Onsdag svarer Undervisningsministeren til åbent samråd på spørgsmål om inklusion.
illustration: Istock
Tænketank til ministeriet: Finland kan inkludere – gør som dem
Den pædagogiske tænketank Sophia opfordrer ministeriet til at tage ved lære af finnerne, når det kommer inklusion. I Finland er inklusionen af elever med særlige behov ikke et spørgsmål om enten special- eller almenklasse, men om både-og, siger formand Per Kjeldsen. Og så får flere elever fuldtidsstøtte.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det kræver flere ressourcer og en anden prioritering af dem, hvis inklusionen af elever med særlige behov skal blive en succes. Det siger Per Kjeldsen, som er cand.pæd.psych. og leder i Sophia.
Ledere og KL kæmper om at tage ansvaret for inklusion
"Det, som finnerne gør så godt, er, at de først inkluderer, når en skole vurderer, at der er de fornødne ressourcer til den enkelte elev", siger han.
Både-og-modellen
I Finland håndterer man ikke inklusion ved at sige, at enten er man ekskluderet i en specialklasse, eller også er man inkluderet i en almindelig klasse.
Finnerne arbejder med en model, som Per Kjeldsen betegner som både-og. Det vil sige, at en elev i udgangspunktet er tilknyttet en specialklasse, og når skole, klasse, elev og lærere er klar, så påbegyndes en gradvis integrering i almindelig klasse. Dermed er eleven både tilknyttet den ene og den anden type klasse.
Lærere: Inklusion medfører elevflugt fra normalklasserne
For eksempel kan en elev have dansk og matematik i en almindelig klasse og så alle andre fag i en specialklasse. Nogle elever vil så have mest ud af at blive integreret fuldt og helt, mens andre kan have en fordel af blot at være integreret delvist gennem hele skoletiden.
"Jeg synes, det er en mere fin måde at håndtere inklusion på, end vi gør i Danmark", siger Per Kjeldsen.
Kræver mere støtte
Et af de punkter, som Per Kjeldsen slår ned på, er støtte til den enkelte elev. Langt flere får fuldtidsstøtte i Finland, og det mangler vi i Danmark, mener han.
Når der er ressourcer til fuldtidsstøtte, kan en lærer, der kender en elev, som skal inkluderes, følge med eleven.
Evaluering: Lærerne mangler støtte til inklusion
Per Kjeldsen siger, at den finske model er meget mere smidig end den danske, men at den også kræver flere penge. Nogle af de penge kan hentes ved, at der skal bruges færre penge på rene specialklasser
Minister svarer på samråd
Merete Riisager fra Liberal Alliance har indkaldt Undervisningsministeren til et samråd onsdag den 18. juni, hvor Christine Antorini blandt flere ting skal forholde sig til Sophias forslag om at adoptere den finske model.