Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

Konservative var ikke med i den del af skolereformen, der handlede om lange skoledage, og partiet har fra begyndelsen været ”vildt imod” de lange skoledage, siger partiets undervisningsordfører, Mai Mercado. Hun kalder det "institutionalisering", at elever går mere og mere i skole.

”Vi har peget på vigtigheden af det at kunne gå til aktiviteterne i fritiden og når man bliver lidt ældre at kunne tjene nogle penge, som er vigtige dele af et børneliv”, siger Mai Mercado, der mener, at de lange skoledage kun gør børnene mere uoplagte og skoletrætte i en tidligere alder.

Partiet har på baggrund af beregninger fra Danmarks Lærerforening foreslået, at man afskaffer den understøttende undervisning og lader det være op til den enkelte kommune eller skole at beslutte, hvad der lokalt ville fungere bedst at bruge resurserne på i stedet.

”Den understøttende undervisning er et element, der aldrig har fungeret, så vi vil gerne give den enkelte skole mulighed for at afkorte skoledagen, lave tolærerordninger, lave intensivkurser for de fagligt udfordrede, eller tænk sig endda, hvis det kunne komme så vidt, at man kunne lave intensivkurser for dem, der er virkelig godt begavet”, siger Mai Mercado.

Der er store lokale forskelle i elevsammensætningen eller de fysiske forhold på landets skoler, og derfor har undervisningsordføreren et ønske om at overlade beslutningen om konverteringen til den enkelte skole.

”Vi er åbne for, at man kan beslutte det lokalt, og så ved jeg godt, det altid vil være en tovtrækning med KL, som sikker gerne vil beslutte det på kommunalt niveau, men vores ønske er, at det blev ude på den enkelte skole”, siger Mai Mercado.

Hun understreger dog, at skoledagen godt kan blive for kort og minder om, at der var en grund til, at man med skolereformen i 2013 indførte 30-33-35 skoleugen: nemlig at der før kun var et vejledende timetal, som betød, at man på nogle skoler fik et helt skoleår mindre end på andre skoler.

”Man bliver nødt til at definere, hvad en optimal skoleuge er, eller i hvert fald drøfte det med KL, hvad et godt skoletilbud rummer, for selvfølgelig er der en nedre grænse. Det er klart, man ikke kan nøjes med at gå i skole to timer om dagen”, siger Mai Mercado.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

Der skal ikke være væsentlig forskel på, hvad man lærer som elev i folkeskolen, når man bor i Svendborg, som når man bor i Silkeborg, siger Mai Mercado, der grundlæggende ønsker at give mere frihed til skolerne under nogle fastsatte rammer og minimumsbetingelser for skoledagen og det faglige indhold af folkeskolen.

”Vi vil gerne have et opgør med den meget hårde målstyring, der er i dag, men jeg tror på, at man godt kan få en mindre rigid målstyring og samtidig sikre, at eleverne på lange stræk lærer og stifter bekendtskab med det samme”, siger hun.

Mai Mercado efterlyser forhandlinger om, hvilken målstyring man så skal lave på selve indholdet af folkeskolen, så man kan få fjernet de elementer, der ikke fungerer ude i virkeligheden. Her nævner hun eksempelvis understøttende undervisning, at der skal være en bestemt bevægelse i timerne og den tvungne lektiecafé.

”Det er mål, der handler om kvantitet og ikke kvalitet, hvor man for eksempel siger, at hvis vi bare har nok idræt, så er det godt for alle. Det er vi ikke overbeviste om. Der er nogle elementer i vores folkeskolereform, som man egentlig har lavet mange store evalueringer på, og man kan se, at de ikke gør det, de egentlig var sat i verden for. Men man lader bare stå til politisk, fordi man ikke kan få alle i forligskredsen til at erkende, at når noget ikke fungerer, så skal man lave om på det.”

”Og det er så frustrerende, for alle parterne er klar og har ovenikøbet indsendt deres bud på, hvordan vi skal ændre målene, men der sker bare ingenting. Jeg har ikke mere tålmodighed. Vi kunne have lavet en aftale i foråret, vi kunne have afskaffet hele det målstyringsregime, der ligger nu, men det det hele bliver bare dræbt i proces fra ministeriet”.

