Ministeren: En stærkere almenskole kræver lokale løsninger

KL ønsker mere inklusion i folkeskolen. Hvis det skal lykkes, bør der følge flere penge med fra Christiansborg, mener SF.

”Det kræver, at man investerer i tolærerordninger. At man får specialpædagogisk støtte, at man får et lidt lavere klasseloft, så der er færre elever i klasserne. Og det kræver noget af os på Christiansborg, for det kræver penge”, sagde undervisningsordfører Sigurd Agersnap til dr.dk i sidste uge.

KL mener, at kommunerne og skolerne skal finde løsningerne inden for de nuværende økonomiske rammer, men Sigurd Agersnap er bekymret for, at det er en spareøvelse.

”Og så er det dømt til at gå galt. KL skulle sige, at det her er en kæmpe opgave, vi ikke har løst i en årrække. Vi har også brug for, at man investerer i vores folkeskole fra Christiansborg”.

Omstillingen handler også om resurser

SF-ordføreren har fulgt op med to paragraf 20-spørgsmål til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Denne spørgsmålstype bruges til at efterlyse en ministers holdning.

Først vil Sigurd Agersnap vide, om Mattias Tesfaye mener, at ”folkeskolen har resurserne til, at alle børn i nogle kommuner skal begynde i folkeskole, og til generelt at øge inklusionen, som KL udtaler, når vi samtidig ser fraværet på over tre måneder blandt alle elever stige, og når Danmarks Lærerforenings nye undersøgelse viser, at et stort flertal af lærerne har elever i klassen, som ikke får den særlige støtte, de har behov for?”

Mattias Tesfaye svarer, at han er helt enig i budskabet fra KL’s Topmøde om, at almenområdet skal kunne favne flere af de elever, der bor i skoledistriktet. Han er desuden enig i, at den omstilling også handler om resurser.

”Omstillingen til et stærkere almenområde kræver lokale løsninger og lokalt ejerskab, som skal understøttes nationalt. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2025 blev der givet et historisk løft til velfærden i kommunerne, så der blandt andet er mulighed for at styrke almenområdet i folkeskolen”, skriver Mattias Tesfaye, som håber, at dialogen i de lokale Sammen om Skolen-samarbejder vil fortsætte, så der her kan være rum for refleksion og nytænkning i implementeringen.

Specialtilbud løser ikke stigende fravær

Mattias Tesfaye anerkender, at det stigende skolefravær blandt elever er en udfordring. Men han mener ikke, at løsningen er, at flere børn visiteres til specialundervisningstilbud.

”Der er behov for et stærkt almenmiljø, hvor der er plads til, at flere børn og unge trives, og hvor der sættes tidligere ind”, skriver han til Sigurd Agersnap.

Ministeren peger på, at en række initiativer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024 støtter netop denne omstilling. Aftalen giver blandt andet elever i udskolingen mulighed for i højere grad selv at præge dele af deres skema, herunder muligheden for at komme i juniormesterlære. Dertil kommer en styrket indsats i dansk og matematik for de mest udfordrede elever.

”De netop offentliggjorte tal fra Danmarks Lærerforening viser, at lærere vurderer, at der sidder elever i almenmiljøet, som ikke får den nødvendige støtte. Derfor er jeg enig i KL’s ambition om, at PPR skal tættere på undervisningen i almenmiljøet”, skriver Mattias Tesfaye og nævner, at regeringen tog skridt i denne retning med sidste forårs politiske aftale om folkeskolen.

De rette kompetencer skal være til stede

I sit andet spørgsmål vil Sigurd Agersnap vide, om Mattias Tesfaye er enig i KL’s betragtning om, at når så mange børn ender i særlige tilbud, så er det et udtryk for, at rammerne i folkeskolen er blevet for snævre.

”Eller er det snarere vores dygtige lærere, pædagoger og skoleledere, som ikke har resurserne til at rumme alle børnene”, spørger skoleordføreren

Det er vigtigt, at de rette kompetencer er til stede, medgiver ministeren og nævner, at der udover de nævnte indsatserne i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er afsat 155 millioner kroner årligt fra næste skoleår til flere pædagogisk kompetencer tæt på eleverne.

”Midlerne kan blandt andet anvendes til uddannelse af personale, løft af specialpædagogiske kompetencer og ansættelse af flere medarbejdere i PPR”.