Robotten Zeno
Zeno er en 56 cm høj, humanoid robot med en rækkemenneskelignende træk og i alt 21 frihedsgrader. Den kan gå ogbevæge sine arme, håndled og åbne og lukke sine hænder, men den erudviklet med fokus på ansigtsmimik, hvor den har syv af sinefrihedsgrader. Zeno har derfor en blød ansigtshud og kan bevægelæberne, så den kan vise forskellige ansigtsudtryk. Robotten kanogså hæve og sænke sine øjenbryn, åbne og lukke øjnene og bevægeøjnene fra side til side. Desuden kan den bevæge nakken og kansåledes dreje hovedet fra side til side eller op og ned.
Zeno er udstyret med blandt andet et kamera, otte mikrofoner,accelerometer, gyroskop, kompas og afstandssensorer til at reagerepå omverdenen. Desuden kan robotten tale på 26 forskellige sprog.Der er forskellige træningssessioner, der kan vælges på forhånd. Ihver session er der skrevet de forskellige spørgsmål og svar, somZeno skal give. Derudover er der mulighed for, at den person, somstyrer robotten, kan skrive små sætninger til Zeno.
Rapportens konklusioner
I kommunikationen og interaktionen mellem robotten Zeno,underviseren og eleven afgør bestemte muligheder og betingelser,hvilke handlinger og tale der er mulig. Betingelserne skabes blandtandet af de roller, de enkelte aktører har og får, men også af hvadrummet og teknikken giver mulighed for.
I rapporten 'Min ven robotten Zeno. Når underviseren oglegekammeraten er en robot' drager forskeren Dorte Malig dissekonklusioner:
- Udformning og indretning af de konkrete rum, hvorilæringssituationerne foregår, har især en indflydelse påinteraktionen mellem elev og robot. Det er væsentligt at optimeredisse.
- Underviser, elev og robot indtager, bliver givet og skiftermellem forskellige roller igennem læringssituationen.
- De roller, som robotten tildeles i læringssituationen, afhængeraf, hvorledes teknologien virker. Dette har en indflydelse påinteraktionen og kommunikationen mellem underviser, elev ogrobot.
- Robotten Zeno skifter i de enkelte læringssituationer konstantmellem at være enten et neutralt objekt eller en aktiv aktør.
- Underviseren har stor indflydelse på, hvad der sker ilæringssituationen, og hvordan kommunikationen kommer til atforløbe.
- I interaktionen mellem robotten Zeno og eleven Jens opstår deren speciel form for venskab, hvor Zeno hjælper eleven med atlære.
- Der sker en læring for både eleven og underviseren.
- Der er etiske udfordringer forbundet med anvendelsen afhumanoide sociale robotter, som det er nødvendigt at forholde sigtil ved en hver anvendelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det har været svært at motivere eleven Jens til at lære om sociale relationer og følelser. Derfor satte Byhaveskolen i Svendborg ham sammen med robotten Zeno en gang om ugen for at se, om robotten kunne motivere ham til at aflæse og forstå egne og andres følelser og reaktioner.
Ph.d. og forsker Dorte Malig Rasmussen, som har den sundhedsfaglige kandidatuddannelse cand. scient. san., observerede undervisningen syv gange i løbet af tre måneder i foråret 2017 og har siden skrevet rapporten 'Min ven robotten Zeno. Når underviseren og legekammeraten er en robot'. Hun vurderer, at eleven har udviklet sig. I rapporten kalder hun ham Jens.
"Først blev Jens bedre til at afkode robottens ansigtsudtryk. Senere kunne han også afkode kort med smileyer og derefter også ansigtskort. Både den pædagog, der underviste ham med robotten, og hans lærere fortæller, at han begyndte at sætte ord på sine følelser. Han er ikke bare ked af det - han siger, at han er ked af det", fortæller Dorte Malig.
