Selv om robotter til undervisning får flere og flere funktioner, er de simple at betjene. Samtidig bliver deres mobilitet, videofrekvens, kamera og mikrofon bedre og bedre, og det gør dem brugbare i folkeskolen.

"Robotter er velegnede til elever, som er fraværende i kortere eller længere perioder, for eksempel på grund af sygdom. Her kan robotten være et supplement, så eleven ikke er helt væk fra skole, men kan følge med i klassens undervisning", siger Claus Østergaard, som er konsulent i Laboratoriet for Velfærdsteknologi, Telesundhed & Telerehabilitering på Aalborg Universitet.

Nedlukningen på grund af corona har givet laboratoriet ekstra erfaringer med webteknologier, og da nogle af dem er relevante på skoleområdet, afholdt laboratoriet i samarbejde md Center for Velfærdsteknologi i Aalborg for nylig webinaret 'I skole på afstand'. Her præsenterede Claus Østergaard en række robotter - se billedserien ovenfor.

Corona gør robot til undervisning af elever med muskelsvind højaktuel

"Vi ved, at robotter gør en forskel for eleverne. De hjælper eleverne til at fungere socialt, fordi de føler sig som en del af klassen. Derfor vil vi inspirere til, at for eksempel PPR får øje på robotternes teknologiske muligheder, men også deres begrænsninger", uddyber han.

Mobile robotter giver adgang til gruppearbejde

Eleverne lærer mere via en robot, end hvis de skulle selvstudere derhjemme eller fra sengen på hospitalet. Erfaringerne viser også, at mobile robotter fremmer den sociale tilknytning mere end deres stationære fætre og kusiner.

"Nogle robotter kan eleven selv manøvrere hjemmefra. Det gør det muligt for eleven at være lidt mere med i undervisningen, for eksempel når læreren ikke lige står ved tavlen. Eleven kan blandt andet sidde med i et gruppearbejde", siger Claus Østergaard.

Eleven føler sig mere som en del af klassen, når hun selv kan flytte rundt på robotten.

Robotter kan sætte følelser i kog

"Nogle steder tager elevens venner robotten med ud i skolegården, så de kan snakke sammen i frikvartererne. Andre gange slukker de for den, så eleven derhjemme kan få en pause. Det finder de ud af", siger konsulenten.

En robot er ikke en erstatning for fysisk fremmøde

Robotter kan også være en hjælp til elever med skolevægring, vurderer konsulenten.

"Jeg har arbejdet med videokommunikation og unge med Downs syndrom og autisme. Nogle af dem var meget aggressive, når en medarbejder på bostedet kom ind for at vække dem. Når der blev brugt videokommunikation, oplevede de unge i højere grad, at de selv kunne bestemme. Alligevel stod de op, gik i bad og var klar til morgenmad til tiden. En robot er altid venlig og virker som en lynafleder", siger Claus Østergaard.

Lungesyg elev følger undervisningen hjemmefra gennem en robot

En robot er ikke en erstatning for fysisk fremmøde, understreger han.

"Robotten kan være et godt alternativ til hjemmeundervisning, ind til eleven kan komme i skole igen. Så mister eleven ikke kontakten til sin klasse og vil være up to date med undervisningen. Det er mindre ensomt, når vi tager robotter i brug".

Eleven risikerer at kukkelure ind i tavlen

Lærere skal ikke frygte, at robotter gør dem arbejdsløse, for de har også nogle begrænsninger. For eksempel kan eleven derhjemme kun se lærerens ryg, hvis læreren kommer til at stå foran kameraet på en stationær robot. Og går læreren ned blandt eleverne i klassen, sidder eleven derhjemme måske og kukkelurer ind i tavlen.

Robot lærer elev med autisme om følelser og sociale relationer

Det er sin sag at bede læreren om hele tiden at flytte rundt på robotten, mener Claus Østergaard. For læreren skal også tage sig af de fremmødte elever.

"Jeg kan se i forskellig litteratur, at det er det, lærere spørger til. Jeg har ikke set opskriften på, hvordan man får undervisningen til at hænge sammen, så den både tager hensyn til eleven derhjemme og dem i klassen, men teknologien er også relativ ny".

En udfordring for lærere at undervise på distancen

Det er en udfordring for mange lærere at undervise på distancen. Det viser den aktuelle nedlukning.

"Det gælder også for vores undervisere på universitet, og det selv om de ikke skal skabe kreativ undervisning, men forelæser. Vi må erkende, at online-undervisning ikke er lige så godt som at møde op i klassen, så vi må ikke få den ambition, at det kan blive lige så godt at undervise på distancen", siger Claus Østergaard.

Elever med muskelsvind har fået mere skolegang med robot

Alligevel efterlyser han mere viden om robotter i undervisningen.

"Det spændende er, hvordan man får robotter til at fungere godt i undervisningen: Hvornår er det effektivt for eleven at følge med via en robot? Det har vi brug for at vide mere om. Både Muskelsvindfonden og Lungeforeningen prøver i øjeblikket robotter af, og det er fint, men vi mangler systematisk forskning om brug af robotter i undervisningen", siger Claus Østergaard.

Oplagt, at ansvaret for robotter ligger hos PPR

Der er ikke et entydigt billede af, hvem der står for robotterne, når skoler og kommuner eksperimenterer med dem, men Claus Østergaard ser det som en oplagt opgave for PPR.

"Hvis kommunen køber en flok robotter, skal de både holdes ved lige og opdateres. Det vil dø, hvis ansvaret ender i it-afdelingen, for her er kerneopgaven at drive servere og officepakker. Det vil være langt bedre, at opgaven ligger hos en ildsjæl i PPR", siger han.

Det flugter med de tre punkter, man skal være opmærksom på, når man introducerer robotten som en mulighed for lærere, elev og forældre.

Specialskole vil inddrage sin læringsrobot mere i undervisningen

"Lærerne skal være indforstået med at have en robot med i undervisningen. På det sociale område og i sundhedsvæsenet oplever jeg tit medarbejdere sige, at en robot er en rigtig god ide - bare ikke til deres klienter eller patienter. På samme måde kan lærere være usikre over for teknologien, og derfor har de brug for støtte", siger Claus Østergaard.

Spillereglerne for robotten skal være på plads

Forældrene skal gå helhjertet ind i at støtte barnet, og for det tredje skal barnet acceptere robotten, som blandt andet kan betyde, at mobiltelefonen eller tabletten flytter sig fra at være en sjov ting til at være et skoleredskab.

"Lærere, forældre og elev er de tre områder, man skal være opmærksom på. Samtidig skal det være muligt at koble robotten på skolens netværk, velvidende at robotten måske ikke kan bruges i alle lokaler på grund af en svag forbindelse til netværket", siger Claus Østergaard.

Robot får kognitivt svage elever til at koncentrere sig

Når alle har sagt god for robotten, skal man være opmærksom på, om den er tændt eller slukket, når læreren underviser, ligesom læreren skal vide, hvem der ser med hjemme hos eleven.

"Det er de færreste, som bryder sig om at have et kamera til at kigge en over skulderen, så hvis man ikke har spillereglerne på plads, kan robotten virke som overvågning i klassen", siger Claus Østergaard.

I billedserien over artiklen præsenterer Claus Østergaard en række robotteknologier. Du bladrer i billederne ved hjælp af de rød/hvide piletaster over billederne.