"Udeskole er ikke bare en ugentlig skovtur. Det er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor undervisningen udendørs integreres i den almindelige undervisning i klassen - og styrker denne",

(Fra Udeskole - viden i virkeligheden" af Malene Bendix og Karen Barfod)

Naturen er verdens bedste legeplads, men alligevel kommer børn alt for lidt derud, skriver Lotte Lægsgaard Pedersen og Kamilla Brønd Nielsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen Via.

I deres sidste praktik på en skole i Silkeborg stiftede de bekendtskab med udeskoleundervisning.

"Udeskolen indbyder til en mere helheds- og problemorienteret undervisning, hvor børnene må analysere, afprøve hypoteser, undersøge, sammenligne og sammenfatte", står der i skolens værdigrundlag.

Udeskole sætter især elevernes naturfaglige dannelse i fokus.

"Dog oplever vi, at der til stadighed er mange lærere, som ser udeskole som værende besværligt i forhold til planlægning, tid og resurser", skriver de.

Det lader til, at brugen af uderummet som et kontinuerligt lærings- og indholdsmæssigt rum, er en sjældenhed i folkeskolerne, selvom flere forskningsstudier påpeger, hvilke positive følger udeskole har på elevernes sociale relationer, trivsel, motivation og læring, lyder Lotte Lægsgaard og Kamilla Brønds vurdering.

I læseplanen for faget natur/teknologi står der:

"Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes".

Men hvordan implementerer vi udeskole i et fag som natur/teknologi? Hvordan sikrer vi bedst muligt, at udeskole lever op til de faglige mål og krav for faget og ikke blot anses som værende en pause fra den almindelige undervisning? Hvordan kan vi gøre brug af udeskole i natur/teknologi, således praksisfællesskabet styrkes, motivationen fremmes og undervisningen bliver sammenhængende, spørger de

Disse spørgsmål har ledt dem frem til projektets problemformulering:

"Hvordan kan implementeringen af udeskole på mellemtrinnet fremme elevernes motivation og medvirke til styrkede praksisfælleskaber i faget natur/teknologi?"

Ikke bare udeundervisning

Der findes mange forskellige definitioner af begrebet udeskole.  Lotte Lægsgaard og Kamilla Brønd definerer det således i deres projekt:

-       Det er en obligatorisk del af elevernes hverdag.

-       Det foregår regelmæssigt, mindst en gang om ugen.

-       Det foregår i nærmiljøet omkring skolen.

-       Det initieres af læreren. Dermed ikke sagt, at man ikke må rådføre sigmed de professionelle i form af guider, vejledere med mere.

-       Det bærer præg af et fagligt stof, der indgår i skolediskursen.

Udeskole er derfor ikke undervisning, der sporadisk flyttes udenfor et par gange om året. Udeskole er planlagt undervisning uden for klasserummet. Undervisning, som ikke flyttes regelmæssigt udenfor, kaldes enten for udeundervisning eller udendørspædagogik.

Uderummet giver mulighed for sanselige og konkrete undervisningssituationer og appellerer til en legebaseret tilgang til læring, skriver Lotte Lægsgaard og Kamilla Brønd i projektkonklusionen. "Dog bliver vi i vores projekt opmærksomme på, at ikke alle elever trives med udeskole. Derfor er det vigtigt at have fokus på forudsigelighed og rammesætning, hvilket kan imødekommes af en tydelig inde - ude - inde struktur. Udeskole handler ikke blot om ture ud af huset, men ligeledes forarbejdelsen før samt bearbejdning- og refleksionen efter undervisningen".

Vinterdyr og astronomi

Lotte Lægsgaard og Kamilla Brønd bygger deres projekt på observationer af elever på 5. og 6. klassetrin, interview med to udeskolelærere fra skolen og fokusgruppeinterviews med henholdsvis fem elever i en gruppe og to i en anden. Derudover har de også gennemført en survey, hvor 100 forskellige respondenter har delt deres syn på implementeringen af udeskole.