Zeno møder eleven positivt og anerkendende
Udviklingen skyldes ikke alene robotten. Det afgørende er, at der sker en interaktion mellem robot, elev og underviser.
"Man kan ikke fjerne et af elementerne. For eksempel programmerer underviseren, hvad robotten skal sige. Robotten kan for eksempel fortælle eleven, hvad det vil sige at være en god ven, og hvad det betyder at have en god ven. Samtidig lytter robotten til eleven på en anerkendende måde. Børn med kognitive funktionsnedsættelser møder tit børn og voksne over deres eget niveau, men med robotten møder de én på deres eget niveau. Robotten stiller ikke uforholdsvis høje krav til barnet, men hjælper ham med at udtrykke, om han er glad eller ked af det", siger Dorte Malig.
Robotten dømmer heller ikke eleven, når han ikke kan udtrykke og genkende følelser.
"Robotten har menneskelige egenskaber, men er uden fordomme. Ude på legepladsen vil et andet barn ikke nødvendigvis anerkende, at Jens ikke kan forstå, at når barnet smiler, så er det glad. Robotten møder Jens positivt og anerkendende".
Robotten engagerer og motiverer eleven
Dorte Malig kan ikke sige, om eleven kunne have lært det samme alene ved brug af smiley- og ansigtskort, for det har hun ikke undersøgt. Hun har alene set på, hvad han lærer af robotten.
Robot får kognitivt svage elever til at koncentrere sig
"Robotten gør ham nysgerrig og engageret og dermed motiveret til at lære. Som ved al anden læring er det vigtigt, at eleven er motiveret. Det specielle ved Jens er, at han er teknisk interesseret, og han glæder sig til at være sammen med robotten".
Undervisning med en robot kræver ikke nødvendigvis, at eleven er interesseret i teknik.
"Det kan være en faktor, men det er forskelligt, hvad der griber ét barn, så jeg kan ikke sige, at alle børn vil blive motiveret af en robot. Skolen har valgt at eksperimentere med Jens, fordi man havde en udfordring med at lære ham om følelser og sociale relationer, og så har man prøvet at gøre det med Zeno".
Selv om Jens er glad for robotten, har den sine begrænsninger.
"Hvis han havde haft en ubehagelig oplevelse i frikvarteret, som han ikke kan få ud af hovedet, kunne robotten ikke interagere med ham om det. Den kan kun forprogrammeres med spørgsmål/svar og kan derfor ikke følge hans logik, men robotten er heller ikke det eneste element til at lære ham om følelser og sociale relationer. Den er ét element blandt mange, for Jens lærer også i andre sammenhænge", siger Dorte Malig.
Følelser hænger sammen med bevægelser
I sin rapport peger Dorte Malig på, at robotten stiller krav til indretningen af undervisningslokalet. På Byhaveskolen blev Jens undervist i et møderum med et stort bord med stole omkring. Robotten stod på bordet. Den kan ganske vist bevæge sig, men den måtte ikke falde ned af bordet, for så ville den gå i stykker.
"Jens var placeret på en stol, så der var afstand mellem ham og robotten. Han skulle også kigge op på den, og han kunne ikke bevæge sine arme, fordi han sad på en voksenstol. Når man taler om følelser, bør man kunne bevæge sig, så jeg vil gerne have robotten ned på gulvet, så eleven ikke skal sidde stereotypt på en stol".
En anden udfordring er, at underviseren styrer robotten fra computer. Der er med andre ord en skærm mellem elev og underviser.
"Det er ikke hensigtsmæssigt, når man skal lære om følelser. Måske skal der en underviser mere på, så én styrer robotten, mens den anden er sammen med elev og robot. Så kan underviseren også selv vise, at når man smiler, trækker man mundvigene opad, og når man er ked af det, falder kroppen sammen", funderer Dorte Malig.En anden udfordring er, at underviseren styrer robotten fra computer. Der er med andre ord en skærm mellem elev og underviser.
