"Det er nok ikke en hemmelighed, at regeringen går stærkt ind for inklusion", sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på den konference, der i dag sluttede satspuljeprojektet "Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed".

Projektet har omfattet en række meget forskellige indsatser i 22 kommuner

"Så mange børn som muligt skal med i folkeskolen. Helt som det siges i Salamanca-erklæringen", sagde ministeren.

"Jeg tror, at eksklusion sker ud fra de bedste ønsker om at gøre det bedste for barnet. Men der skal være plads i folkeskolen til de børn, der er".

Hun sagde, at der stadig var nogle få, der mente, at inklusion var tænkt som en spareøvelse, men at hun nu mest så det som valgpropaganda, og at mange efterhånden er enige i, at det er rigtigt at have en så inkluderende folkeskole som muligt.

Fra specialskole til førtidspension

"Vi bruger 13 milliarder kroner årligt på specialundervisningsområdet, hvilket svarer til 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. 33.000 elever får deres undervisning i specialskoler og specialklasser. Det er for mange, og det strider mod regeringens og kommunernes målsætning om, at folkeskolen skal være inkluderende. Ud over at det er dyrt, har det en række konsekvenser for det enkelte barn. Derfor er det regeringens målsætning, at 97 procent af alle elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning, så vi får resurser til at styrke undervisningen til gavn for alle elever", mener undervisningsministeren.

Tina Nedergaard sagde, at hvis dette dyre specialtilbud så i sig selv gav noget, ville det være fint. Men det gør det ikke.

Hun citerede Rejseholdets leder, økonom Jørgen Søndergaard for at sige, at man nærmest kan sætte lighedstegn mellem specialundervisningstilbud og førtidspension.

"Så skarpt siger han det".

Kort kursus virker

Tina Nedergaard sagde, at i Finland og Sverige kan de inkludere.

"Men jeg synes, at vores lærere er mindst lige så gode som de finner".

Ministeren sagde også, at mange forældre undrer sig over, om det kan være rigtigt, at der virkelig går så mange penge til specialundervisningen.

"Det er lige før, jeg selv ikke tror på det. Og hvis nogle kunne gøre noget andet her, så ville jeg selv stemme på dem", sagde Tina Nedergaard.

På konferencen var der en udstilling med stande fra de 22 projekter. Dem besøgte ministeren, og hun refererede også til udstillingen.

"I et af projekterne har alene et seks timers kursus, som specialundervisningslærerne har givet de almindelige lærere, haft en stor effekt. Det er et tankevækkende eksempel".

Ministeren kaldte "De mange veje" for en stærkt opmuntrende rapport, selv om den også fortæller, at det er svært at inkludere de sværeste specialskoleelever.

"Når partierne mødes til skoleforhandlinger på tirsdag vil jeg sætte fokus på den inkluderende folkeskole", lovede Tina Nedergaard.

"Jeg er taknemmelig for den indsats, I yder. Om skolen skal være mere eller mindre inkluderende, det er op til jer ude lokalt. Men jeg er fortrøstningsfuld, når jeg ser projekterne i dag".

PPR kan bruges anderledes

Vicekontorchef i KL, Lis Sandberg sagde, at det er en styrket almen undervisning der tæller for alle børn. Hun sagde, at KL har nogle tanker om, at man kan lave efteruddannelse på en anden måde.

"Vi har lavet en rapport sammen med finansministeriet. Den siger, at vi skal bruge PPR mindre til visitation fremover. Så kan vi bruge PPR på nye måder i stedet, sådan som det ses i nogle af disse projekter", sagde Lis Sandberg.