Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

Det spørgsmål har Folkeskolens redaktion stillet til de opstillede partier. Først dem, der sidder med ved bordet i partnerskabet:

”Det skal det helt ubetinget. Sammen om skolen er noget af det bedste, der er sket for skolens udvikling de sidste mange år. Selvom vi først er startet med aftalerne, tror jeg ekstremt meget på, at det her er en måde, hvor vi kan sikre, at dem, der laver skole i hverdagen, faktisk er med om bordet, når vi diskuterer hvad løsningerne kunne være på skolens udfordringer. Og samtidig kan det sikre, at de aftaler, vi laver, faktisk bliver til virkelighed ude på skolerne, fordi de har en legitimitet blandt de folk, som arbejder med skolen i hverdagen”, siger Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel.

Han mener, at partnerskabet leverede en meget stærk premiere med erstatningen for de nationale test, som vi skulle af med, og som skulle erstattes af noget, der var meningsfuldt for både lærere, elever og forældre.

”Der var meget forskellige politiske holdninger til det, men parterne leverede, og det betød, at partier, der egentlig stod langt fra hinanden i forhandlingslokalet, mødtes på midten. Så det synes jeg i den grad. På inklusion, praktisk skole og mere praksisfaglighed, kunne jeg godt ønske mig, at vi var nået længere, men det skyldes rent banalt, at vi har haft en coronapandemi og en undervisningssektor, der har haft hænderne fulde med at drive skole under de forudsætninger. Og det er jeg sikker på, at vi kan komme i mål med i partnerskabet. Også efter et valg”.

Den konservative ordfører Mai Mercado fortæller også, at hun har været glad for, som forligskredsen kunne holde møder med og have drøftelser med undervejs i politiske forhandlinger.

Hun fremhæver også aftalen om det nye nationale testsystem, som ifølge hende var lettere at forhandle om og implementere, fordi de havde sparret med parterne undervejs.

'Langhåret diskussionsklub'

Det seneste halve år mener Mai Mercado dog, at det har været en ”langhåret diskussionsklub”, hvor der har været indkaldt til ”et hav af møder”.

”Og det har ikke noget at gøre med parterne, men med den måde, ministeriet strikker det sammen på lige nu. Jeg har en oplevelse af, at der bliver holdt en masse møder for at trække tiden, og det er en stor irritation bredt hos ordførerne. Så vi skal tilbage på sporene, hvor Sammen om skolen bliver den part, man kan tage ind undervejs i forhandlingerne, frem for at vi skal sidde til alle mulige dialogmøder, som medlemmerne har svært ved at nå at prioritere, fordi der er langt flere møder, end ordførerne kan nå at prioritere”, siger hun og synes, man nærmer sig, at det bliver brugt som syltekrukke.

”Venstre er generelt glade for det brede samarbejde i Sammen om skolen, som kan være med til at løse de udfordringer, folkeskolen står med”, skriver folketingsmedlem Anni Matthiesen i et skriftligt svar til folkeskolen.dk.

Også hun fremhæver samarbejdet med partnerskabet i forhandlingerne om det fremtidige nationale evaluerings- og bedømmelsessystem.

”Samtidig er det dog afgørende, at det ikke ender i en snakkeklub uden sikring af, at der træffes politiske beslutninger. Her har ministeren et afgørende ansvar for at holde gang i de politiske forhandlinger, så der ikke gror mos på de gode input fra de eksterne deltagere i Sammen om Skolen”.

LA: Godt at vide, hvad folk reelt mener

Henrik Dahl, der har siddet i partnerskabet for Liberal Alliance, har også oplevet det som et godt forum til at lære de forskellige parter at kende:

”Det forebygger tit misforståelser, at man kender hinanden bedre. Det er meget rart at vide, hvad folk reelt mener om de spørgsmål, man skal løse, i stedet for at man bare kender til det i overskrifter”.

”Jeg ved ikke, hvordan man skal måle resultaterne. I virkeligheden er det jo sådan noget procesorienteret noget. Hvis det kunne bidrage til at få noget af alt det der ideologi ud af skolerne, ville det være utrolig godt, for det er ideologi, der har ødelagt skolen. Skoleområdet er et af de områder, der i urimelig høj grad er styret af ideologi: sådan nogle antagelser, der lyder godt, men som man jo godt ved ikke er rigtigt”, siger han og nævner inklusionsreformen som eksempel.

Tillidsfuldt

”Det er noget af det bedste, der er sket for den måde, vi laver politik på”, siger Lotte Rod, Radikale, om Sammen om skolen. ”Vi har fået et tillidsfuldt og godt og tæt samarbejde på kryds og tværs - både mellem parterne og mellem parterne og partierne i forligskredsen”, siger hun og mener, at partnerskabets vigtigste opgave efter valget er at sætte fokus på den pædagogiske samtale.

”Vi skal væk fra at have trukket regler ned over skolen til, at skoleudvikling sker på den enkelte skole, og derfor skal politikerne have en helt anden rolle”.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen kalder Sammen om skolen frugtbart:

”Det samarbejde skal fortsætte, i stedet for at parterne fører krig mod hinanden i medierne”.

