Lærerensforberedelse
Det kan være en god ide at benytte 'hv-spørgsmål til både atplanlægge undervisningen og forberede eleverne på, hvad der skalske:
- Hvorfor skal eleverne lave aktiviteten? Formål og mål.
- Hvad er elevernes og gruppens deltagelses- oglæringsforudsætninger? Særlige behov?
- Hvad skal eleverne lave? Hvilke aktiviteter? Med hvilketfokus?
- Hvordan skal eleverne lave det (metode)? Er der forskelligeniveauer/roller/muligheder for valg?
- Behov for tilpasninger til elever med bevægelsesvanskeligheder,synsvanskeligheder? Behov for særligt grej?
- Hvor skal eleverne lave det (placering)? Er der tilgængeligtfor klassens kørestolsbruger? Er der brug for tydelig markering afhver enkeltes plads?
- Hvornår skal eleverne lave det (tidspunkt)?
- Hvor længe skal eleverne lave det (tidshorisont)? Benyteventuelt et analogt ur, som eleverne kan holde øje med(Timetimer).
- Hvor meget skal eleverne lave (mængde)? Vær konkret - fem gangekan vises med fem pinde.
- Hvem skal eleverne lave det med (personer)? Udpegmakker/grupper - overlad det ikke til eleverne selv, med mindre dethar et klart formål. Tryghed? Nye relationer? Benytte ogkomplementere elevernes forskellige kompetencer?
- Hvem kan eleverne få hjælp af (person)? Kammerat/makker,underviser, handicaphjælper?
- Hvad skal eleverne bagefter? Faste overgangsritualer -aktiviteter mellem hovedaktiviteterne - hvordan komme fra inde tilude/fra ude til inde (struktur og organisering)?
- Hvordan skal eleverne forberedes på aktiviteterne? Skrivprogram på tavle - anvend tegninger, ikoner, billeder, fotos, video- benyt digitale hjælpemidler til elever med synsvanskeligheder ogbenyt konkrete og andet taktilt materiale.
Kilde: Videnscenter om handicap
En specialskolesbrug af udeskole
En klasse fra en specialskole for eleverne med vidtgåendepsykiske udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser tager en gang omugen til en naturbase. På skolen kan de have svært ved atsamarbejde, og de kommer let i konflikt med hinanden. På naturbasentager de ofte selv initiativ til at samarbejde om opgaverne.
Eleverne får at vide, hvem de skal følges med og bliverpræsenteret for et detaljeret program for dagen. Hvis en elev haren dårlig dag, tages der hensyn til det med aftaler om særligstøtte. Al information skrives på tavlen og bliver yderligerevisualiseret med billeder og piktogrammer.
Eleverne føler tryghed ved, at de skal til et sted, de kender.De kører med bus og går et godt stykke. En af eleverne får ansvarfor at have styr på bussens tidsplan og en anden for betaling. Deøver på den måde selv at kunne tage bus.
Flere af aktiviteterne er de samme fra gang til gang, foreksempel at samles og repetere dagens program og aftaler om, hvemder sørger for hvad i forbindelse med at tænde bål, praktiskegøremål ved frokost og ved afgang. En af eleverne er ordstyrer.
Der er også nye aktiviteter, som skal udføres afhængigt af fag,formål, mål og undervisningstema. Eleverne kigger eksempelvis påsmå og store fugle, på land og på vand og ved brug af kikkert. Deundersøger fjer, tegninger, fødder og næb på udstoppede fugle, oglærere og elever bevæger sig som forskellige slags fugle og sesnakker om tyngdepunktets placering. Eleverne fotograferer, finderreder, fjer og dun, og de bygger fuglehuse og laver fuglefoder. Desøger oplysninger om fuglenes størrelser og vægt og sammenlignermed flasker med vand. Desuden finder de billeder med trækruter ogudbredelse i Danmark.
Hjemme på skolen laver eleverne udstillinger for de andreklasser og hænger huse og foder op. Fugletemaet involverer bådedansk, madkundskab, billedkunst, musik, idræt og svømning i ude-eller hjemmeskole.
Kilde: Videnscenter om handicap
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Elever med særlige behov bliver ekskluderet fra at deltage, når deres klasse i almenskolen drager i udeskole. For elever med bevægelses- eller synsvanskeligheder kan det skyldes, at udeskolen og dens aktiviteter ikke er tilgængelige for dem, og for elever med for eksempel ADHD eller autisme, kan udeskolen føles så kaotisk, at de mister overblikket over, hvad der skal ske, og bliver urolige og stressede.
Konsulent Tine Soulié fra Videnscenter om handicap kan ikke sætte tal på, hvor mange elever der ekskluderes fra at deltage i udeskole, eller hvor mange lærere, som helt dropper udeundervisning, fordi den er svær at gennemføre med hele klassen. Men hun er ikke i tvivl om, at det sker. Blandt andet giver en termometerundersøgelse fra Danske Handicaporganisationer et fingerpeg om det.
Udeskole med potentiale og benspænd
"Forældrene i målingen har ganske vist ikke fået direkte spørgsmål om udeskole, men 24 procent svarer, at deres barn ikke kan deltage i udflugter og bevægelse i løbet af skoledagen. Samtidig hører vi fra forskere, at nogle elever har svært ved at deltage, og jeg har også selv mødt både lærere og naturvejledere, som siger, at det er et problem", siger Tine Soulié.