Risikerer man ikke, at elever fra resursesvage familier eller som er fagligt bagud kommer længere bagud, hvis man bare korter skoledagen ned?

”Hvis man rent faktisk fjernede den tvungne lektiecafé og så kunne lave en målrettet indsats og kunne få hjulpet dem, der har brug for hjælp og som måske ikke har hjælpen derhjemme, så kunne man jo koncentrere sig om dem. Det ville til syvende og sidst gavne dem”, siger hun.

Mai Mercado er overbevist om, at det ville løse udfordringen med lærermangel i folkeskolen, hvis man gav skolerne mere frihed.

”Hvis man sørger for at få rammerne til folkeskolen på plads, så vil det også blive mere attraktivt at være lærer i den danske folkeskole, for hvis man ikke skal lave en undervisning, som lever op til tusindvis af bindende mål, så har ville man gå mulighed for at gøre undervisningen blive mere fri og levende”, siger Mai Mercado.

Hun understreger, at det ikke er politikernes opgave for eksempel at fastsætte en højere løn for lærerne for at løse udfordringen, men at det er op til arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne.

Ved at give mere frihed til skolerne vil der ifølge Mai Mercado blive mere plads til ”dannelse” i folkeskolen, fordi den ”hårde målstyring” skaber vanskelige vilkår for at have tid til at kunne perspektivere, reflektere og diskutere eller træde et skridt tilbage og undersøge emnet med eleverne, mener hun.

Desuden ville det også give plads til den praktiske del, som hun mener også hører under dannelsesbegrebet.

”Den danske folkeskole er gået i en enormt boglig retning, som handler alt for meget om forberedelse til gymnasiet, og det er vi dybt uenige i”, siger Mai Mercado.

Som eksempel nævner hun undervisningen og prøven i de praktisk-musiske fag, som var meningen skulle være praktisk, men i stedet er blevet ”enormt behæftet med teori”.

”Dannelse skal også være at være dygtig til de praktiske og musiske fag og det at arbejde med sine hænder. I dag er man først dygtig, når man er enormt boglig, så vores dannelsesbegreb er blevet enormt smalt.”

”Og hvis vi rent faktisk gør succeskriterierne bredere end bare at præstere bogligt ved at tillægge dannelse i de praktiske og musiske fag betydning, kunne vi så også samtidig sikre, at færre elever mistrivsel?” spørger Mai Mercado.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

For at løse inklusionsudfordringerne mener Mai Mercado, at man først og fremmest burde lave en målsætning om, at det skal gå bedre med inklusionen og dernæst identificere, hvorfor det går så skidt med inklusionen ude på skolerne for til sidst at have en ”fælles værktøjskasse”, hvor man definerer, hvilke metoder og værktøjer der virker ude i klasserne.

”Det er komplekst, når vi taler om børn med vanskeligheder, og børn er forskellige, men vi bliver nødt til at have en fælles værktøjskasse, for ellers så sker der det, som sker i dag: at hver kommune prøver at opfinde sin dybe tallerken, hvor man i Aarhus Kommune baseret på udenlandsk erfaring laver en klasse med lavere normering med børn, der har autismespektrumsforstyrrelse. Men så laver man det samme i Assens, men der hugger man lige en hæl og klipper en tå og er ikke tro mod den metode, som faktisk er blevet anvendt i Aarhus”, siger Mai Mercado.

”Og sådan er der - undskyld mig - masser af mere eller mindre skøre inklusionsprojekter derude, så vi skal have defineret nogle gode solide metoder og opstillet nogle kriterier for, hvilke kriterier der skal være opfyldt i skolerne for bestemte grupper som for eksempel børn med autismespektrumsforstyrrelse, før de og de andre elever vil kunne trives og kunne udvikle sig og præstere fagligt”, siger Mai Mercado.