Jens er et roligt barn, men hvis der er tale om en udadreagerende elev, kan det også være nødvendigt, at underviseren er tæt på for at hindre, at eleven vælter robotten, tilføjer hun.
Underviseren skal have lyst til at eksperimentere
Det er også en overvejelse værd, om de anvendte resurser står mål med indsatsen.
"Det er ikke nok at tænke: 'Nu køber vi en dyr robot, og så virker det'. Der findes ingen lærebøger eller manualer om, hvordan man gennemfører et meningsfuldt undervisningsforløb med en robot, så underviseren må eksperimentere. Det koster i både tid og i forberedelse, når der ikke er erfaringer at trække på", siger Dorte Malig.
Indkøbte robotter bruges kun lidt og ikke fagdidaktisk
Robotten 'sover' en stor del af skoletiden, så man bør også tænke over, hvordan man kan udnytte den til flere forløb, tilføjer forskeren.
"Det er pionerarbejde, så underviseren skal have lyst til at eksperimentere med både teknik og undervisningsmiljø og til at være kritisk i forhold til, om eleven får udbytte af undervisningen. Det skal man være altid være, men fordi det er nyt at bruge en robot, skal man måske tænke mere over, om der sker læring, end man ellers ville gøre."
Er det i orden, at en elev er venner med en robot
Der følger også etiske overvejelser med at bruge en robot i undervisningen, mener Dorte Malig.
"Jens taler om en form for venskab med Zeno, men for mig er det et pseudovenskab, fordi han får venskabet gennem underviseren, som styrer, hvad robotten siger, og hvordan den skal sige det. Dermed tillægger underviseren robotten værdier, og man kan spørge, om det er i orden, at en elev er venner med en robot, eller om det er at bedrage eleven at foregive, at robotten er et levende og forstående væsen".
Dertil kommer, at det kan være svært at afgøre, om et barn med kognitive udfordringer, opfatter robotten som fantasi eller virkelighed.
"Robotten er en mellemting mellem et menneske og en ting. Det er der ikke noget forkert i, men man bør inddrage det i sine refleksioner over brugen af den", siger Dorte Malig.
Fremtidens robotter vil være udstyret med kunstig intelligens
Overvejelserne om at bruge en robot i undervisningen bliver ikke mindre i fremtiden, for robotter vil kunne mere og mere.
En robot er nem at aflæse for elever med særlige behov
"Zeno er udviklet til at ligne mennesker med sin tydelige mimik, men den kan kun det, den bliver programmeret til. Fremtidens robotter vil være udstyret med kunstig intelligens, så de kan finde ud af, hvordan eleven er. På den måde kan de selv gå i en dialog med barnet", siger Dorte Malig.
I 1970 introducerede den japanske professor Masahiro Mori begrebet Uncanny Valley, hvor han forudser, at jo mere robotter kommer til at ligne mennesket i udtryk og bevægemønster, jo mere vil mennesket opleve dem som uhyggelige.
"Hvordan børn med for eksempel autisme vil opleve robotter med kunstig intelligens, ved vi ikke", siger Dorte Malig.
Underviseren kan ikke undværes
Uanset hvor veludviklede robotterne bliver, vil de ikke kunne klare undervisningen alene, forudser forskeren.
"Jeg kan slet ikke se i min undersøgelse fra Byhaveskolen, at underviseren kan undværes. Der skal stadig være én til at sætte rammen for den læring, der skal ske. Underviseren har sociale relationer med eleven og sørger for, at undervisningen er relevant og nærværende, og at eleven kan overføre det lærte til praksis. Men eleven kan få en mere intensiv kontakt med robotten, og derfor tænker jeg ikke enten eller, men både og. Robot og lærer kan skabe en bedre undervisning sammen end hver for sig", siger Dorte Malig.
Hun har skrevet rapport om forløbet med Jens og Zeno sammen med Jeanet Lemche, der også er ph.d. og cand. scient. san. Du kan læse rapporten via dette link:
