Målet med regeringens inklusionslov er, at flere elever skal opleve at være en del af et klassefællesskab med plads til alle. Men ifølge en rundspørge, Danmarks Lærerforening har foretaget blandt næsten 2000 lærere, har næsten 31 procent af de adspurgte inden for de seneste to oplevet, at forældre har udskrevet deres barn af skolen på grund af øget inklusion.

Det får formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, til at efterlyse mere tolerance blandt forældre til elever i folkeskolen.

"Det er en kedelig tendens, hvis man melder sine børn ud, når man ikke oplever tilstrækkelig medvind. Nogle af de problemer, vi ser nu, skyldes, at de andre børn ikke accepterer de inkluderede børn. I stedet bliver børnene drillet og chikaneret, og de andre tolererer ikke deres forskelligheder. Når inklusion får forældre til at skynde sig at melde børnene ud af folkeskolen og ind på en privatskole, hvor de andre børn ligner ens eget barn, er forældrenes tolerance over for forskellighed for lav", siger han til b.dk.

Forældrene: Inklusion er et fælles ansvar

Den udlægning er formanden for foreningen Skole og Forældre, der repræsenterer forældre til elever i folkeskolen, ikke enig i.

"Vi vil som forældre meget gerne folkeskolen. Det ligger simpelthen i danskernes ånd, at folkeskolen er førstevalget", siger Mette With Hagensen til folkeskolen.dk. Hun understreger, at da undersøgelsen bygger på svar fra lærere i 10 kommuner, kan mange af svarene meget vel omhandle samme elever.

"Når forældre tager beslutningen om at flytte deres barn, så er det en stor og svær beslutning, som har været længe undervejs. Men i forhold til de ulykkelige inklusionshistorier, hvor det er endt med, at en elev er meldt ud af skolen, så handler det om børn, som er blevet slået eller føler sig truet. Hvis vi som voksne gik bange på arbejde, ville vi også overveje at finde et andet job".

Hvis et barn har adfærdsudfordringer, er det et anliggende for hele klassen, og det bør også behandles sådan, mener Mette With Hagensen.

"Har man et diabetikerbarn i klassen, bliver der gjort en masse ud af at informere om sygdommen. Men har man et barn med en adfærdsdiagnose, er vi meget tilbageholdne med at tale om det. Det hænger sammen med, at det alt andet lige er meget sværere. Siger man, at ens barn har ADHD, bliver man mødt med beskyldninger om dårlig opdragelse. Det gør man ikke med en allergi", siger hun.

Tal ordentligt om skolen hjemme

Forældreformanden opfordrer derfor til mere åbenhed, kommunikation og erkendelse af, at inklusion er en fælles udfordring.

"Vi kan ikke sige, at når det foregår i skolen, er det lærerens ansvar, og hjemme er det forældrenes. Forvaltningen skal heller ikke kunne sige, at nu er pengene givet, så nu er det ikke deres opgave at få det til at fungere", siger hun.

Hvor ligger forældrenes ansvar for en vellykket inklusion?

"Vi skal huske, at det vi siger om skolen derhjemme, tager vores børn med derhen. Hvis vi snakker grimt om skolen, lærerne eller de andre børn, så siger vi også, at det er okay at tage i skole med den holdning", siger Mette With Hagensen.

"Hvis vi i stedet siger, at nogle børn reagerer sådan og sådan, men at vores børn alligevel skal hjælpe dem til at få en god skoledag, så har børnene en anden tilgang, og det er jo alt andet lige sådan, vi opdrager dem på alle mulige andre områder".