikke blot høres. De skal være fundamentet for en undervisning, der gør en reel forskel.

Kun gennem dialog og inddragelse kan vi give de unge de nødvendige digitale kompetencer og samtidig vise dem, at vi tager deres erfaringer alvorligt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk