Oplevelser med elever og den specialpædagogiske udvikling trænger sig på, når Torben Juel Sørensen ser tilbage på sine 32 år i spidsen for Nyborg Heldagsskolen. Ikke alene har han været skolens leder, siden den blev grundlagt i 1995. Han var også med i forarbejdet til skolen, som blev indledt i 1987, da han og en anden lærer blev ansat til at undervise to elever i en obsklasse i den østfynske kommune.

"Jeg er uddannet speciallærer og flyttede fra Helsingør til Nyborg, fordi der var udsigt til, at jeg kunne være med til at forme et større skoleprojekt. Skolerne fik flere udadreagerende elever. Dengang blev de undervist i kældre eller i et lokale oppe under loftet, men i 1991 lavede vi et fireårigt forsøgsprojekt med over 20 elever og med mig som årsmålsansat leder. Herefter besluttede byrådet at etablere Nyborg Heldagsskole, hvor vi lagde ud med 40-50 elever", fortæller Torben Juel Sørensen.

Alt har sin tid, som er nu

Skolelederen er netop fyldt 62 år, og som medlem af den såkaldte lukkede tjenestemandsgruppe ser han sig nødsaget til at gå på pension.

"Når vi går på pension, bliver vores kommunale løntrin konverteret til statens skalatrin. Ved at stoppe nu går jeg fra løntrin 50 til skalatrin 50, mens jeg ville ende på skalatrin 49, hvis jeg ventede. Det ville koste mig omkring 600.000 kroner, så jeg kan se fornuften i stoppe nu. Det var ellers ikke min plan, men jeg tager det som Benny Andesen: 'Alt har sin tid, som er nu'. Men der kommer nok en reaktion på et tidspunkt", siger Torben Juel Sørensen.

I går tog han afsked med skolens 110 elever og deres forældre, og det gav stof til eftertanke.

"Flere af eleverne spurgte mig, hvad der skal ske med skolen, når jeg er væk. Jeg forklarede, at det er ligesom, når et tog kører ind på stationen. Nogle gange skifter det lokomotivfører, og så kører det videre. Sådan bliver det også med deres skole. Jeg havde ikke skænket det en tanke, at de havde brug for at få at vide, at skolen fortsætter, men. det var meget rørende", siger Torben Juel Sørensen, der til afskedsceremonien fik et hjertetræ og et æbletræ med tre sorter til at symbolisere skolens arbejde med undervisning, socialpædagogik og familierådgivning.

Både elever og lærere vokser af at få indflydelse

Torben Juel Sørensen er stolt af Nyborg Heldagsskole, men han indrømmer gerne, at han ikke er glad for alt, hvad han har været med til gennem årene.

"Jeg er ikke stolt af dengang, vi kørte konsekvenspædagogik over for udadreagerende elever. Men hold da op, hvor er vi blevet dygtige. I stedet for at trykke eleverne ned inddrager vi dem i, hvordan de undgår at havne i situationer, der får dem til at reagere uhensigtsmæssigt. De er selv med til at formulere løsningerne. Det er også den måde, vi arbejder med forældrene på", siger Torben Juel Sørensen og trækker en parallel til den måde, politikerne behandler lærerne i folkeskolen.

"Jeg er meget ulykkelig over lockouten i 2013, for det sidder dybt i lærerne, at de blev sat uden for indflydelse. Jeg kunne have lyst til at lockoute Michael Ziegler fra KL i en måned, for han forstår ikke, hvad det betyder at blive talt ned til", siger Torben Juel Sørensen, der i ti år var formand for Samrådet af Specialskoleledere og også har siddet i bestyrelsen i Skolelederforeningens faglige klub for specialskoleledere.

Det er vigtigt, at lærerne har indflydelse på deres arbejde, mener han.

Nyt udviklingsværktøj: Professionel kapital giver et billede på kvaliteten af skolens undervisning

"Vi har stor succes med at inddrage personalet i vores arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø på skolen. Det giver os en gevinst, at vi både arbejder med social og professionel kapital, fordi det sikrer ejerskab hos personalet".

En sorgens dag da specialundervisning blev til klokketimer

Nyborg Heldagsskole går gerne foran inden for specialpædagogisk udvikling og har blandt andet etableret et videnscenter, som rådgiver almenskoler om inklusion. Det sker i samarbejde med Rævebakkeskolen, som er den anden specialskole i den fynske kommune.

I Nyborg hjælpe specialskolerne med at få inklusion til at lykkes

"Op mod kommunalreformen voksede og voksede landets heldagsskoler, men så blev vi ramt af inklusionstsunamien. I dag er der kun de heldagsskoler tilbage, som har forstået at samarbejde med normalområdet. Det er vigtigt, at vi ikke isolerer os. Vi skal bruge hinanden, for det giver god effekt for eleverne", siger Torben Juel Sørensen, som er glad for sine erfaringer fra Helsingør, hvor han underviste i almenskolen.

Mange har svært ved at lære at læse og regne. Derfor er man nødt til at have specialundervisning på både folkeskoler og i specialskoler, mener Torben Juel Sørensen.

"Specialundervisningens styrke er, at den kan præsentere eleverne for mange måder at lære på. Det kan være, at en elev kan lære bogstaverne ved at mærke dem på sandpapir. Det var det en sorgens dag, da politikerne i 2012 ændrede loven, så en elev skal have støtte i mindst ni klokketimer, før det er tale om specialundervisning. Det er langt mere interessant at se på, hvad der er god specialundervisning, men det haster, for mange af os, som sidder med det, begynder at forsvinde".

Økonomiske modeller løser ikke elevernes problemer

Torben Juel Sørensen har formået at navigere sin skole igennem den store inklusionsbølge, som har kostet specialskoler rundt om i landet livet.

"Som mange andre blev vi ramt, da kommunerne i 2007 overtog ansvaret for al specialundervisning og fandt udgiften for stor. I Nyborg afsatte politikerne en central pulje til blot 30 elever hos os. Resten skulle skolerne selv betale for. Men økonomiske modeller løser ikke elevernes psykologiske og pædagogiske problemer - de kan kun gøre dem værre, og da vi vidste, at behovet lå på omkring 50 elever, etablerede vi sammen med almenskolerne en abonnementsordning, så de havde ekstra pladser hos os. Det er ved hjælp af faglighed, at kommunen kan spare penge på sigt", siger Torben Juel Sørensen.

Tilgang giver heldagskole større mulighed for at motivere eleverne

Siden er elevtallet gået op til i dag 110, og falder en lokalplan på plads, udvider skolen snart med en dagbehandlingsskole. Udviklingen skyldes, at politikerne i Nyborg er lydhøre.

"Det nytter ikke at klynke - vi skal fortælle, hvad vi kan. Jeg har altid moret mig over en af vores direktører, som sagde, at det ikke gik, at vi fik foretræde for skoleudvalget, 'for politikerne bliver så bløde om hjertet, når I fortæller, hvad I laver'. Det blev sagt i spøg, men politikerne bakker os op i at lave en god skole. Det varmer om hjertet, at de bliver ved med at holde den kurs".

Håndskrevet postkort fra ministeren gav skolelederen kampgejst

Torben Juel Sørensen er også blevet bakket personligt op af en undervisningsminister. Skolen havde organiseret undervisningen i hjemkundskab, så eleverne i 8. og 9. klasse lavede mad i små grupper. Det gik på skift, hvem der lavede maden, men alle skolens elever spiste med.

I foråret 2008 blev en elev syg, og pigens mor anmeldte skolen til Fødevarestyrelsen, som på et kontrolbesøg besluttede, at skolen skulle betragtes som et erhvervskøkken. Fødevarestyrelsen stoppede undervisningen og uddelte en sur smiley og to bøder for manglende kontrolprogram og autorisation.

Det vakte opsigt i Undervisningsministeriet, hvor Bertel Haarder (V) sad for bordenden.

"Han skrev et postkort til mig om, at jeg skulle fortsætte kampen mod Fødevarestyrelen. Normalt hører vi fra undervisningsministeren på tryk, men Bertel Haarder havde skrevet postkortet i hånden. Det har jeg aldrig glemt, for det var ikke sjovt at stå med to store bøder lige før sommerferien. Men postkortet gjorde mig kampklar", siger Torben Juel Sørensen og tilføjer, at også DLF bakkede ham op.

Skole vinder over Fødevarestyrelsen i sag om hjemkundskab

Skolen fik medhold i skolekøkkenet ikke skulle autoriseres efter fødevarelovgivningen. Men sagen var ikke uden konsekvenser.

"Det gik over et år, inden vi fik medhold, og da var pengene til skolemad afsat til anden drift. Når dets sker, er det svært at få dem tilbage. Samtidig var skolen vokset, men når vi spørger tidligere elever, hvad vi kan gøre bedre, peger de på, at vi skal genindføre skolemaden. Det fik dem til at falde til ro, at de fik noget at spise, og så kunne de bedre lære".

De fleste elever får et godt afsæt til livet

Rygtet om at Torben Juel Sørensen stopper som skoleleder har spredt sig på Facebook, så hele ugen har han haft besøg af gamle elever.

"Jeg er stolt over at se, at de har taget en uddannelse. Så har vi løst opgaven. Det er selvfølgelig ikke lykkedes for alle at blive herre over deres eget liv, men på det felt ligger vi som de almene skoler, selv om vores elever er klart bagud på point. Men de er normaltbegavede, og kan vi nå ind til dem og motivere dem, kan de begå sig", siger skolelederen.

Skolen arbejder sammen med UU-vejlederne om at blive bedre til at sluse elevene ud af skolen.

"Vi har et meget større efterværn i dag, for mange af vores tidligere elever har stadig behov for os. Vi plejer at sige, at vi ikke kun har 110 elever. Vi har 130-140 elever. Fordi vi arbejder så meget med relationer er vi tæt på eleverne".

Torben Juel Sørensen husker en elev, som rev døren op til hans kontor for at fortælle, at han havde fået 12 til studentereksamen.

"Jeg sad i et visitationsmøde med folk fra forvaltningen, men det var han ligeglad med. Det var vigtigt for ham at sige tak til mig. Der blev helt stille i lokalet", mindes han.

Også de to elever fra obsklassen i 1987 fandt en livsbane.

"Han er maskinarbejder, og hun er sygeplejerske", fortæller Torben Juel Sørensen.