Samtidig, siger Mai Mercado, kræver det, at man sikrer efteruddannelse i de konkrete metoder til lærerne, så de er klædt ordentligt på til opgaven.

Konservative har endnu ikke sat nogle midler af til at tilføre inklusionsområdet, men ifølge Mai Mercado ville det være være ”naturligt” at tilføre midler til kommuner til at løse den udfordring.

”Man ved, at det at have et fagligt kompetent personale, det hæver særligt de udsatte børn, så når vi ved, hvordan værktøjskassen skal se ud, så kan man målrette og finde ud af, hvad vil det koste at opkvalificere lærere inden for de specifikke værktøjer, og det er der ingen der kan svar på i dag, for der er ikke nogen værktøjskasse”, siger Mai Mercado.

Skal PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne, red.) styrkes med flere resurser?

”Ja, det mener jeg, men vi bliver nødt til at sætte os ned og kigge på, hvorfor der er 62 ugers ventetid på udredning, og hvorfor er det fordoblet på et år. Det er en kæmpeudfordring, og det er ikke nok bare at hælde flere penge penge i, for noget af det handler også om, at man har svært ved at rekruttere dem, der skal foretage udredningerne, så det skal vi finde en løsning på. Især når vi ser, at andelen af eleverne med uindfriede støttebehov har været stigende igennem årene”.

”Og der vil jeg da rigtig gerne holde Pernille Rosenkrantz-Theil op på det løfte, som hun gav, både inden hun kom i regering og også i starten af hendes regeringsperiode. Det var nemlig, at hun ville gerne have PPR-konsulenter ud på skolerne, og det er i hvert fald ikke sket, der er sket nul”, siger Mai Mercado.

Mai Mercado fortæller desuden, at partiet gerne vil sikre, at frie skoler tager del i opgaven ved at hæve koblingsprocenten for støtte til frie grundskoler fra 76 til 77, men at en skole kun skal kunne modtage den sidste procents støtte, hvis den øger sin indsats for inklusion, specialundervisning eller mønsterbrydning.

”Alle taler om, at frie skoler skal tage mere ansvar, og det vil de komme til med en social procent”, siger Mai Mercado.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

Mai Mercado fortæller, at hun har været glad for partnerskabet Sammen om skolen, som forligskredsen kunne holde møder med og have drøftelser med undervejs i politiske forhandlinger. Som eksempel nævner hun aftalen om det nye nationale testsystem, som ifølge hende var lettere at forhandle om og implementere, fordi de havde sparret med parterne undervejs.

”Det har været meget konkrete og brugbare input, som vi kunne tage ind i forhandlingerne og få indspark til konkrete aftaletekster, så jeg håber, at alt det kan fortsætte”, siger hun.

Det seneste halve år mener Mai Mercado dog, at det har været en ”langhåret diskussionsklub”, hvor der har været indkaldt til ”et hav af møder”.

”Og det har ikke noget at gøre med parterne, men med den måde, ministeriet strikker det sammen på lige nu. Jeg har en oplevelse af, at der bliver holdt en masse møder for at trække tiden, og det er en stor irritation bredt hos ordførerne. Så vi skal tilbage på sporene, hvor Sammen om skolen bliver den part, man kan tage ind undervejs im forhandlingerne, frem for at vi skal sidde til alle mulige dialogmøder, som medlemmerne har svært ved at nå at prioritere, fordi der er langt flere møder, end ordførerne kan nå at prioritere.”

”Derfor synes jeg, vi er ved at være der, hvor det bliver brugt som en syltekrukke”.

Har partnerskabet leveret de resultater, du kunne ønske dig?

”Absolut. Jeg synes virkelig, at parterne er enormt dygtige til at give udtryk for deres fagprofessionelle holdning i forhold til, hvem de repræsenterer, og de er enormt dygtige til konstruktivt at indgå i politiske drøftelser. Og det er i en sådan grad, så det lukker ordførerne på den måde, at der bliver virkelig lyttet til dem”, siger Mai Mercado, der mener, at partnerskabet skal fortsætte med at levere sparring og ”realitetstjekke” de politiske forhandlinger efter valget.