Hun har blandt andet hørt om elever i kørestol, som ikke kan komme ind i udeskolens område og derfor må sidde på afstand og se på, at klassekammeraterne har gang i noget spændende.
"Det er til at få ondt i maven af", siger Tine Soulié.
Elever med nedsat syn har brug for at få synstolket omgivelserne
At elever udelukkes fra at deltage i udeskole kommer ikke bag på Tine Soulié, for det samme sker, når bevægelse og kroppen kommer i spil i skolen. Det skyldes, at undervisningen ikke lægges til rette, så eleverne med særlige behov kan deltage. Derfor oplever lærerne at stå i situationer med konflikter og børn, som bliver angste.
Udeskole kan meget - også vække nysgerrigheden hos eleverne
"Både elever og lærere føler, at udeskolen er kaotisk i forhold til at være i klasseværelset med borde, stole og tydelige strukturer", siger Tine Soulié.
Når man er udenfor, kræver det andre strukturer. Dem kan lærere i almenskolen skabe ved at anvende didaktiske metoder fra specialpædagogik, som har blik på børns læring og deltagelse, lyder konsulentens opfordring.
"Hvilken tydelighed, der skal til i udeskolen, afhænger af elevgruppen, for der er forskel på kognitive vanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser og på bevægelseshandicap eller synsvanskeligheder. Elever med synsvanskeligheder har for eksempel brug for at få synstolket omgivelserne, så de ved, hvad det er for et område, de skal være i. Til gengæld kan de få deres andre sanser i spil, når de får fingre i det, de skal arbejde med", siger Tine Soulié.
Eleverne skal have at vide, hvad der skal ske
Inden klassen går ud, skal læreren sikre sig, at eleverne får tydelig besked om, hvad der skal ske, lyder et af Tine Souliés råd.
"Man skal måske illustrere det med billeder, så børnene kan se de aktiviteter, der venter dem. De skal også have at vide, hvorfor de skal afsted, hvem de skal følges med på vej derud, hvem de skal være sammen med derude, hvor længe udeskolen varer, og hvad der skal ske bagefter. Jo flere skinner man lægger ud for eleverne, desto mere trygt bliver det".
Bachelorer: Udeskole er ikke kun undervisning udenfor
Udeundervisning styrker både det faglige indhold og elevernes sociale kompetencer, så man skal ikke pakke eleverne ind i vat.
"De skal også lære noget. Derfor er det en udfordring for læreren langsomt at flytte grænsen for, hvad eleverne kan magte. At være i et miljø udenfor skolen er også en læringsarena", siger konsulenten.
Ikke uden grund at specialskoler underviser ude
Der sker noget, når børn kommer ud i naturen. De falder generelt lidt til ro, bliver mere fokuserede og begynder at samarbejde på en helt anden måde, end de gør indenfor. Og får de det svært, har de bedre mulighed for at trække sig. På den måde er uderummet ikke så krævende som skolens indemiljø.
"Når vi ved, at naturen giver børn noget ekstra, er det ekstra synd, at nogle bliver udelukket fra at deltage. Samtidig er det ikke uden grund, at en del specialskoler anvender udeskole i deres undervisning. De fleste elever har behov for undervisning, som er konkret og autentisk og bringer krop og sanser i spil. Det sker, når skolen inddrager natur, kulturinstitutioner, lokalsamfund og virksomheder i undervisningen", siger Tine Soulié.
Ny forskning: Udeskole er godt for lærerne
Elever med særlige behov, som er inkluderet i almenklasser, skal også have mulighed for at få del i de positive ting, der følger med en udeskole, tilføjer hun.
Eksklusion fra udeskolen har store konsekvenser for eleverne
Videnscenter om handicap har i over 25 år arbejdet med inklusion, idræt, bevægelse og friluftsliv, herunder udeskoleområdet. Når centret netop nu peger på problemer med inklusion i udeskolen, skyldes det en større interesse for at drive udeskole som en del af almenundervisningen.
"Corona har betydet, at der er blevet sat endnu mere fokus på udeskolen. Jeg tror, det varer ved, fordi erfaringer under Covid-19 har vist, at udeskole kan være en rigtig god metode til at lave en spændende og varieret undervisning. Derfor er det vigtigt, at vi lægger udeskolen til rette, så alle elever kan komme med ud, for det har store konsekvenser for dem, der bliver ekskluderet fra at deltage", siger Tine Soulié.
Inspiration til udeskole
Ikke alene ekskluderes eleverne fra undervisningen. De ekskluderes også fra et vigtigt socialt fællesskab.
"De bliver dømt ude, og det kan have varige konsekvenser for deres selvforståelse. Det har også betydning for de andre elevers evne til at se forskellighed som en styrke. En viden og erfaring de kan tage med sig ind i ungdoms- og voksenlivet, og som giver dem evnen til at navigere i en mangfoldig verden", siger Tine Soulié.
Du kan læse gode råd fra Videnscenter om handicap om at inkludere elever i udeskolen via linket nedenfor:
Læs mere
Videnscentrets gode råd om inklusion af elever iudeskolen
