"Inklusion er et modeord på højde med 80'ernes 'rummelighed', men ofte virker det som om, at inklusion bliver sat lig besparelser. Det handler om at få de dyre specialelever tilbage i folkeskolen her og nu".

Sådan beskriver børne- og ungdomsborgmester i Københavns kommune, Anne Vang (S), de seneste års fokus på inklusion og rummelig folkeskole. Men i København vil man en anden vej, siger hun. Her er man i gang med at implementere en inklusionsreform, der koster penge de første år, men på længere sigt gerne skulle resultere i, at flere elever med specielle behov kan have deres skolegang i folkeskolen.

Lærere udskiftes med pædagoger på københavnske specialskoler

"Mange af de elever, der er på specialskoler i dag, har løbet sig nogle staver i livet i folkeskolen. Det ville være en katastrofe både for dem men også for de klasser, de kommer ud i, hvis de skulle tilbage", siger Anne Vang.

Tværfagligt samarbejde i resursecentre

Første skridt på vejen mod at sørge for at færre elever bliver udskilt er at højne de specialpædagogiske kompetencer på folkeskolerne. Der er derfor iværksat et efteruddannelsesprogram for lærerne, og alle skoler har fået et kompetencecenter med en skolepsykolog, en socialrådgiver og en inklusionspædagog, som er en ny "opfindelse".

"Vi er blevet inspireret af en af vores skoler, der har ansat en specialpædagog. Hun har blandt andet den funktion, at et udadreagerende barn kan komme ned til hende. Efterfølgende tager hun så en snak med læreren om, hvad der gik galt, og hvordan det kan undgås i fremtiden", siger Anne Vang.

Hun håber og tror, at de decentrale resursecentre vil sikre hurtigere udredninger, sagsbehandlinger og bedre sparring imellem relevante personer omkring et barn med særlige behov.

"Det er for eksempel dumt, at vores skolepsykologer, socialrådgivere og AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel, red.) ikke har arbejdet sammen. Det kommer de forhåbentlig til nu, hvor de er samlet samme sted", siger hun.

Ud med blinkende lysstofrør og åbne skolegårde

Andet led i inklusionsindsatsen handler om de fysiske rammer på skolerne. Der skal for eksempel tages hensyn til, at børn med autismespektrumforstyrrelser og ADHD er lyd- og lysfølsomme og har brug for overskuelige rum.

"Når et lysstofrør blinker, udløser det en 'fight or flight'-refleks (kæmp eller flygt, red.) hos et ADHD-barn. Når man ved det, så virker det uendeligt mere fornuftigt at udskifte lamperne i stedet for at fjerne børnene. Men det skal man som politiker sætte penge af til. Det sker ikke af sig selv", siger Anne Vang.

Der er også sat penge af til at gentænke den klassiske åbne skolegård, der kan gøre frikvartererne til et mareridt for nogle børn.

"Sådan noget med at skabe nogle små rum, hvor man kan gå lidt for sig selv, kan være med til at gøre skoledagen til en større succes for børn med for eksempel autistiske tendenser. Et stort åbent rum, hvor der banker 300 børn rundt mellem hinanden uden nogen form for struktur, kan for dem være rimelig svært at forholde sig til", siger borgmesteren.

Fokus på den tidlige indsats

Endelig er der sat penge af til at øge indsatsen for børn med specielle behov allerede i daginstitutionerne.

"Når man snakker med folk på området, peger de altid på tidlig indsats. Daginstitutionerne skal også have adgang til støtteresurser og efteruddannelse. Der er ofte meget, der er løbet af sporet allerede når de her børn begynder i skole", siger Anne Vang.

Hun lægger ikke skjul på, at indsatsen i første omgang koster. Pengene er fundet i det seneste budgetforlig og ved fra næste skoleår at udskifte mellem 5 og 15 pct. af lærerne på kommunens specialskoler med pædagoger. Anne Vang ser det dog som en investering.

"I stedet for at mase en masse specialbørn ud i folkeskolen, og håbe på at det fungerer, bør man lave nogle investeringer, og så håbe på at de fungerer. Vores indsats er varigt finansieret i erkendelse af, at det er det lange, seje træk", siger hun.

Læs hele reformen 'Tidlig indsats og inklusion' via linket til højre.