Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Nej, det er bestemt ikke rimeligt, at man skal blive syg af at gå på arbejde som lærer. Det har nogle meget voldsomme konsekvenser for mange". Sådan siger Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i DLF i en reaktion på Folkeskolens artikelserie #inklusion.
Inklusionen har gjort det farligt at arbejde i folkeskolen
"Når vi hører tallene for hvor mange elever, der ikke trives i skolen, så er det ikke så overraskende, at nogle af dem slår. Men det er alarmerende tal - både for hvor mange elever, der mistrives og hvor mange lærere, der er udsat for vold", lyder det fra Thomas Andreasen.
DLF hører ofte fra lærere især i indskolingen og på mellemtrinnet, der har været udsat for vold, trusler, spyt, spark og kast med ting i klasserummet.
"Meget ofte har det sammenhæng med inklusionen. At nogle elever ikke får den støtte, de har brug for. Eleverne reagerer voldsomt på de situationer, som de ikke kan magte. Det kan skyldes de øgede faglige krav, test eller de lange skoledage. En del elever bliver svigtet i de rammer, som skolen har i dag", mener Thomas Andreasen.
Flere sager end tidligere
De lærere, der henvender sig til DLF, er i alle aldre, anciennitet og køn. Presset og de voldelige episoder kan ramme alle. Nogle magter ikke at komme tilbage til lærerjobbet efter en voldelig episode, og måske var det først episode nummer 14, der blev den udløsende faktor for dem.
"Vi får klart flere sager ind end tidligere. Alle kan se problemerne, men eleverne bliver ikke udredt, og måske bliver lærerne i hverdagen nødt til at ændre deres undervisning i forsøget på at klare det i klassen. Tænke: Hvordan gør vi det, så Patrik ikke går amok i denne lektion? Der går store resurser tabt her. Tidligere ville nogle af eleverne have fået et andet tilbud, hvor de blev mødt i en klasse med få elever og flere voksne".
Sagsbehandler Majken Tingstrøm, der har med arbejdsskader at gøre i DLF, mener, at eleverne i dag er alt for længe om at blive udredt.
"Det er en langsommelig proces. Tidligere var der flere resurser til at gøre noget for eleven og klassen før den endelige udredning af en elev til et andet tilbud. For rigtig mange af disse elever i indskolingen handler det ikke bare om at skulle vænne sig til at gå i skole. De bliver stressede og magter slet ikke at være i klasserummet med det pres, der er fagligt, og de mange krav, de skal leve op til. Og i alt dette står læreren alene", siger hun.
»Hvor er det godt, at der er nogle, der tør sige det«
Pres på politikerne
Lærerforeningen presser på over for politikerne for at få tilført de nødvendige resurser. Og her hjælper det, at der er kommet langt større opmærksomhed på problemet inden for det seneste år.
"Alle ved, at volden er steget, at inklusionen bærer en del af problemet, og at der er langt færre lærere til at tage sig af det hele. Det er en erkendt problemstilling i kommunerne, i KL, og på Christiansborg. Der er beredskabsplaner på skolerne, og nu er der så en resursedel, man skal se på. Her oplever vi, at politikerne er lydhøre, og det er positivt at opleve, at der er vilje til at gøre noget", siger Thomas Andreasen.
Han fremhæver, at tolærerordninger i hvert fald i indskolingen kunne være en vej. At der som i de tidligere specialtilbud var flere lærere til færre elever.
"Man skal ikke glemme, at når man taler om resurser, så har det også store omkostninger, når en lærer sygemeldes. Både store menneskelige konsekvenser og øgede økonomiske resurser, når en lærer bliver sygemeldt".
I Folkeskolen nr. 20, som udkommer i denne uge, fortsætter serien #inklusion, og du kan møde en lærer, der blev sygemeldt med stress efter endnu en episode, hvor et presset barn blandt andet spyttede hende i ansigtet