”Sammen om skolen er et rigtigt godt partnerskab, som skal blive ved med at være der”, siger også Jacob Mark, SF.

”Vi kan sidde i en politisk forhandling og være politisk uenige, og så kalder vi pludselig skolelederne, lærerne, pædagogerne og forældrene ind midt i en forhandling for at høre deres input. Det er egentligt meget usædvanligt, at man på den måde åbner forhandlingsrummet op. Men det skaber nogle bedre resultater, når man har praktikerne så tæt inde på beslutningsprocesserne”, siger han og vil supplere med et ekstra led, så man hver gang man fx ændrer i fagenes eller prøvernes indhold, skal man have det ud at arbejde i en periode hos rigtige lærere for at se, om det fungerer.

Jacob Mark mener også, det er muligt at sætte mere fart på beslutningsprocesserne uden at give køb på samarbejdet:

”Jeg tror godt, at man som minister kan have Sammen om skolen og gøre processerne hurtigere, end det har været tilfældet det sidste halve år. Det er klart, at når man laver møderækker, hvor man skal mødes på tværs af hele landet, og at der går måneder imellem, man mødes, så tager det lang tid. Jeg mener egentlig godt, at man kan kalde til politiske forhandlinger, som vi altid har gjort, og imens forhandlingerne pågår så hele tiden have Sammen om skolen indover. Det kræver bare en minister, som faktisk vil bruge partnerskabet hurtigt og under forhandlinger”.

Jacob Mark har som bekendt selv opsagt folkeskoleforliget op til valget – så hvad hvis partiet slet ikke er en del af forligskredsen efter valget?

”Vi kommer med. Det er jeg sikker på”.

'Hold fingrene væk'

En lille gruppe af Folketingets nuværende partier er ikke med i forligskredsen og dermed partnerskabet.

Men her er stemningen også positiv:

”I og med vi ikke støttede folkeskolereformen i 2013, står vi uden for folkeskolens forligskreds. Det har vi på den ene side det rigtig godt med, fordi vi mener folkeskolereformen var en katastrofe, men skolen er inde i en fornuftig udvikling med det her samarbejde med skolens parter. Det er Enhedslisten naturligvis interesseret i at fortsætte med”, siger Jakob Sølvhøj, der dog ikke selv genopstiller ved valget.

”Partnerskabet har åbnet for hele den her diskussion om, hvordan vi skaber større frihed for skolerne. Det har forstået som at tilgodese, at lærerne får mulighed for at udøve deres faglige dømmekraft. Hele den dialog, der har været har banet vej for, at der er kort vej til at man nu afkorter skoledagen”.

På den anden fløj ønsker Mette Thiesen, Nye Borgerlige, også, at partnerskabet skal leve videre:

”Jeg synes, det giver rigtig god mening med et partnerskab, der drøfter de overordnede linjer”.

Men når man spørger hende, om partnerskabet har leveret de ønskede resultater, er svaret et andet:

”Nej, på den måde er det ikke lykkedes – men det er politikernes skyld. Man melder ud, at man vil afskaffe nationale test og elevplaner – men med et klassisk politikertake har man alligevel ikke rigtig tillid, så man afskaffer det og erstatter dem med noget andet. Politikerne skal holde fingrene væk og overlade det til fagpersonerne at bestemme, hvordan man laver god skole”.

Savner græsrodsånd

Niklas Hackmann Petersen, kandidat for Alternativet:

”Vi er ikke i mål endnu, men så længe har det jo heller ikke været i gang. Så jeg er håbefuld. Jeg ville godt have haft, at der var sket mere på vilkårsområdet og frihedsområdet, men politik tager lang tid, og det må det gerne”.

Susanne Zimmer, folketingsmedlem for Frie Grønne, kender ikke selv partnerskabet Sammen om skolen, men mener, at det altid er godt med fælles dialog og samarbejde om skolen.

”På den måde sikrer man, at der bliver truffet gode beslutninger med skolen set fra forskellige perspektiver. Og med det som fundament vil de Frie Grønne gerne give frihed ude skolerne, så man også på den enkelte skole kan lave lignende partnerskaber og træffe lokale beslutninger”.

Blandt de partier, som slet ikke har plads på Christiansborg er Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne, også positivt stemt over for partnerskabet.

Jeppe Søe, kandidat for Moderaterne, har nogle forbedringsbud:

”Jeg savner, at der er lidt mere græsrodsånd i det samarbejde. Jeg så gerne at der var flere med i Sammen om skolen, for eksempel fri- og privatskolerne og også helt almindelige lærere, som siger deres mening uden at det har været forbi en presserådgiver eller politisk analytiker.

Siden vi i januar ’21 stiftede ’Det politiske mødested’ har jeg nok holdt møde med 1000 lærere og deres input har påvirket den skolepolitik, Moderaterne har udviklet. Det vil vi fortsat gøre selv om vi skulle komme ind i folketinget efter et valg. Det er sundt at høre det direkte fra hestens mund. Det er ikke sikkert vi retter 100 procent ind efter det, de siger, for vi har også holdninger selv. Så vi bliver ved med at lytte”.