Deres undervisning strækker sig over fire uger med i alt fire udeskoledage. De underviste i to forløb; et om vinterdyr i Danmark og et om astronomi. Forløbene foregik i en sammenlagt 5.- og 6.-klasse med 15 elever. Udeskoledagene varede fra klokken 09.50 frem til 15.00, primært med et naturfagligt undervisningsfokus.

I det første forløb om vinterdyr havde eleverne lavet et forarbejde i klassen gennem brainstorm, tekstlæsning, nøgleords-stafet, læreroplæg, foldebøger og skov-bingo. Med det som grundlag arbejdede de så ude i de nærliggende skove, hvor de blandt andet undersøgte dyrespor og dyrenes overlevelsesstrategier.

I det andet forløb om astronomi havde eleverne udeskoledag først med opfølgende bearbejdning i klassen. Som introduktion og forarbejdning til emnet besøgte klassen Steno Museet i Aarhus, hvor eleverne blev undervist af en guide. Derefter bearbejdede de besøget gennem opsummering, bevægelseslege, oplæg med filmklip og elevproduktion .

Anderledes 'settings'    

For at integrere udeskole optimalt skal man gøre brug af et inde - ude-inde mønster ved at skabe og bevare en rød tråd i undervisningen, skriver Lotte Lægsgaard og Kamilla Brønd. Norske dr. phil. Arne Nikolajsen Jordet, som har skrevet bogen "Nærmiljøet som klasserom - Uteskole i teori og praksis", beskriver det som en læreproces med tre trin: 1: forarbejdelse, 2: udeoplevelse og bearbejdning, 3: refleksion. Når eleverne har mødt virkelighedsbilledet, skal læringen bruges som byggesten i undervisningen. Det er en kontinuerlig proces, hvor eleverne gradvist konstruere deres egen virkelighedsforståelse i samspil med verden udenfor og bearbejdningen indenfor.

Arne Nikolajsen Jordet understreger, hvordan uderummets 'settings', altså rammerne og konteksten for undervisningen, afviger fra klasserummets normale settings. Det skaber nogle muligheder, der ellers anses for utænkelige i det normale klasserum. Den ændrede kontekst frigør læreren fra de rammer, som virker begrænsende i klasselokalet. Udeskolens rum indbyder til mere bevægelsesfrihed og styrker elevernes motoriske udvikling. Eleverne får mulighed for at udfolde sig fysisk på andre vilkår end i klasselokalet. Det gør det muligt at kombinere leg og faglige aktiviteter og skaber et mere naturligt og ligeligt forhold mellem læreren og eleverne. Uderummet åbner for kreativitet og en mere frisættende ramme for opgaveløsning, hvor det generelt er "motiverende at have frihedsgrader og medbestemmelse i et omfang, som man kan håndtere."

Udeskolens settings viser sig i projektet sig at have betydning for elevernes motivation og deltagelse i praksisfællesskabet, skriver Lotte Lægsgaard og Kamilla Brønd . Derfor er det essentielt at overveje, hvordan det tænkes ind i planlægning og rammesætningen af udeskole, skriver de. Udeskole skal ses som et udvidet læringsrum, som på mange måder afviger fra det normale klasserum, siger de.

De forskellige faser i forløbet skal overvejes grundigt. Forarbejdelsesfasen danner grundlag for elevernes deltagelsesmuligheder. Derfor er det vigtigt, at læreren tilpasser undervisningen til den enkelte klasse med afsæt i hver enkelte elev, mener de.  

I udeoplevelsen skabes den røde tråd mellem det, som sker inde, og det, som sker ude. Og det er en vigtig del af samspillet, at oplevelsen tages med tilbage til bearbejdning- og refleksion i klasselokalet. "Det er derfor essentielt, at man som lærer formår at skabe en tydelig sammenhæng mellem klasserummet og uderummet, så de to rum bliver medspillere og ikke modspillere", skriver Lotte Lægsgaard Pedersen og Kamilla Brønd Nielsen i konklusionen.

Læs hele projektet her: