Professionel kapital er forholdsvis et nyt analyse- og procesværktøj, som skoler kan bruge til at styrke kvaliteten af deres kerneopgave og dermed forbedre arbejdsmiljøet. Det sker ud fra devisen om, at engagerede lærere, som arbejder i en tillidsfuld atmosfære, er stolte af deres fag, og det smitter af på arbejdsmiljøet.

Begrebet kombinerer den velkendte sociale kapital med human kapital og beslutningskapital, og undersøgelser viser, at en høj professionel kapital typisk betyder, at der også er kvalitet i undervisningen, lavere frafald blandt eleverne, højere brugertilfredshed, et lavt sygefravær blandt medarbejderne og lavere personaleomsætning.

Nye pejlemærker: God undervisning kommer fra lærernes selvfølelse

"Alle skoler burde afdække deres professionelle kapital, fordi det både giver et billede på relationen mellem medarbejdere og ledelse og en indikation på, om skolen har gode resultater i kerneopgaven", siger skoleleder Torben Juel Sørensen fra Nyborg Heldagsskole, som prøvede værktøjet i efteråret 2016.

Også tillidsrepræsentant Jeppe Dørup anbefaler professionel kapital.

"Man bliver ikke højere af at blive målt, men man får afdækket områder, som man bør forbedre. Professionel kapital giver social kapital et gear mere, fordi det har fokus på skolen. Vi skal for eksempel tage mange beslutninger på kort tid i vores undervisning, så det er vigtigt, at vi tror på, at vi kan træffe gode valg. Det kan vi afdække med værktøjet", siger Jeppe Dørup.

Skolen er ydmyg overfor sin høje score

I efteråret deltog heldagsskolens leder sammen med lærernes tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i et kursus hos DLF om professionel kapital. Inden kurset havde skolens lærere og børnehaveklasseledere besvaret cirka 50 spørgsmål om forhold, der har betydning for undervisningen.  

Professionel kapital måler på tre dimensioner:

• Social kapital består af tillid, samarbejdsevne og retfærdighed set i forhold til kerneopgaven.
• Human kapital afdækker personlig viden, færdigheder og kompetencer.
• Beslutningskapital dækker medarbejdernes evne til at træffe fagligt begrundede professionelle valg i komplicerede situationer.

Nyborg Heldagsskole bonede ud med en flot score på stort set alle parametre. Skolen har en professionel kapital på 75,2 point ud af 100 og ligger både højere end de 14 andre skoler på kurset og over det generelle landsgennemsnit.

"Vi er ydmyge over, at vi scorer så højt, for det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærerne. Der vil altid være områder, vi kan udvikle", siger Torben Juel Sørensen.

Resultater skal bruges til at stoppe op

Med gode resultater er der ikke noget at sige til, at Nyborg Heldagsskole anbefaler andre skoler at ty til professionel kapital. Men resultaterne er ikke kommet af sig selv, betoner Torben Juel Sørensen.

"Jeg hører tit ledere sige, at den slags målinger kun giver et øjebliksbillede. Det er, fordi de scorer lavt. Hvis man scorer højt i for eksempel feedback, bunder det i hårdt arbejde gennem flere år. Derfor skal man bruge dårlige resultater til at stoppe op og spørge sig selv, om man kan gøre det anderledes. Det er sådan, man skal se det", siger skolelederen.

Jeppe Dørup er enig i, at de gode resultater ikke er opstået hen over natten.

"Vi har arbejdet med professionel kapital i flere år uden at vide det. Som heldagsskole må vi hele tiden spørge os selv, om vores undervisning hjælper eleverne tilbage til almenområdet. Derfor har vi længe haft et årligt servicetjek, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi løser opgaverne bedst muligt", siger tillidsrepræsentanten.

Tidligere opstod der for eksempel tit konflikter ved skolebussen, og når eleverne skiftede aktivitet eller lektion. Det har ledelse og medarbejdere løst ved, at der nu er personale, som henter eleverne ved skolebussen, og der er regler for, hvilke døre eleverne skal gå ind og ud ad, så de ikke støder ind i hinanden.

Konkurrence fik skolen til at se på sin kvalitet

Det spiller ind, at heldagsskolen hørte under amtet indtil strukturreformen i 2007, vurderer Torben Juel Sørensen.

"Dengang evaluerede vi udelukkende eleverne, men vi blev nødt til at se på os selv, da vi skulle konkurrere med andre specialskoler om eleverne. Dengang havde vi for eksempel 20 magtanvendelser om ugen. I dag har vi ikke engang så mange på et år, selv om vi har doblet så mange elever".

Heldagsskole har mere end fordoblet sit elevtal

I servicetjekket evaluerer ledelse og medarbejdere alle skolens arenaer: Hvordan møder eleverne ind om morgenen? Hvordan får personalet mere bevægelse ind i undervisningen? Er antallet af møder det rigtige, og har de en hensigtsmæssig form?

"Vores personalemøder var nærmest en festtale, hvor jeg videregav informationer fra kommunen. Det fik medarbejderne ikke noget ud af, så i dag bruger vi møderne til pædagogiske diskussioner. Det vigtige er, at jeg ikke tager en sådan tilbagemelding som en kritik af mig som person, men af den måde jeg udfører opgaven på", siger Torben Juel Sørensen.

I skolen bliver man aldrig færdig

Selv med en høj professionel kapital vil der altid være områder, man kan arbejde med. Nok ligger Nyborg Heldagsskoler over de andre skoler på kurset på spørgsmålet, om lærere og børnehaveklasseledere kan udføre deres arbejde i en kvalitet, de er helt tilfredse med. Men svarene placerer skolen under gennemsnittet for alle arbejdspladser.

"Vi tvivler åbenbart en lille smule på kvaliteten af vores arbejde, og det tager vi op på personalemøder og i med-udvalget. Det er nok generelt, at lærere og pædagoger tænker, at eleverne kunne have lært lidt mere. Det er en god ambition at have, men når man arbejder med mennesker, bliver man aldrig færdig, så man skal finde en balance mellem ambitioner, og hvad der kan lade sig gøre", siger Jeppe Dørup.

Torben Juel Sørensen sammenligner med en familietur til en ødegård i Sverige.

"Når vi skal hjem, synes vi, det har været en fed uge, men vi kunne godt have brugt en uge mere. Det samme vilkår har vi i skolen".

Alle følger med, når de føler sig hørt

Inddragelse af medarbejderne er en vigtig forudsætning for heldagsskolens høje professionelle kapital, understreger Torben Juel Sørensen.

"Hvis målingen var blevet foretaget i tiden omkring strukturreformen, havde vi scoret lavt. Vi blev udsat for store besparelser og var nødt til at rekonstruere skolen, og der lagde vi grundstenen til det årlige servicetjek. Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere står sammen, lægger problemerne frem og trækker af. det kan godt være, at ikke alle er enige i den beslutning, vi træffer, men alle følger med, fordi de føler sig hørt", siger han og sammenligner med nogle af de skoler, der også var med på DLF's kursus i professionel kapital.

"Det var især sammenlagte skoler, som kom ud med dårlige målinger. Deres lærere synes ikke, de har indflydelse. Det skal man tage til sig og arbejde med, så ledelse og medarbejdere kommer ned i skolens maskinrum og finder løsninger sammen. Ellers bruger medarbejderne energien andre steder", siger Torben Juel Sørensen, der selv risikerer at blive lagt sammen med en anden specialskole i Nyborg. Nemlig Rævebakkeskolen.

Nyborg vil fusionere sine specialskoler

Ledelse og medarbejdere tvinges til at samarbejde

Torben Juel Sørensen bruger skolereformen som eksempel på, hvordan heldagsskolens ledelse og medarbejdere samarbejder.

"Vi taler med medarbejderne om, hvordan vi implementerer reformen. De byder ind og får på den måde ejerskab til løsningerne. Hvis vi sagde, hvordan de skulle gøre, ville de gøre, som de plejer. Sådan reagerer vi også som ledere, hvis vi ikke synes, vi har indflydelse. Man får dygtige medarbejdere ved at tale med dem om, hvordan vi bliver dygtigere".

I næste skoleår ansætter Nyborg Heldagsskole en læringsvejleder til at støtte op om pædagogiske metoder og tiltag. Det er et eksempel på, at medarbejderne har sagt: Kan det ikke være smart at gøre det på den måde?

"Medarbejderne er den vigtigste resurse i skolen, og hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg forvente, at alle skoler arbejder med deres professionelle kapital, fordi det tvinger ledelse og medarbejdere til at udvikle løsninger i fællesskab. Hvis vi ikke udvikler skolen, afvikler vi den, og så vil flere søge på privatskole", siger skolelederen.

Måske glider samarbejdet lidt nemmere, fordi der er tale om en specialskole, vurderer Jeppe Dørup

"I og med at ledelsen er åben om de problemer, vi løber ind i, får vi også mod på at være det. Samtidig arbejder vi nok i mindre grad privatpraktiserende end i almenskolen, fordi eleverne udfordrer os. Vi ved godt, at vi bliver påvirket følelsesmæssigt, så vi skal være villige til at arbejde med os selv for at kunne være her", siger han.

Ledelse og medarbejdere ser hinanden som en resurse

Både skoleleder og tillidsrepræsentant blev overrasket, da underviserne på kurset i efteråret konkluderede, at Nyborg Heldagsskole har et lavt sygefravær. Det holder stik.

"Vi har i fem-seks år været den skole i kommunen med det laveste sygefravær. Det vidste underviserne ikke, men de kunne bedømme sygefraværet ud fra vores score i professionel kapital. Når folk er glade for at gå på arbejde, falder sygefraværet automatisk", siger Torben Juel Sørensen.

Specialskoler tager topplaceringerne i undersøgelse af forældrenes tilfredshed

"Sygefraværet bliver ikke lavt af, at man bliver kaldt til samtale efter tre sygedage. Det er en afledt effekt af, at vi kan lide vores arbejde", supplerer Jeppe Dørup.

En vigtig forudsætning for glæden er, at ledelsen har tillid til medarbejderne, lyder det fra Torben Juel Sørensen.

"Ligesom Moses har jeg tillid til, at medarbejderne følger efter mig, og de har tillid til, at jeg kan føre dem over Det Røde Hav. Da vi havde medarbejdermøder forud for strukturreformen holdt hver part et formøde for at forberede sig på de andres skumle hensigter. I dag bruger vi tiden sammen på mødet, fordi vi ser hinanden som en resurse".

Der skal to til at spille hinanden gode

Jeppe Dørup betragter skolens høje grad af professionel kapital som en cadeau til lærerne.

"Det er det jo. Men det er vigtigt, at alle er klar over, at vi er sammen om kerneopgaven. Lærere og pædagoger er ansvarlige for forskellige områder, men vi har den fælles opgave at gøre eleverne selvhjulpne", siger tillidsrepræsentanten.

Torben Juel Sørensen ser på samme måde resultaterne som et skulderklap til ledelsen.

"Selvfølgelig", griner han. "Men der skal to til en tango, og vi spiller hinanden gode. Jeg er glad for, at vores måde at arbejde på bærer frugt, men æren tilfalder begge sider. Det er dejligt, at alle er stolte af skolen, for det giver ejerskab".